Nyeste kommentarer
-
Nok et læs historier om
-
I USA er der flere udygtige
-
Jeg gættede også slutningen...
-
Netop
-
Billy Blink
-
3 body og uforudsigeligheden
Stevens notitser
Seneste Illustration
Seneste Gear
Populæreste kommentarer
Nyeste anmeldelser
Forslag?
Notitser
AI-systemerne er godt nok smarte
Jeg vil gerne betale mere i skat
To af de mere liberalistisk indstillede kommentatorer, jeg kender til, Martin Thorborg og Mogens Nørgaard, dundrer her mod alt for beskeden uddeling af andre folks penge.
De har 100% ret. Hjælper vi ikke Ukraine, er alt andet hamrende ligegyldigt. (Omend d'herrers udregningsmetode er vildt skæv i forhold til en mere ædru udregning).
Et eller andet sted i denne svada om effektive og ineffektive klimatiltag, taler Thorborg for ekstra skatter og afgifter (Jeg siger også at vi skal regulere..., [...] vi kan gøre noget kollektivt, [...] kun afgifter, fælles aftale og teknologi [...])
Godt skjult. Men det både siges og skrives.
Enhver ved at vi skal arbejde sammen, hvis det skal batte noget.
Enkeltpersoners slatne bidrag giver ikke en grønnere eller mere sikker verden. Det er når vi løfter i flok, at de tunge opgaver løses.
Så jeg er faktisk meget glad for en stærk stat og tilsyneladende høje skatter. Ofte bedre end latterlige forsikringsordninger eller afpresning af tilfangetagne forbrugere.
Der hvor staten, det koldeste af alle uhyrer ifølge Nietzsche, og demokratiet er stærkest, er der bedst at være ifølge utallige undersøgelser gennem årtier.
Og det gælder for både arbejderklasse, middelklasse og også for en overraskende stor del af overklassen.
Det kan være en god anledning til lige at samle et par opgør med Rand, Laffer, Thatcher.
Lad mig hellere anbefale nulevende økonom Noah Smith, der har klart mere konstruktive visioner for fremtiden.
IDWs halvhjernede drabanter
Lex Fridman er ikke for kvik. Dave Rubin er ikke for kvik. Alligevel har deres podcasts mange lyttere. Fordi de får gode gæster, de kan stille bløde spørgsmål. Som sidegevinst kan Lex og Dave i deres værtsrolle lufte let til svært konspiratoriske og konservative teorier.
Har kun hørt ét Lex-afsnit (med Sam Harris) og kender ham derfor mest fra et underhodende afsnit af Decoding the Gurus.
Min første tanke om Lex, da jeg hørte ham interviewe Sam Harris: Lex er for dum og indsmigrende. Lidt for glad for Trump, Putin og andet skrammel.
Og blandt de gamle IDW'ere, dem på øverste hylde, står det heller ikke for godt til. Jordan Peterson er efterhånden gået 3/4 Internet-hyler (ja, der er bundsolid grund under denne satire) og The Weinsteins er hhv. utålelige og konspiratoriske i døgndrift.
Nuvel. Det hele skal ikke være jammer. Der er stadig kvikke mennesker at lytte til. For tiden accepterer jeg:
- Making Sense with Sam Harris (intelligente mennesker taler om deres ekspertområder)
- 24 spørgsmål til professoren (intelligente mennesker taler om deres ekspertområder)
- Blocked & Reported (intelligente mennesker taler om internet bullshit)
- Very Bad Wizards (intelligente mennesker taler om internet bullshit, psykologi, filosofi og populærkultur)
- Decoding the Gurus (intelligente mennesker snakker guruer; religiøse og teknologiske)
Velstanden har flere kilder
Man skal ikke gøre sig i nutpicking. Men man må vist godt henlede opmærksomheden på folkevalgtes økonomiske analyser, når de er opsigtsvækkende forkerte, ideologisk forblændede, ligger på børnehaveniveau.
Så: Rasmus Jarlov skriver, til et stort og generelt taknemmeligt publikum:
Novo Nordisks børsværdi er nu 2.500 milliarder kroner, og det er dermed det næstmest værdifulde selskab i Europa og nr. 19 i verden.
Vi kan godt lade som om relativt ligegyldige politiske beslutninger skaber velstand, men det er her pengene kommer fra.
Vi pragmatikere kan dog nuancere den udlægning:
Politiske beslutninger er på ingen måde ligegyldige. Novo ville ikke tjene nær så mange penge hvis det ikke var for politiske beslutninger i kraftige, købekraftige og lobbystyrede USA (de betaler ti-dobbelt pris). Velstand kommer ofte af politiske beslutninger.
Ligeledes påvirkes Novos velstand også positivt af de mange støttemilliarder vi skatteydere sender til dem. Velstand kommer ofte af politiske beslutninger.
Generelt
Ideologer kan kun se og tale om 30% af horisonten. De kan derfor være svære at tale med for pragmatikere, der dog - på gode dage og i medvind - kan se 80% af horisonten og gerne hører om de resterende 20%.
Her i notitserne er det set før ved Ayn Rand, Laffer og omtrent alle omtaler af velstand og ideologer.
De små tilfangetagne sparer, de store fangevogtere køber Rolex og guldtænder
Få, korrumpérbare mennesker bestemmer ofte hvordan goderne skal fordeles. Hvor meget de mange skal betale og hvor meget de få skal have for deres indsats.
Så pludselig står to mand til at dele en halv milliard af varmekundernes penge (overnormale profitter kendes ikke i helt så høj grad på markeder med reel konlurrence).
Poul Madsen under sig på Facebook. En af mine konservative venner på Facebook siger at han ville gå fuld parasit og kræve sin 150*årsløn bonus, hvis han og de andre rent faktisk havde fået handlet en så ekstrem ordning igennem med en eventuelt korrumpérbar, afgående chef.
Det lader til at de kommende delere af den halve miliard ser på tingene på præcis samme måde.
Det var jo ikke Ukraine-krigen og en meget, meget særlig aftale uden loft, de bliver belønnet for. Dte må være rent talent.
Minder om de onde gamle dage med den gyldne cirkel, der også delte milliarder af tilfangetagne kunders penge.
Bedste printer
Jeg har haft to Brother-printere i dette årtusinde. De har været gode og billige, som denne fortrinlige anmeldelser siger.
Nu har jeg dog helt droppet printere i hjemmet og skriver kun ud på bibliotekts eller andres. Op til to gange om året.
/cdn.vox-cdn.com/uploads/chorus_asset/file/24511196/brother2305w.jpg)
Bing i Skype
Træt af køen ved ChatGPT? Installér Skype. Der er Bings chatbot rigeligt til stede og utrolig sludrevorn.
Men husk nu at du generelt installerer software fra Ninite for at undgå kedelige overraskelser.
Man skal underbygge sine postulater
Henne på universitetet skal man underbygge sine postulater med links til kilder. Men det bør man også gøre i resten af samfundet. Det gør alle klogere.
Ny forskning viser at Wikipedia på de sidste ti år underbygger 20% flere af postulaterne med links til gode kilder.
De brave videnskabsfolk har naturligvis opfundet og frigivet værktøjet Citation Detective, der automatisk leder tekst igennem og der om der er noget der trænger til et underbyggende link fra en troværdig kilde. Det er selvfølgelig blevet til et lille spil kaldet Citation Hunt, der beder spilleren finde gode, underbyggende links.
Her på Internetforbrugeren har en anden vej til at få flere og (forhåbentlig) bedre links på artiklerne. Skribenterne (og du , kære læser) ser målet LPA, links per afsnit, øverst til højre i alle artikler. Der er en lille , intern konkurrence i at underbygge sine artikler bedst muligt.
Det er forklaret forbilledligt i Link os klogere!
Referencer, parafraser, parodier og ophavsretten
Hvis jeg svøber mig i et lagen og holder en fakkel i vejret, vil folk nok tænke at jeg refererer til statuen Frihedsgudinden. Hvis jeg sætter mig med siden til på en sten i en havn, vil folk nok tænke at jeg refererer til statuen Den Lille Havfrue.
Eftersom det lidt ligner originalværkerne, kan man næsten, men også kun næsten, sige at jeg parafraserer dem (et emne for undervisning på de fleste kunstskoler) og laver en art pastiche. Og fordi det er så anderledes og lattervækkende kan man også sige, at jeg parodierer eller - med lidt mindre ret - karikerer dem.
Hvad man IKKE kan sige er, at jeg kopierer dem.
En ret interessant sag om ophavsret havde dog som sin grundkerne ulovlig kopiering og endte med at en maler i retten blev dømt til at betale de kunstnere han refererede til hhv. 100.000 og 33.750 kroner i erstatning. Plus deres sagsomkostninger. Med et svimlende 150 siders processkrift har det formentlig har fået regningen for det bette maleri op på 200.000 kroner.
Det var nu ikke så mærkeligt, at han tabte med et brag.
Dommer Lars Krunderup har derfor afsagt en såkaldt udeblivelsesdom, der betyder, at Uwe Max Jensen taber sagen.
- Vi kan ikke gå længere ind i materien, når han ikke dukker op. Så må man tage det som udtryk for, at der ikke er indvendinger mod de nedlagte påstande, siger Lars Krunderup.
Sagen var rejst af Dansk Journalistforbund og hos de danske bladtegnere, var man ikke vild med den:
Refn lader forstå, at foreningen er ærgerlig over sagen. ”Vi synes jo i virkeligheden, at Jensen har lavet et stykke satire – ikke plagiat, og vi er meget uenige i DJ’s behandling af sagen.”
Journalisten Uffe Gardel var heller ikke glad for sagen:
Mange vil føle sig frastødt af Uwe Max Jensens pointe, men få vil misforstå den. Og færre vil formentlig se hans maleri som et pointeløst plagiat af et fotografi.
Og det må stå ganske klart, at kan Uwe Max Jensen dømmes, risikerer man, at mange satiretegnere vil kunne dømmes.
Hvor tæt er var han på hhv. fotoet og tegningen han refererede i sit eget maleri?
Tja, du kan næsten se selv:
Uwe Max Jensen: Gemmeleg (censureret)
Kurt Westergaard: Muhammed (med bombe i turbanen)
Michael Drost-Hansen: Politibetjent og flygtningepige på motorvej, årets nyhedsbillede 2015
Selvom Uwe Max Jensen er så lidt establishment som man overhovedet kan være og Dansk Journalistforbund er toppen af establisment, tror jeg nu nok at han kunne have vundet sagen til fordel for ytringsfriheden, hvis en bare nogenlunde advokat havde taget kampen.
Berlingske vandt i sag om ophavsret. Kan du?
Berlingske bragte for nylig et portrætbillede af en erhvervsmand.
I baggrunden kunne man se noget af et kunstværk.
Kunstneren kom og krævede penge for ulejligheden.
Berlingske nægtede at betale beløbet i rettighedshaverens forligsudspil og tog en tur i byretten.
Og i denne sag var fotoet af underordnet betydning, lyder det. Derfor skal Jorit Tellervo betale sagsomkostningerne til Berlingske Media, ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen og til fotografen på i alt 35.000 kroner, står der ifølge Berlingske i dommen fra Københavns Byret.
Hvad kan vi lære af det?
- En tur i byretten med en sag om ophavsret kan koste over 35.000 kroner.
- Hvis man er Berlingske (establishment) med en stjerneadvokat (mere establishment) kan dommeren vælte ens udgifter i den klart grundløse sag over på sagsøger.
Det kan også ske hvis man er mindre establishment.
Men det er klart at privatpersoner og mindre virksomheder, der trues med en tur i byretten i en ophavsretssag, oftere vælger et sikkert og urimeligt tab på 3.750 kroner fremfor et potentielt tab på, i værste fald, 11.250 (egen advokat) + 35.000 (sagsøgtes advokat) + 3.750 (forlig) = 50.000 kroner.
Da faktureringbutikken Copyright Agent kom og truede mig med byret fire gange i træk, holdt jeg dog fast.
- Jeg følte mig 95% sikker på at vinde i byretten
- Jeg følte mig 60% sikker på at Copyright Agent ville blive dømt til at betale mine advokatomkostninger i den åbenbart grundløse sag
- Det duer ikke at belønne uredelige aktører. Et fortsat retssamfund kræver faktisk, at man sætter foden ned.
Berlingskes sejr over sagsøgeren svarer også næsten på spørgsmål fra en lignende aktuel sag: skulle Jan Birkemose have betalt Copyrigt Agent for et lignende krav?
Nej. Det var nok spild af Jans penge og en opmuntring til en butik, der nu ellers tjener mange flere penge på urealistiske løfter til småinvestorer end på trusler mod mindre erhvervsdrivende.
Sutterøvbamse 30 år
Mårdøn Smets undergrundshit Sutterøvbamse har i disse tider 30 års jubilæum. Man kan stadig se folk cosplaye den elskede figur.
Doven kulturkamp og doven standup
- udføres ofte af Konstantin Kisin. Her gennemgås et populært makværk af vore to eksperter. Kan også læses.
Minder I den grad en om, at man bør kræve mere af sine kulturkrigere og standup-komikere.
En sag for archive.org
Man får en tanke:
Danwatch og Ekstra Bladet har ikke været i kontakt med Rockwools russiske datterselskab i forbindelse med de aktuelle historier, og Michael Zarin forholder sig ikke til, hvordan det kan være, at lige netop de sider, vi kun har spurgt ham personligt om, er forsvundet.
Alle journalister skal gøre flittigt brug af Wayback Machine browser-udvidelsen og Greenshot.
Ofte set: "Aldrig set før"
Antallet af artikler på Ekstra Bladet, der hedder noget intetsigende og "Aldrig set før", er nu hinsides 2.000 styks.
Den må vi have vævet ind i vores Breaking-forsider.
Belønningen for en times transportid
Tja, hvis man arbejder for Meta, kan man blive placeret i et åbent kontor i et lille desorienterende aflukke.
Man kan også arbejde - mere effektivt - i 700% bedre rammer. Sådan arbejder Vertikal hjemmefra.
I USA er de (heller) ikke vendt tilbage til kontoret som før.
AI giver svage og slemme personer superkræfter
Almost all of the fears around AI that are circulating right now — fears of cheating, of “disinformation,” of scamming and spamming, etc. — all actually boil down to one thing: fear about what happens when a whole bunch of people, some of whom are stupid and/or irresponsible and/or malicious, instantly level up and get really good at making cultural objects.
Provokerende og interessant essay af Hr. Stokes i I Say This Unironically: Our Society Is Not Prepared For This Much Awesome.
AI skræddersyr kræftmedicin og har mindst én succes
82-årig med uhelbredelig blodkræft blev forsøgsdyr for hurtigudviklet medicin og overlevede, siger de i AI is dreaming up drugs that no one has ever seen. Now we’ve got to see if they work. Tidligere berørt i anbefalelsesværdige #162 - Medical Intelligence og Special Episode: Engineering the Apocalypse.
Sider
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kolofon
Alt indhold er © de respektive skribenter, illustratorer og fotografer. Kontakt dem ved at klikke på deres navn. Navnet står i toppen af artiklerne. Billeder kommer fra skribenterne, producenter, AI-illustratorer, emoji- og ikon-pakker og krediteres på artiklerne.
Internetforbrugeren.dk er bygget til videbegærlige dig og for sjov af Drupal-folkene fra Vertikal.dk. Abonnér med RSS (flere muligheder).
Privatlivspolitiken siger meget tydeligt, at du til en afveksling ikke udsættes for annoncer og tredjepartsovervågning her. Nyd det.
Ingen sponsorerede artikler / no sponsored posts fortæller folk, at Internetforbrugeren ikke gør sig i sponsorerede artikler.
Vi forsøger at vinde på integritet.