Barry Humphries på sine gamle dage

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. december 2021 - 11:43 [2]

Barry Humphries er en 87-årig australsk komiker, der i Danmark mest er kendt for at være inde i Dame Edna. Ser man nærmere på ham, finder man en rasende intelligent, lidt farlig/anarkistisk studerende, der har kunnet dominere selv de smarteste talk show værter i årtier.

I november 2021 var han så en tur i ITVs morgen-tv hvor han roste den forkerte morgen-vært for offentligt at have erklæret sig selv for homoseksuel. Hvorfor bliver denne "fejl" et viralt hit?

  • Det er et sødt øjeblik. Den ældre halvsenile frikadelle begår en fejl og værterne kan ikke andet end sprutte af smittende grin. Ved værterne, at det er med vilje, fejlen begås? Måske.
  • Men humørforladte kommentatorer fatter ikke, at det er sublim komisk timing, de bevidner. De laver (hastigt reviderede) artikler, hvor de tydeligt demonstrerer at vitsen er gået komplet hen over hovedet på dem. Huffington Post og Pinknews er gode eksempler.
  • Barry Humphries er politisk ukorrekt. Eller i hvert fald en anarkistisk og lidt farlig fritænker. Hans gøren grin med kønsstereotyper og homoseksualitet er ikke (og har aldrig været) velset i humørforladte kredse. De humørforladte nu om stunder har det dertil særlig stramt med ældre, hvide mænd - ronkedorer -, der laver spas på baggrund af køn og seksualitet. Og så en præ-boomer! Så der er noget ekstra morsomt i at humørforladte kommentatorer afslører sig selv som personer med mindre greb om virkeligheden end intelligente komedienydere (til forsvar skal dog siges at moderne underholdningsskribenter skal skrive urimelig meget klik-venligt bras hver dag for at holde en lav løn).
  • Engang lavede jeg også konsekvent fis i tv, som gik under radaren for de fleste og hen over hovedet på ellers nogenlunde kvikke mennesker. Yes! Det er enormt morsomt. Det kan stadig, 15-25 år senere, forvirre de ufarlige//humørforladte - samtidig med at det rammer den tilsigtede målgruppe rent. Så at se 87-årige Barry ramme rent igen, er en særlig personlig fornøjelse. Det undrer mig til stadighed, nogen ikke kan se hvor tåbeligt det er at tage tv, tv-eksperter og komikere for pålydende.

Kommentarer

The camel spotters billede

Har Dylan Moran mon været igennem dit filter? Eller Stewart Lee? Eller how about https://en.wikipedia.org/wiki/Rich_Hall#TV ?

Steven Snedkers billede

Jeg har mest se de tre herrer i talk- og panel shows. Også klart morsomme. Jeg er stor ynder af meget engelsk humor.

Jeg har de sidste 7 år ikke set nogen sjovere komedieserie end Detectorists.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.