3D-lyd uden hovedtelefoner
Binaural lyd er sådan noget 3D-lyd. Hvis du ikke kender det: prøv denne demo og forklaring med hovedtelefoner på.
Binaural lyd har fået en lille renæssance (3D audio, binaural 3D) efter optageudstyret er blevet billigere og folk er begyndt at tilbringe en større del af deres liv med hovedtelefoner på.
Nuvel. Med lidt smart signalbehandling og et videokamera, der følger lytterens hovedbevægelser, kan en enkelt lytter også få 3D-effekten med et par højttalere.
Bacch-SP er det kluntede navn til den ny teknologi og den roses i både Soundstage og Stereophile. Klik og læs. Det er ganske interessant.
Min konklusion: vent lige en stund med de der 7.2- og 9.2-surroundsystemer. Måske vil to store højttalere og smart software med tiden kunne tilfredsstille dine og familiens behov. Selvom det selvfølgelig ikke er så fedt, at man skal overvåges af et videokamera, for at få den bedst mulige lyd.
- I mellemtiden kan man få 3D tv uden at skulle have særlige briller på eller overvåges af videokamera. Effekten er dog ikke så overvældende.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar