Sig måms på Facebook

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 12. november 2015 - 11:04 [0]

Lav fis med dine Facebook-venner og gør dem mere menneskelige i processen.

Tænk hvis et bedre Facebook kun var et vokalskifte væk.

"Mums!"«

På Facebook. En indikation af at "Det ser lækkert ud" eller "Det kunne jeg godt spise". Kan bruges om både mad og attraktive eksemplarer af det relevante køn.

Kommer af svensk 'tygge på, guffe i sig, gøre tyggebevægelser' jvf. Den Danske Ordbog . Kom ind i det danske sprog omkring 1985.

Typisk brug på Facebook:

Dig: Se en lækker salat, jeg skal til at spise.
De omkringstående: Mums!

Dig: Ham der Jørgen Clevin med brillerne og selerne...
De omkringstående: Mums!

"Måms!"«

Man må anerkende andre menneskers bedre muligheder med et Synes godt om. Mange gange pr. dag.

På Facebook. En forvanskning af lækkersultsudråbet mums.

Måms er den retarderede og ureflekterede persons mums. Bruges rebelsk, drillende.

Poster man billeder af sig selv eller den alkohol/mad, man er på vej til at indtage og får mums som svar fra koret af følgere, ved man at de lavere rangerende medlemmer af koret er søde, velafrettede og gør som de skal. Ser til ens lykke med deltagelse og en smule behørig misundelse.

Måms er den drillende respons, der tænder for irriterende eftertanker.

Måms (sagt af andre end virkeligt retarderede) siger inddirekte

  • Idioterne hylder dig
  • Du optræder for idioter
  • Gang på gang
  • Du er idiot-entertainer
  • Idioters hyldest betyder noget for dig
  • Selv i de gunstigste situationer, eftersætter du idioters hyldest
  • For det, du har, er ikke nok.

Brug:

Facebook-ven poster billeder af lækre fødevarer på et bord
- evt. med smilende mennesker (fra den inderste popularitetscirkel) omkring
- evt. i luksuøse omgivelser.

Dig, der nu har "klakør eller hold kæft"-rollen : Måms

En ven: Jeg så at du blev måmset på FB i går.
Dig: Ja, to gange. Jeg skal have ryddet ud i vennerne, så der kun er de respektfulde tilbage. De, der kender deres plads. Jeg skal fandme ikke måmses af nogen!

Opdatering 07.08.2019: Flere klakørmuligheder«

I 2015, da denne artikel bleve skrevet, var det kun muligt at "Synes godt om" eller tie på Facebook.

Teoretisk set kan man i dag være "ked af", "rasende", "imponeret" osv. af folks fine mad/flotte rejsemål/effektive alkohol.

I praksis duer det dog nok ikke at være konsekvent "ked af det" over alle sine Facebook-venners fine mad/flotte rejsemål/effektive alkohol.

Facebook mangler lidt en eftertænksomhedsvækkende emoji .

Hvad har du spist?«

Du tager billeder af din delikate mad. Martin kommer altid - med fuldt overlæg - lidt for sent.

Er det ikke lidt groft, sådan at køre lejlighedsvis kampagne mod folk, der bare deler noget positivt?

Jo. Men jeg tror at det er sundt for alle parter at få et lidt mere bevidst forhold til spasen på Facebook.

Hvis folk bliver ved med at få "Mums!" på Facebook opildner man dem til at fortsætte ad det spor der - så vidt jeg og videnskaben kan se - ikke er specielt frugtbart eller sjovt .

  • Publikum er kede af deres "klakør eller hold kæft"-rolle.
  • Aktørerne føler at de ødelægger den gode stemning hvis de deler noget mindre positivt.

"Måms!" er en måde at få alle ud af de hjørner, de har malet sig ind i.

envy at the lives other people are enjoying, even if Facebook represents an edited highlights reel of what's actually happening. "Instead of focusing on what we actually need, we have an unfortunate tendency to focus on what other people have," wrote the authors of the study.

Men man kan også lave fis med de nye omgangsformer på Facebook på anden vis.

En kendt løjermand poster fx. billeder af mad han har spist . Noget der vel, teknisk set, fortjener lige så mange Synes godt om'ere som de fyldte tallerkner.

Og i længden...?«

Synes godt om. Fedt billede smuksak.

I længden synes jeg at de fleste skal droppe deres skinliv på Facebook.

Jeg har en del ugifte, midaldrende venner der poster 100 øl- og madbilleder i løbet af et år og får anerkendelse for det.

På den ene side glæder det mig at de får både vådt og tørt.

På den anden side er det trist at se folk aften efter aften overleve på tre Synes godt om'ere og et par "Mums".

De kunne få så meget mere ud af at nyde uden publikum. Eller ved at finde fysisk tilstedeværende publikum og tage den med ro.

Og de skal skynde sig lidt.

For om føje år er min Facebok-robot indstillet til at give automatiske Synes godt om'ere og Mums'er hver gang den ser øl og mad (teknik ). Helt uden min indblanden.

Så er det for alvor ensomt at være Facebook-livsudstiller.

Det gode eksempel«

Det er sjovt at skrive og poste billeder og man kan sagtens gøre det på en måde der hverken vækker medynk eller misundelse. Byd ind med specialviden og hjerteblod, så vil folk elske dig hinsides et Synes godt om .

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.