Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. december 2023 - 9:44 [0]

Nick Cave om Shane MacGowan

"I know I should be talking about the pure unbridled genius of Shane MacGowan and how he was the greatest songwriter of his generation, with the most terrifyingly beautiful of voices — all of which is true. But what struck me at that moment was the extraordinary display of love for this man, so powerful and deep, that poured forth from the audience. It was like nothing I’ve ever experienced.. and in that moment, it brought to mind the short poem by Raymond Carver:

And did you get what
you wanted from this life, even so?
I did.
And what did you want?
To call myself beloved, to feel myself
beloved on the earth.

Nick Cave synger til bisættelsen.

Alle hylder den store poet og sanger.
 

Senere, en Guardian-artikel.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. december 2023 - 8:48 [0]

Trivia vedrørende Bing Crosbys og David Bowies Peace on Earth/Little Drummer Boy

"Ian Fraser, who co-wrote the 'Peace on Earth' portion, told The Washington Post in 2006. 'We didn't know quite what to do.' Instead of panicking, he and two other men working on the special — Buz Kohan and Larry Grossman — hunkered down at a piano in the studio basement and spent 75 minutes working up the tune. Ever professionals, Bowie and Crosby perfected the new song in less than an hour."

Velfortalt af CBC.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 9. december 2023 - 8:55 [0]

Støtten til Ukraine demonstrerer effektivitet

Udover at være det eneste rigtige moralsk og sikkerhedsmæssigt set er støtten til Ukraine også en god forretning.
 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 7. december 2023 - 13:23 [0]

Udbudsregler favoriserer store firmaer

Store firmaer kan give store problemer. Som fx. i dette tilfælde hvor firmaet saboterede deres leverance for at kunne tjene flere penge på de stakkkels kunder løbende. Som vi kender det fra Niels Bohr-byggeriet, Politiet osv. osv.

Det er dog mest udbredt at sabotere under leverancen, ikke efter. Der sætter man blot prisen op for de tilfangetagne.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 5. december 2023 - 8:15 [0]

Alle skal have sig en AI-kæreste

"Hvad synes du om min nye AI-kæreste?" spørger en, formentlig, ung mand håbefuldt publikum i et Stable Diffusion-forum på Reddit.

"Hun ligner alle andres AI-kæreste" svarer BogFrog1682 viist og får næsten 1.000 upvotes (likes på Facebooks).

"Du burde lave en AI fyr, hun er dig utro med." foreslår DinosaurHoax hjælpsomt, og en anden hæver at den langt mere attraktive  AI-Teddy faktisk alllerede har noget kørende med hende uden hans vidende.

Der bliver snakket teknik og drillet. Altsammen morsomt.

Fælles økonomi
Der lader til, lige for tiden, at være en udvikling blandt kærestemagerne.

1) Lav en kæreste og nyd hende/fantasien.

2) Vis hende frem ude i byen og nyd de andre fyres misundelse fordi hun er så pæn og - indrømmet - vellavet.

Nogle tager så det sidste skridt. Nu hvor AI-kæresten bringer en en slags status, hvad så med penge? Grafikkort og arbejdstimer er jo ikke gratis.

Og så går de til punkt

3) Instagram

Og sådan går det til at lille, søde Elvi Olseen bliver skubbet ud på Instagram-flisen for at tjene penge til sin kæreste/deres fælles husholdning.

Der må hun så stå og vise hud, selvtillid, fast kød og ungdom, mens hun kradser gysser ind på en ikke nærmere defineret måde.

For det er godt nok ikke let at tjene penge på at være smuk i en verden af smukke.

Instagram kan mærke inflationen i ungdom og skønhed og smider AI-influencere ud for et godt ord. På den anden side, kan Instagram til dels være ligeglad med om der er en smule kød bag alt det digitale.

Så nogle AI-kærestemagere vil helt sikkert slippe gennem nåleøjet og tjene småpenge på at bruge AI-kæresten som tøjstativ for sportstøj og yoga-udstyr.

Men for langt de fleste, vil der nok være flere penge i at kravle ind i AI-kæresten og agere kæreste for 1-100.000 andre kæresteløse mænd.

De, der har prøvet det, fortæller dog at det føles utroligt modbydeligt efter kort tid. I konfrontationen med andres ensomhed, konfronteres de også med deres egen og begynder at hade sig selv, kunderne og hele menneskeheden.

Man skal være noget af en psykopat for at glædes over fupperiet. En Andrew Tate type.

Med det sagt. Det firma, der med overlegen software kan industrimalke 10 tusinde til 10 mio. mænd for $10-$100 pr. måned  vil blive meget, meget rigt.

"Skal du så ikke lave det, Steven?" sprøger du måske.

Nej, jeg vil koncentrere mig mere om

  • AI-spøgelserne, kopier af afdøde, man kan tale med.
  • AI-hjælperne, FAQ'er man kan tale med.
  • AI-moderatorer, botter der taler/banker tumperne i kommentarsporerne til rette.
  • AI-[mumle mumle]

Men det er i andet regi.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 2. december 2023 - 13:14 [0]

Musk som den store forhekser

I går stødte jeg på denne

Det eneste der rigtig interesserer Elon-drengen er first-principle ground truths, dvs alt handler om hvad folk GØR og ikke hvad de SIGER.

Det overraskede mig noget. Musk er om nogen en der siger meget mere end han gør.

"Vi leverer selvkørende biler/neuralink/hyperloop/... i morgen". År efter år. Overpromise and underdeliver. En stor del handler om hvad han SIGER, ikke hvad han GØR.

Senere i mikrosamtalen fandt jeg ud af, at en del tillægger ideen "kolonisering af verdensrummet i overmorgen" stor værdi og undskylder/forklarer Musks mange tomme/brudte løfter med at han jo har en større vision.

Snedigt. Hvis man løbende lancerer større og større - øredøvende - visioner, glemmer mange folk de gamle visioner, der aldrig blev til noget.

Til den ende kan vi genbesøge en af de mere åndssvage visioner: meget sigen og (heldigvis) ingen gøren med fx. Hyperloop. Ideen/ideerne er så dårlige, at enhver kan se det. Alligevel skriver der ukritiske spaltekilometre om vrøvlet.

Politisk er det også sjovt at se Elon Musks modstand mod den stat/de stater, hans firmaer igen og igen får millioner og milliarder af. Han siger et og gør noget andet. Det er endda vildt tydeligt.

Samtalen endte vist med noget i retning af "klart en pointe at Elon er hype/bulshitter nr 1. Min post gik mest på hans relation til andre". Og det er selvfølgelig rigtigt nok. Musk kan formentlig sniffe en bullshitter på 100 meters afstand og undlade at ansætte dem. Han ved at de er spild af penge og nattesøvn.

Svagt relateret kan det russiske propagandaapparat også forhekse nogle knapt så kritisk tænkende versterlændinge til at tro, at Rusland er kristent, moralsk land, en bastion. Mens det de faktisk gør i Rusland, er at overgå ethvert "faldent" europæisk land i korruption, antal provokerede aborter, skilsmisser. De taler om gamle dyder og fred. Men gør sig i praksis ikke så meget i det.

Disclaimer: Musk har helt klart leveret nogle procentdele af det han har lovet. Noget af det har været rigtig godt og til tiden. Dette er ikke et angreb på hans person, produkter eller firmaer. Bare en nysgerrig undersøgelse af hans evner som 4D-skak heksemester.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 29. november 2023 - 9:50 [0]

AI Inflluencere/ansatte er billige i drift og lette at forme

Alle influencere lyver om deres vidunderlige indtægt. Sikkert også denne AI influencer. Historien om den gamle buk af en mandlig skuespiller, der forsøgte sig, er nok også løgn.
Men det passer meget godt, at et kunstprodukt snildt kan udskiftes med et bedre, billigere og mere formbart kunstprodukt.

I vores firma er vi gået videre og ansatte for et år siden en ung, smuk marketingsdirektør Maja.

Vi bruger hende på LinkedIn til at hale kunder ind. Her spørger hun til den Podcast-søgemaskine få har pengene/modet til at bygge.

De fleste (mænd) kan lide hende.

En kvinde, noget ældre end Maja, bemærkede dog:

Okay, så det er godt, hvis den virtuelle medarbejder er ung, smuk og seksuel ✔️ Der kan man se.

Hvortil det rette svar er:

"Hvis jeg forsøgte at sælge til dig, ville jeg på ingen måde bruge sådan en lille, tomhjernet tøjte, der sikkert kun var blevet valgt pga. sit udseende. Det er simpelthen for plat, når virksomheder gør den slags!
Vi er både meget moderne og meget imod!
Vi ville nok sende. Tja, vælg selv:"

Og her kom så et menukort med 70 marketingsmedarbejdere/konsulenter/salgsdirektører (se det nederst)

"Selv kan jeg bedst lide helgarderingen, som man kender den fra de store konsulentbureauer: en kompetent, rolig mand på 40 og en smuk, livlig kvinde på 30. Lidt ligesom når man caster tv-værtspar.

Den kombi lyser op på ethvert kontor og tiltaler alle. Dem vil de gerne møde igen. Om de så skal betale for det!

Til visse kunder, ville jeg klart også vægte attraktiv etnicitet osv.

Det skønne er, at det ikke koster 500.000 kr. pr. firma-avatar pr. år nu."

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 28. november 2023 - 12:17 [0]
Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 27. november 2023 - 9:31 [0]

Taylor Swift kører pressen/online-skribenterne hårdt

"That gap is where desire lives. Their fans always want more. That’s why scrutinizing their lyrics has become a cottage industry. Trying to work out whom Beyoncé is describing as “Becky with the good hair,” or whom Swift is targeting in “Vigilante Shit” (Kanye West, the record executive Scooter Braun, someone else entirely?) is a massively multiplayer online game. It is the Millennial version of QAnon."

 

Kelce’s public persona is a sensitive alpha—the modern update on the famous poster of a ripped and shirtless man cradling a baby.

Modern culture uses celebrities to work out conflicts and tensions; they become shorthands for arguments we want to have.

Nok en morsom og interessant artikel af Helen Lewis.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. november 2023 - 18:54 [0]

Offentlig IT er (stadig) pengesvineri i ond tro

Jeg synes, som de fleste andre, at det er vigtigt at politiet får velfungerende IT.
Men som man kan se af dette jobopslag, er det nok ikke noget der kommer lige med det første.

Får politiet deres ønskede kandidat, kan de være ret sikre på at der går Polsag i den igen:

"Du har en videregående uddannelse fra fx ITU/DTU og har flere års erfaring inden for enterprisearkitektur, it-infrastruktur, systemarkitektur, ekspert inden for teknologi og platform, erfaring med test og dokumentation, Value Chain Management inden for it, Supply Chain Management inden for it, Business Development, Operational Excellence, forretningsarkitektur med fokus på it, Procesoptimering eller lignende."

Arbejdsstedet er Hvidovre.

De involverede ville hellere flække armen på tværs end de ville hyre Murer-Kjeld-typer til jobbet. De følger opskriften fra Niels Bohr-byggeriet og alle tidligere offentlige it-skandaler.

Polsag, den gamle IT-skandale til ½ milliard kroner, har fået nye søskende:

Se bare POLmedia, et andet af politiets systemer udviklet af kandidater med "Operational Excellence" og 100 andre ting på CV'et?

Det går som uformelt planlagt:

Tid og budget skrider igen: Politi-system forsinkes to år og fordyres med 100 millioner.

Nå. Ok. Men hvad så med Hvad så med POLdisp?

Jo, netop i dag fortæller justitsminsteren at der liiige er brug for flere penge (regningen en indtil videre på over 422 mio.). Men med skal det nok fungere.

Bwahahaha! Det sker næppe.

Det går som uformelt planlagt. Aktørerne og leverandørerne når deres mål.

Produktet er i mindre grad fungerende software. Her optimeres for vidunderlig proces, vidunderlig indtægt til alle. År efter år. Milliard efter milliard.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 22. november 2023 - 15:06 [0]

Moralrelativister tager fejl

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 21. november 2023 - 7:27 [0]

ChatGPT er mester i undskyldninger

Har du brug for undskyldninger? Solide, tidstypiske undskyldninger? Undskyldninger på rette form, der foregiver rette følelser?

ChatGPT leverer fantastiske undskyldninger på dine vegne. Lyt fx. til den 6 minutter inde på Blocked and Reported: Animal Attraction.

Og i øvrigt også sjovt når kvikke mennesker giver sig i kast med underholdende/kontroversielle moralske og praktiske spørgsmål. Very Bad Wizards morede sig lærd over samme artikel udgivet af Journal of Controversial Ideas fra Peter Singer et al.

Det er et bizart emne, men 100 gange morsommere end realkreditsnak.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. november 2023 - 9:17 [0]

Delefly, delebåde og delebiler

Delefly giver økonomisk mening. Flyene vedligeholdes, forsikres og flyves af professionelle, de er på vingerne 60-80% af tiden. Det giver en lav kilometerpris. På populære tidspunkter stiger prisen så til det dobbelte. Men det kan stadig væsentligt billigere end privatejede fly. De små privatejede fly deles/udlejes dog også i stigende grad.

Delebåde giver også god mening. Både i form af færger og lystbåde. Denne privatejede lystbåd ender, angiveligt, med at koste ejeren 500.000 kr (plus diesel, vedligehold og kajplads i 15 år). For 1.000 sømil. Det er langt over 300 kr. pr. km. Lejer man Bents båd slipper man derimod med 150 kr. pr. dag. En ordentlig Bavaria 44 koster 15.000 for en uge. Det er også penge. Men lejer man, kan man besejle nyt og spændende farvand hvert år. Halv pris for cirka det samme i Split, Kroatien.

Delebiler har ikke været så populære hidtil. Koordination og nøgleudveksling har været besværlig. Idiotchauffører, der ødelægger/grovslider motor/gear, har været et problem. Koordinations- og nøgleprobelmer problemer er nu ved at være løst Internet og el-biler med automatgear. Idiotchauffører kan stadig sætte bussemænd under rattet, køre vanvittigt og torpedere bybusser bagfra. Men det sker forholdsvis sjældent. Bilparken udnyttes nu en smule bedre end i gamle dage. Fordelen ved delebiler fremfor ejebiler er også, at man på dagen kan vælge, om det skal være en lille, billig bil til 1-2 personer eller en varevogn/minibus/stationcar/SUV med jydekrog og det hele.

Folk der deler, udnytter resurserne bedre.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. november 2023 - 8:04 [0]

"Danmarksmester i hyggeforurening"

"Danmarksmester i hyggeforurening" er en af de morsommere formuleringer i denne informative tråd om brændeovnes forurening.

Tråden indeholder også links til en forureningsberegner og en forureningskort.

Tråde på Reddit er generelt så meget mere informative, brugbare og letlæselige end tråde på Facebook.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.