I en centrum-venstre-familie læser vi, som bekendt, helst kun Politiken og DR.

I en centrum-venstre-familie læser vi, som bekendt, helst kun Politiken og DR. Men nogle gange er det altså de slemme aviser, der har de rigtige historier. Der er vi så pragmatiske og læser alligevel i de slemme regeringskritiske aviser, for at få de gode historier.

Denne historie er den rene julehistorie om en kvinde der modtager besøg af sit idol, får en stor oplevelse og et stort (midlertidigt) statusløft.

Hjemme har vi diskuteret om vi på nogen måde kan få noget Yahya Hassan-opløftelse. Jeg kunne tage min filolog-pibe i munden og skrive et stærkt forsvar for Yahyas rettigheder og trække spor tilbage til Tove Ditlevsens "Man gjorde et barn fortræd" - en fortælling om at vokse op i en slam-ghetto med slam-mennesker.

Men det ville ikke være nok. Vi skal røre ham, som man rundt omkring i verden rører ved kongelige/høje/hvide/popmusikspillende mennesker for held.

I min fantasi kunne vi, som grisehandlerparret i Matador, give husly til den forfulgte forfatter. Herbert Schmidt/Yahya Hassan - lige godt. Og i praksis kunne det fungere. Vi har både plads til Yahya og et par PET-vagter og tilrejsende tæskehold ville have meget svært ved at bevæge sig uopdaget ind i den hjælpsomme, venlige og homogene by.

Hvis jeg kunne få Yahya til jul, ville min status i de centrum-venstre-kredse, jeg bevæger mig i, stige helt sindssygt. Middagsselskaberne ville blive et tilløbsstykke uden lige, og Yahya ville blive aftvunget de samme synspunkter igen og igen. Og jo mere tvær han blev, jo mere hengivne ville middagsselskabsgæsterne blive.

Men ak. Jeg ved, at det kun er en drøm. Hverken Yahya eller Julemanden kommer den 24.

http://www.bt.dk/danmark/lise-fik-uventet-besoeg-yahya-hassan-og-pet-ringede-pludselig-paa-doeren ⟲

Lise fik uventet besøg: Yahya Hassan og PET ringede pludselig på døren

Læs mere her.