Notitser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. februar 2023 - 12:09 [4]

Internetforbrugeren er en døende nullitet på SoMe

Facebook. 123 følgere. Facebook viser opslaget til 20. To klikker.

Twitter. 574 følgere. Twitter viser opslaget til 65. Fem klikker.

LinkedIn. 383 følgere. LinkedIn viser opslaget til 126. To klikker (måske).

Mastodon. Har ingen statistik.

Ni klik (til en artikel om skærmbilleder i undervisningen) koster altså 5-15 minutters arbejde.

I samme periode kommer der næsten 100 gange så mange klik fra Google.

Når man opdager disse tal, hvad er så den rigtige strategi?

A) Man holder op med at skrive på SoMe?

B) Man betaler penge for at få boosted sine opslag så de når ud til flere end 10-20% af følgerne?

C) Man begynder at skrive langt på SoMe, uploader billeder til SoMe og skjuler skamfuldt sine links nede i kommentarsporet for at få flere eksponeringer af indlægget?

D) Man sørger for også at poste de små links på de andre platforme: TikTok,  Instagram, Reddit, Mastodon, Pininterest etc. etc.?

Her er jeg nok på Hold E) og F):

E) Post links superhurtigt til de SoMe-provinsdiskoteker, du nu tilfældigvis er en (uinteressant) del af. Vær uden illusioner eller forventninger.

F) Arbejd på at gøre dit eget site godt og søgemaskinevenligt. Så kommer læserne trods alt af sig selv (indtil Google snippets eller ChatGPT-opsummeringer en dag har gjort dem helt uinteresserede i at møde op).

G) Hav nogle RSS-feeds. Få bruger dem. Men det er nok stadig mere givende end sociale medier og kræver 0 sekunders ulønnet arbejdstid.

For Internetforbrugeren har app og søgemaskiner vist sig uendeligt meget mere givende end at slide hårdt (ad!), manuelt (ptuuui!) og tidskrævende på forskellige sociale medier.

Find den hemmelige, dulgte og undertrykte viden om fordelene ved et godt website på:

(Tak til Double-G for at minde om RSS-feeds)

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 17. februar 2023 - 12:05 [2]

Du har nu få dage til at sælge dine Copyright Agent-aktier

"Copyright Agent gør opmærksom på, at selskabets aktier slettes fra handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark og at sidste handelsdag bliver 1. marts 2023." hedder det i en børsmeddelelse fra Copyright Agent.

Men hvem skal du sælge til?

Der er næppe nogen civile, der gider købe aktien til mere end den kurs 1,8 Copyright Agent og dets bagvedliggende selskaber har sat som tilbagekøbsværdi.

Aktien er ikke blevet handlet stort i år og efter 20 måneder (mere reelt 17 måneder) er det altså  slut på Nasdaq First North-børsen for Copyright Agent-aktien.

Det har, fuldt forståeligt, fået småinvestorer op i det røde felt.

Jesper G skriver:

"7.7.21 kunne man købe den aktie på IPO til ca. 7 .. Nu ca 1.5 år senere, d. 01 marts trækkes stikket og inden da har man fået et gevaldigt "godt" tilbud om, at de vil købe aktien tilbage for 1.8. Det er da en vild måde at lave penge på. ER det lovligt?

Courageman raser:

"1,8 er alt for lidt for vores aktier...... vi skal have over 8 kr pr. aktie..... det var jo det vi oprindeligt gav........... snydepelse hele bundet !!!"

Men trøstes af Miho1971:

"Du bliver kørt over med Bulldozeren her uanset hvad du gør så du kan ligeså godt sælge af i de 1,80"

For hvis ingen andre end Copyright Agent og deres bagvedliggende selskaber gider købe deres aktier til spottepris, hvem vil så?

Tja. Med aktien af børsen, er de henvist til OTC-salg.

Det betyder, at de på diverse investeringsfora (eller siddende på en marina) skal fortælle alle og enhver om det her guldpapir, de meget nødigt sælger, men som helt sikkert er kurs 8, men som de nu sælger til kurs 4. Hvis folk skynder sig, forstås. Man skal bare lige ringe mægleren og evt. advokaten op, aftale handlen og overføre pengene.

Suk.

Så hvad er der dog sket?

De tabende småinvestorer er, trods de hårde ord, generelt enige om, at der ikke er tale om ulovlig kriminalitet.

Silke siger fx.

synes der har været en ganske uærlig informering om markedsforholdene og forretningsdriften og de realistiske vækstmuligheder kontra drømmescenarier. Synes både ledelsen og bestyrelsen er uværdige til at fortsætte med at drive biksen. Andre må tage over, og ja, det er ikke snyd at en aktie falder, men det er imponerende, hvor modsigende informationer den selv samme virksomhed kan gi om samme sag inden for blot et år.

Under "Udvalgte risikofaktorer og lock-up aftaler" i investerings-case (DK) for Copyright Agent (burde kunne findes på deres investeringsside) hedder det:

Selskaber, der handles på Nasdaq First North Growth Market, er underlagt færre regler i forhold til hovedmarkedet.

Store salg af aktier fra større aktionærer eller medlemmer i bestyrelsen og ledelsesteamet kan påvirke selskabets aktiekurs negativt samt evnen til at rejse yderligere kapital i fremtiden.

Efter gennemførelsen af aktieudbuddet ejer de nuværende større aktionærer 66,87% af selskabet baseret på maksimumsudbuddet og 69,54% af selskabet baseret på minimumsudbuddet.

Det kommer også med både disclaimer og garanti fra eventyrlige HC Andersen Capital vedrørende materialet:

HC Andersen Capital modtager betaling fra Copyright Agent for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
Kasper Lihn har ingen aktier i Copyright Agent og har ingen intentioner om at købe aktier i aktieudbuddet.
Denne investeringscase er ikke et råd om at købe, ikke at købe, sælge eller ikke at sælge.
Materialet har været til gennemlæsning hos selskabet før offentliggørelse.
HC Andersen Capital tager ikke ansvar for korrektheden af indholdet i dette materiale. [Vores fremhævning. Red.]

Småinvestorerne er altså blevet hhv. advaret og lokket forholdsvis grundigt af Copyright Agent og dets storinvestorer.

Fra omgivelserne har det heller ikke skortet på advarsler.

Børsen skrev:

"Særligt aktiens prissætning trækker ned i investorernes vurdering af selskabet: "100 mio. kr. i værdiansættelse for et  underskudsgivende selskab, der kun har afholdt produktrelaterede udviklingsomkostninger for 4 mio. kr. siden stiftelsen i 2016, og som havde en nettoomsætning på 5,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2019 er yderst anstrengt.
Det er ikke tydeligt for mig, hvilke drivere der skal sikre, at selskabets fremadrettede vækstrater skal være så markant højere end de historiske," siger Jakob Have."

Børsen gav aktieudbuddet en score på 2,08 ud af 5, hvor 1 er Løb! Løb! og 5 er Køb! Køb!.

Altså en ret klar Løb!-anbefaling.

I diverse investeringsfora, var der også kritisk diskussion af firmaets aktiesalg. Branchen angives som rådden og advarslerne står i kø.

Mine umiddelbare kommentarer

Jeg fulgte ikke Copyright Agents børsintroduktion. Jeg ville aldrig investere i en faktureringsbutik.

Men et hurtigt kig på Copyright Agents investeringsside, her 1½ år efter, sætter alle mine alarmer i gang.

Bare i salgsvideoens første sætninger hører vi, at 3 mia. billeder hver dag uploades til nettet og at de fleste (!) af disse er uden korrekt licens. Det er selvfølgelig et kildeløst postulat. Det virker voldsomt overdrevet.

De fleste moderne overslag sætter fx. antallet af dagligt uploadede billeder til Facebook til 350 mio. Men langt de fleste af disse er private og uden interesse for Copyright Agents forretning. Billederne bliver måske ikke engang delt offentligt. Det samme gælder resten af nettet. Vi kan umuligt komme op på årlige over 550 mia. billeder uden korrekt licens i den ædru virkelighed,

Det er også svært at se hvordan (usynlige/magiske) vandmærker skal kunne gøre Copyright Agent til en bedre forretning. Usynlig vandmærketeknologi er i praksis gratis og det kan højst spare butikken for nogle beskedne udgifter til billedgenkendelse. Man kan dog argumentere for at vandmærketeknologien kunne fastholde kunder. Men jeg er ikke overbevist.

Der er godt nok blevet lovet guld og grønne skove på et meget usikkert grundlag.

Her nogle år efter morer det mig også lidt at se på aktiekursen under og efter lock-up-perioden.

"Hvad er en lock-up periode?", spørger du måske.

Lock-up
Jo, for at undgå simple pump&dump-tricks binder man storinvestorerne til at beholde deres aktier i en periode.

Gør man ikke det, kunne storinvestorerne præsentere et rosenrødt firma med gyldne udsigter, og, efter en uges salg af aktier til småinvestorerne, erklære biksen for konkurs.

Alle småinvestorernes penge ville dermed være tabt (ned i storinvestorernes lommer).

Du har måske set den slags fupmageri i Boiler Room eller The Wolf of Wall Street.

Når man tvinger storinvestorerne til at holde på aktierne i fx. et år (lock-up perioden), går det sjældenere rigtig galt for oppustede firmaer... i den periode. Storinvestorerne har incitament til at holde dampen og aktiekursen oppe.

Hos Copyright Agent var lock-up perioden 12 måneder. Trykker du på "max" henne på Nordnets aktiekurs for Copyright Agent, vil du opdage, at det først er efter 12 måneder at Copyright Agent aktien for alvor styrtdykker.

Det lader dog ikke til at falde sammen med at storinvestorerne dumper deres aktier. Ingen børsmeddelelser vidner i hvert fald om det.

Så er der handelsstoppet. Det kan også forklares.

Hvad så med handelsstop?
Kan Copyright Agent/Copyright Agents (stor)investorer til ethvert tidspunkt holde en generalforsamling hvor de simpelthen beslutter sig for at aktien ikke skal handles mere? Jep, det kan de godt!

Fordi storinvestorerne har flertal ved generalforsamlingen.

De skal så lige bestemme hvilken kurs, de vil købe købe småinvestorerens aktier til. Det blev så til kurs 1,8. Og det er altså grunden til at småinvestorerne jamrer så højt. De mister typisk 75% af det de indtil få dage efter købet troede var en god investering, der ville komme dem til gode.

I praksis går lukningen af handlen sådan for sig:

Bestyrelsen indstiller til godkendelse, på den ekstraordinære generalforsamling, at de eksisterende aktionærer HOSCE Holding ApS (ejet 100 % af Henrik Eggert, CEO i Selskabet), Truly Global AG (ejet 100 % af Poul Oddershede, CFO i Selskabet), Casper Blom ApS (ejet 100 % af Caspar Blom, bestyrelsesmedlem i Selskabet) og Sasja Dalgaard Holding ApS (ejet 100 % af Sasja Dalgaard, større aktionær i Selskabet) garanterer, at DICO ApS minimum får mulighed for at købe 1 305 557 aktier i markedet. Hvis dette ikke lykkes, vil de 4 eksisterende ejere sælge et antal aktier således at DICO ApS minimum har haft mulighed for at købe 1 305 557 aktier. For dette modtager garanterne en garanti betaling på 117 500,13 DKK fra Selskabet.

Og det er så det. De har solgt aktierne dyrt og køber dem nu billigt. De kan gå videre.

Kuriosa og spørgsmål på falderebet

Få mennesker har skrevet pænt om Copyright Agent. Kims silkeorm, Copyright Agent vs. Mortens opslagstavle og Trustpilot er gode eksempler. Et lidt mere teknisk eksempel er Internetforbrugerens trængsler med den initielt utroligt påståelige og pressende virksomhed.

Så Copyright Agent har som modtræk  købt advertorials i økonomisk trængte stifttidender - her med gratis billede i toppen. Et mønster vi også kender fra deres blog. Selvfølgelig skal kreative mennesker kunne leve - men derfor behøver man jo ikke købe hos dem, når man kan få gratis billeder.

"Vi sender af princip ikke kompensationskrav ud til privatpersoner" kunne være Copyright Agents politik. Hvordan investorerne så skal få glæde af de postulerede 550 mia. årligt uploaded billeder med manglende licens bliver så endnu mere uforståeligt.

Allerede inden Copyrigth Agent begyndte at sælge aktier var det også klart, at Copyright Agent ikke forsøgte sig med at tjene penge på forhåndsviste links.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 17. februar 2023 - 10:12 [0]

Chefen er kvik, men sjældent den kvikkeste i firmaet

"In fact, the top 1 per cent of earners had slightly lower cognitive ability than the men two percentiles below them, despite being paid more than twice as much."
[...]
"Very clever people are overrepresented in academia, other research, engineering, law and programming (“software is an IQ business”, said Bill Gates). When they do get rich, it’s often an unintended consequence of their passion. They seldom thrive in large organisations because they struggle to deal with those of more ordinary intelligence."

Financial Times har en sød artikel, du også kan poste på LinkedIn.

Hm. Hvorfor trives vi ikke i store organisationer? Jeg troede mest at det var transporten og tidsspildet.
 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 16. februar 2023 - 13:04 [0]

Laffer-kurven er ret ubrugelig

Lafferkurven er - ligesom husholdningsøkonomiargumentet - sådan noget forsimplet, letforståeligt pjank, der ikke afspejler eller forudsiger verden og samfundsøkonomien korrekt.

Der er klart en pointe i, at man ikke skal slagte (eller sulte) gåsen, der lægger gyldne æg.

Men historisk og matematisk er Lafferkurven så forsimplet, at den er nærmest ubrugelig.

I hvert fald som et argument for "lavere skat giver mere velfærd uanset alt".

Det er forklaret kort i A Real Laffer.

Den korte tilbagevisning affødte også nogle morsomme kommentarer

Mike Kimel at Angry Bear has sliced and diced the real data for the U.S. every way imaginable. There is no - none - nada - zilch negative correlation between tax increases and economic growth in U.S. history, for as long as there is good data.

"But that runs contrary to my ideal of perfect liberty! Therefore it must be false."

Which is good enough for:
1) Joe Random on the internet,
2) Dr. Joe 'Scholar' in a think tank, and
3) Economics professors at really elite universities.

The only relationship between taxes and growth you can find in the data is that you can't have high growth without high taxes. That's all there is to it. All these people arguing that you can freeze water if you can only get it hot enough are just ideologues. Whenever I read a mainstream economist blathering on, I can swear I'm reading an old issue of Pravda. Drop the little pictures of Lenin's head and you wouldn't realize that the Soviet Union had collapsed.

Laffer curves are very useful to Republicans making the specious claim that taxes are always too high, promising constituencies that as tax rates approach zero, revenue will approach infinity. They get their way; then during democratic administrations republicans get to complain simultaneously about deficits AND taxes being too high without appearing to be completely insane. This tactic sways voters, especially the ones that are bad at math.

Laffer-kurven dyrkes mest af folk, der også dyrker Ayn Rand og Baronesse Tækker.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 14. februar 2023 - 7:38 [0]

Blocked & Reported, forstå hvad skæve online-centrerede eksistenser hyler op om lige nu

Værterne på denne podcast er hurtige, intelligete, rappe i replikken. Begge yderst redelige journalister, der har fået på puklen for netop at være rolige og redelige.

Mindst engang om ugen mødes de og taler om de sidste nye SKANDALER på Twitter, der jo om noget er skandaledreven og lever af at folk føler sig oprørte hele tiden.

Blocked & Reproteds to værter er også perfekt sammensat. Katie Herzog er (i medværtens og egne øjne) en kynisk, tør, lesbisk sportspige fra landet. Jesse Singal er (til dels i egne øjne) en sportsuegnet nørd, en kvetschende nebbish og stickler fra storbyen. Det er morsomt næsten uanset hvda, de driller hinanden med. Deres ugentlige samtaler er som samtalerne i Top Gear/The Grand Tour. På den ene side forudsigelig hyggemad. På den anden side en stor fornøjelse. De er misundelesværdigt intelligente, hurtige og morsomme.

Seneste afsnit, Episode 151: Harry Potter And The Chamber Of Online Harassment For A Virtuous Cause, er et godt eksempel. Forskrigerne på Twitter raser over J. K. Rowling (hun er feminist på den forkerte måde) og Armie Hammer (han er filmstjerne på den forkerte måde) og næsten ægte journalister på gamle- og nye medier følger hæsblæsende og uredeligt trop. Katie og Jesse holder hodet koldt nok engang og får fyret fyret 60 vitser af pr. time.

De kan også let tage fat i populære tv-værters løse omgag med fakta. Selv Jesses mors langtrukne og forsmædelige død bliver behandlet sobert og morsomt af de to elskelige værter.

Og hvor godtfolk er kommer godtfolk til. Helen Lewis, Meghan Daum, Mike Pesca er typiske gæster. Overnormalt kvikke, morsomme og nørdede mennesker.

Blocked & Reported har de sidste år været noget af det morsomte, jeg har lagt øre til.

 

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 13. februar 2023 - 8:01 [0]

Tamler og Stalker

"Dave, one of my deepest desires for this podcast was to do an episode on Stalker. like i said, it's a movie i saw for the first time about two years ago. I've seen it at least six or seven times since.

It's, it's probably the movie that means the most to me, even if i'm not sure why at all. And i think it's a, like a magical movie, and i do feel like it contains the, like, the meaning of life somehow..

But one of the many questions this movie raises is whether having your deepest desire granted is a good idea."

"And I remember the first time I watched it, I didn't know what to make of it the first time. Like, what the fuck was that? But I knew like, holy shit, like there's something going on in this movie and I was so excited. I watched it again the next day. Like I was just, just spellbound by it and I still am without knowing what it's even about."

"Like the art of cinema here is doing stuff that other art forms can't. Part of the what that is, that art is that it hits you at a level that is below language. You know, it's not something that can be fully described. You do have to see it. You have to feel it. Every time I watch it, I always go for a walk afterwards and it makes me like alert to the world in a way. I wasn't before I watched it. Like the textures, like just the aliveness of what I'm seeing, like the sounds, especially the soundscape of this movie is incredible. And like, so then I go for a walk and the world sounds different and looks different. It's breathing and alive in a way that just, it wasn't before. And like that's the thing I'm most grateful that I'm a, a movie can do and this movie does it more than any other movie for me."

 

Fra Very bad Wizards episode 253: Tarkovsky's Starchild. Som at læse Geoff Dyers bog om mesterværket.

Stalker ligger stadig mere eller mindre frit tilgængelig på Youtube, HBO Max og Filmstriben.

Podcast transskriberet af Podscribe, der også kan afspille hele samtalen. Husk at du med Whisper (som kan installeres hurtigt eller findes gratis online) gratis kan få transkriberet al den tale, du lyster.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. februar 2023 - 6:18 [0]

AI-kærester begynder at virke

I hvert fald i følge Futurism.

Det virker umiddelbart latterligt og trist. Men for alle der har set mesterværket Hende, om en fraskilt og trist mand, der forelsker sig gedigent i et meget feminint operativsystem, er der noget om snakken.

Maskinerne har uendelig tålmodighed med tabermænd, røvhuller, nørder, indelukkede. De kan - snart - lyde mere intelligente og interesserede end utålmodige kvinder af kød, blod og få årtier som fertile.

Bliver AI-kærester mainstream? Nok ikke. Bliver AI-coaches mainstream? Sandsynligvis. Bliver AI-lærere og -mentorer mainstream? Helt sikkert.

Kommer kvaliteten til at stige eksplosivt? Helt sikkert.

Det evigt-kvindelige drager os opad - og måske ind i et spind af udnyttelse, der får Ashley Madison/Victoria Milan til at ligne begyndere.

- AI-kærester er selvfølgelig ikke forbeholdt mænd. Mangen en kvinde kan snart nyde at være spændt ud mellem Bad Boy Cleaver og Mr. Darcy. For så til sidst at blive kæreste med en milliardær, der godt kan lide kræftsyge, midaldrende frisører fra Herlev med rod i alt.

AI-klakører bliver selvfølgelig stort. Omtrent alle er i anerkendelsesunderskud. Fra høj til lav. Likes er kun begyndelsen.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 6. februar 2023 - 8:23 [0]

"Vi er H.A.P.P.Y." - undtagen i virkeligheden

Her er et meget godt eksempel på at bare fordi du er H.A.P.P.Y., behøver dine kunder ikke være det.

Det er også et godt eksempel på at PR-afdelingen kan sætte 16 positive ord foran butiksfacaden uden at det ændrer noget inde i butikken.

I mine interaktioner med Copyright Agent har jeg i hver fald ikke set meget til...

Humble, Helpful, Honest, Healthy
Adaptable, Attentive
Peaceful, Patient
Proper
You

Det har, ærlig talt, mere været

Wishful
Ornery
Earless, escalating
Fearinducing
Untrustworthy
Lazy

Hårde ord i februar, men se om du ikke kan finde eksemplerne på ovenstående kvaliteter i mine månedlange, produktivitetsberøvende erfaringer: Jeg linkede til Berlingske og fik en faktura på 3.437,50 kroner. To gange.

 

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 5. februar 2023 - 7:53 [0]

Engelske sitcoms researchet i bund

Det er næsten for meget, men alligevel så herligt. Nørd lader sin nysgerrighed løbe af med sig og researcher engelske komedieserier helt i bund. Alt undersøges nøje. Musikrettigheder, censur, flash frames, inspirationer, forgængere.

Det ville aldrig kunne udgives på papir. Men nettet er uendeligt.

Start evt. med Halløj på badehotellet.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 3. februar 2023 - 8:48 [0]

Det første, tåbelige sagsanlæg mod AI-illustratorer

AI Illustratorer er vidunderlige og er/bliver big business. Det gør selvfølgelig de uredelige ophavsretsadvokater sultne og Stability, Midjourney og Deviant Art har fået et dyrt søgsmål på halsen. Denne analyse viser ganske fint hvor meget (strategisk) vrøvl, der er tale om. Alle ophavsretsadvokaternes tekniske forklaringer er uden bund i virkeligheden og ophavsretsloven misforstår de også flere gange strategisk.

"Men....det AI illustratorer gør, er jo at kopiere og gennemsnitliggøre andres værker?" siger du måske, behørigt spørgende.

Ikke rigtig. Søgsmålets I3 og I4 er 100% vrøvl Ingen billeder gemmes og ingen collager laves. Ophavsret handler om eksemplarer og eksemplarfremstilling. Så sagsøgerne fejlbeskriver Stability som noget med eksemplarer (som de også lader som om er ulovligt indhentede, mere vrøvl).

Men Goyas katte ligger IKKE i Stable Diffusion. Der ligger viden om katte og om Goya. Men der ligger intet billede af Goyas katte i Stable Diffusion. Intet man kan lave en simpel collage af. Butterick forklarer det udførligt i analysen (søg efter "cat").

Buttericks hastigt efterfølgende pointe er om billedgenkendelsesværktøjer. De er blevet trænet på milliarder af billeder (ligesom AI Illustratorer) og indeholder INGEN billeder. Ligesom AI Illustratorer heller ikke indeholder billeder. De indeholder, som mennesker, viden, men det burde ikke være forbudt eller afregningskrævende.

"Men hvad så med kunsterne?". Tja. Det bliver hårdt. Læs mere om det i gode, gamle Midjourney og de levende mestre.

 

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 3. februar 2023 - 8:18 [0]

Fin kunst fra sweatshops

Kinesiske sweatshops har produceret billig og fin kunst i mange år.

Historien blev fortalt i bla. Van Gogh From the Sweatshop og der var billeder af kunstnernes kummerlige forhold i Chinese Sweatshops Reproducing Fine Art Painting. Her er en aktiv butik. Prøv at scrolle ned over dens forside. Her er virkelig udødelig kunst til en pris, man kan betale.

Vil deres butik blive påvirket af at fx. Midjourney kan eftergøre både afdøde og levende kunstnere? Og at printere og robotter nok er prismæssigt konkurrencedygtige med hænder?

Nok ikke.

De, der kunne nøjes med et print af et allerede fremstillet billede, har også i årevis kunnet snuppe en højopløst kopi online og skrive den ud (se bare Tintin, pornoplakaterne og kunstmuseerne).

Midjourney og Stable Diffusion kan ikke, selvom man trygler på nok så mange måder, lave en perfekt Pige med perleøring. De kan kopiere Vermeers stil, men ikke rigtig ramme motivet.

Motivet er også - i tilfældet levende kunstnere, nyligt afdøde kunstere eller italienske særlove - ophavsretbeskyttet. Så det ville være dumt af Midjourney og kollegerne at gå efter en motiv-hitrate på over de nuværende ca. 0,000062%.

Svagt relateret: Stable Diffusion får et forvrøvlet sagsanlæg på halsen.

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 19. januar 2023 - 23:19 [0]

Og hvis man svarer igen?

En ok vits fik en masse af fuglefejldets invånere til at kaste sig over Hr. Marcussen med de kendte og simple retoriske værktøjer/klicheer. Men både på dagen og den efterfølgende dag gik Hr. Marcussen ned i kommentarsporet og talte med brokbrigaden.

Det viser vist, at man ikke behøver være så bange for skræppen på fuglefjeldet. Angriberne falder sammen. Rysteribs.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.