Jeg ved at du, kære læser og ikke-kommentator, nu i et år åndløst har ventet på min næste boganmeldelse.

Jeg ved at du, kære læser og ikke-kommentator, nu i et år åndløst har ventet på min næste boganmeldelse. "Hvornår kommer den?" , har du utålmodigt spurgt dig selv og hver gang selv svaret "En gang til august, når Steven er kommet hjem og har skrevet den. En gang til august."

Og nu er det den dag i august!

I min ferie læste jeg (halvdelen af) Morten Albæks Det Gennemsnitlige Menneske.

Wow!

Bogen er en FONTÆNE AF BULLSHIT.

* Marketingdirektørens opstyltede sprog og tilfældige platituder er forfærdelige. At han så intet interessant har at sige, men snørkler sig igennem noget der lyder vigtigt og interessant gør det bare endnu værre.

* Den servile journalists (Hr. Albæk har haft medhjælp/samarbejdspartner/neger på bogen) puff piece'eri er forfærdeligt og

* billederne (af ellers dygtige Carsten Ingemann) er alle, hvert og et, så toptunet forfærdelige, at jeg nok har brugt sammenlagt 5 minutter på at dechifrere de mest modbydelige aspekter ved dem. Der er klart "Visionær leder og familiefader/firmafader i forskellige (vigtige) siuationer" over dem. Lidt Nordkoreansk (som nogen synes), men endnu mere sådan dameblads/erhvervstillægskliche.

Så om ikke andet er bogen kunst, der provokerer og vækker til eftertanke. I lighed med dårligt tv på skodkanaler.

Hvad er bogen så? Tilfældigt pladder fra en marketingsdirektør der taler marketingssprog, men giver sig ud for at ville noget mere ved at sætte " - i en globaliseret virkelighed", "især under finanskrisen"  eller lignende efter enhver sætning. Ligesom vi andre og Onkel Preben sætter "- under dynen!" eller "Det sagde hun også i går!" efter enhver sætning, når vi rigtigt vil underholde.

Side 46 har et perfekt eksempel på bogens opstyltede ordskvalder:

"Hvordan opgør vi konsekvenserne af alle disse individuelle valg for den belastning, som det har påført fællesskabet? Ja, det er vanskeligt. Og under alle omstændigheder er debatten både relevant og nødvendig. Ikke kun midt i en finanskrise. Måske især når vi er på den anden side af finanskrisen."

Jeg læste først bogen med vantro, så irritation og endelig den totale fascinerede væmmelsesfryd. Det er sjældent at man læser noget så dårligt (min undskyldning: jeg var i en hytte, det regnede, Millionær-Lars havde givet mig bogen i gave, det var den eneste bog, jeg havde taget med).

Bogen har ikke rigtig noget sammenhængende på hjerte. Andet end at fortælle at marketingsdirektør, familiefader og lønarbejder Morten Albæk er fantastisk dygtigt til et eller andet og at vi i Danmark virkelig må stramme os an. I en globaliseret virkelighed. I lyset af finanskrisen.

Lønarbejderne skal arbejde noget mere og noget bedre og karrieremenneskene skal op på cirka 80 timers pr. uge for at komme så højt i hierarkiet som flid, evner og held/tilfældigheder nu kan mage det. For børnenes skyld? For danskernes skyld?

Bibliotekerne er nok kommet for skade at købe nogle eksemplarer. Så hvis du en dag får lyst til blandet tynd og tyk Bullshit i superligaen, er dette nok et af de bedre steder at drikke fra.

Som sagt gav det mig en vis væmmelsesfryd at læse bogen og se aspirations/istockphoto/erhvervsblads/dameblads-billederne. Hvis du også kan få en lille kildrende fornemmelse af at læse marketingsbavl i Rokoposten-sprog, så kig endelig til bogen.