Gammelt sumerisk spil skåret på to timer
En laserskærer giver alle evnen til at skære og gravere enormt smukt og hurtigt.
En laserskærer giver alle evnen til at skære og gravere enormt smukt og hurtigt.
Det skete til morgenmaden.
"Jeg har set det her 4.500 år gamle brætspil på Youtube ⟲. UR. Der skal være tyve felter og fem af dem skal tydeligt markeres som felter, der giver ekstra slag. Kan vi lave det?"
Tjo, det lød som en fin udfordring.
Da alle var ude af huset fattede jeg Inkscape og gik i gang.
Tegn UR i Inkscape«
Det var ret let at tegne et omrids af spillepladen og lave felter.
Valget af dekoration til ekstraslagsfelterne faldt på en drage.
De almindelige felter blev dekoreret med to forskellige vagt astronomisk udseende billeder.
Det hele snuppet fra nettet i en håndevending.
Den del af festen tog 1½ time og endte med en fin svg-fil.
Skær og gravér UR«
Vel henne i på Makerspace ⟲ (et af vor civilisations højdepunkter) skulle jeg så i Corel Draw gøre nogle af linjerne til skærelinjer. Resten blev bare graveret.
Hvordan gik det?
Over al forventning!
De moderne laserskærer skærer så uendeligt præcist og graverer så uendeligt højopløst, at det er en fryd.
På under ½ time, alt iberegnet, fik jeg en spilleplade, det ville tage oldtidens bedste babylonske træskærer ⟲ et halvt år at lave.
Det, der til morgen var en idé, var om aftenen et ½ meter spillebræt.
Hurtige konklusioner«
- Hvis man kender Inkscape, er der ikke så langt fra idé til handling.
- Man kan sagtens lave noget, der ser fantastisk ud - selvom man har ti tommelfingre.
- Det tog 2 timer og kostede 20 kroner. Alle kan være med.
- Alle bor efterhånden i nærheden af et Makerspace ⟲ (tjek din egen by)
Og tager man hen i et Makerspace, er der altid en, der vil hjælpe.
Så vid dette: du har fået flere muligheder.
En dejlig video«
Videoen der startede det hele er også så dannet og civiliseret, at det er en fryd. Sjovt nok fik jeg først set den flere måneder efter spillet var lavet og taget i brug.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar