Se Youtube uden reklamer

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 27. oktober 2023 - 13:00 [0]

I oktober 2023 skruede Youtube virkelig bissen på og nægtede at servere for folk med annonceværn.

Annoncører og Youtubere skriger ofte deres budskab ud på jættetrættende vis.

"Youtube hader nu Ghostery og Adblocker/Adblocker Plus. Skift til Total Adblock. Eller uBlock Origin. De virker."

De gode råd føg rundt i postkasser og på Facebook. Flere forsøgte sig også som eksperter udi moral og jura.

Det hurtige svar er, at ingen i konflikten lader til at have superrobust jura eller moral på deres side.

Det er stadig en forhandling.

Og hvad forhandler folk så med?

Software!«

De kloge mennesker på Reddit havde selvfølgelig de bedste svar og de hyppigste opdateringer i r/Adblock og dansksprogede Er det her tilladt af YouTube i EU?

De kloge mennesker anbefalede de gode browsere Brave, LibreWolf og en lang række andre annonce- og overvågningsværn.

Andre igen sagde at et VPN til et eller andet biligt land (Tyrkiet, Peru) kunne sætte Youtube Premium-prisen ned fra harske 119 kr. pr. måned til mere medgørlige 35 kr. pr. måned.

En enkelt fortalte ligefrem, at han havde lavet YTpremium.lol som en Youtube-reklamevasker - formentlig inspireret af den metode TamperMonkey-scripts som Youtube Ad Cleaner bruger med succes. Eller inspireret af Invidious - an open source alternative front-end to YouTube.

Pr. 27. oktober 2023 var konsensus noget i retning af:

Brug "LibreWolf" eller "Enhver browser med uBlock origin - opdatér den hyppigt".

Der var i tråden en klar idé om at forhandlingen stadig havde to parter, og at den uorganiserede part heller ikke var bange for at bruge software.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.