Kom langt væk billigt med fly

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. februar 2019 - 0:24 [0]

Du har 2.000 kroner. Hvor langt eller hvor spændende kan du komme væk?

Alle disse returrejser koster under 2.000 kroner.

Jeg kan i morgen tage et direkte fly til Sevilla, Spanien. Her kan jeg snildt spendere en uge med Couchsurfing ⟲/Airbnb ⟲ og opdagelsesrejse i det varme syden.

Flypris? 287 kroner. Tur/retur.

Hvis jeg derimod drages af strabadser og eventyr, kan jeg tage en uge til Reykyavik eller Tomsk. Flyvningerne koster begge omkring 1.800 kroner tur/retur.

Azorerne i april koster 1.109 kroner.

Det er obskønt billigt at flyve og Great Escape ⟲ fortæller dig præcis hvor de gode tilbud er.

Momondos Explore«

Det er billigt at rejse
Tihi, det koster nærmest ikke noget.

Momondos Explore ⟲ giver cirka samme billede.

En returbillet til New York koster i marts 1.440 kroner.

Los Angeles, Montreal og Toronto er ikke meget dyrere og man kan komme til Rom for sølle 329 kroner tur/retur.

Beijing begynder på 2.500 kroner for en returbillet og Bangkok, Manila og Jakarta er kun lidt dyrere.

Verden ligger åben.

Endnu lever eventyret og der er smukke steder overalt ⟲.

Flyskammen!«

Men hu hej, hvor det sviner. Til Azorerne for 1.109 kroner via Manchester, London og Bruxelles.

Men hvad eventyret ikke koster i penge, koster det i forurening og skam.

Flyskam: skammen over at forurene så voldsomt for sin fornøjelses og forfængeligheds skyld ⟲.

Så ideelt set burde man ikke foretage sådanne unødvendige rejser.

Især ikke de græsselige discount-rejser med 2-3 mellemlandinger.

Men gør du det alligevel, så betal i det mindste 2-300 kroners aflad til Carbonfund eller lignende. De nuværende flyskatter forslår som en skrædder i et (snart) meget varmt, overbefolket helvede.

Læs også Lars Henrik Aagaards fortrinlige Ti ting du kan gøre for at lette din flyskam ⟲.

Den har vigtige pointer til de Great Escape- og Momondo Explore-misbrugere, denne artikel formentlig skaber.

Husk dertil at toget ofte er bedst ⟲,  at Vi ikke har arvet jorden fra vores forældre – vi har lånt den af vores børn ⟲ osv. osv.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.