Fin kunst fra sweatshops
Kinesiske sweatshops har produceret billig og fin kunst i mange år.
Historien blev fortalt i bla. Van Gogh From the Sweatshop og der var billeder af kunstnernes kummerlige forhold i Chinese Sweatshops Reproducing Fine Art Painting. Her er en aktiv butik. Prøv at scrolle ned over dens forside. Her er virkelig udødelig kunst til en pris, man kan betale.
Vil deres butik blive påvirket af at fx. Midjourney kan eftergøre både afdøde og levende kunstnere? Og at printere og robotter nok er prismæssigt konkurrencedygtige med hænder?
Nok ikke.
De, der kunne nøjes med et print af et allerede fremstillet billede, har også i årevis kunnet snuppe en højopløst kopi online og skrive den ud (se bare Tintin, pornoplakaterne og kunstmuseerne).
Midjourney og Stable Diffusion kan ikke, selvom man trygler på nok så mange måder, lave en perfekt Pige med perleøring. De kan kopiere Vermeers stil, men ikke rigtig ramme motivet.
Motivet er også - i tilfældet levende kunstnere, nyligt afdøde kunstere eller italienske særlove - ophavsretbeskyttet. Så det ville være dumt af Midjourney og kollegerne at gå efter en motiv-hitrate på over de nuværende ca. 0,000062%.
Svagt relateret: Stable Diffusion får et forvrøvlet sagsanlæg på halsen.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar