AI-kærester begynder at virke

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 11. februar 2023 - 6:18 [0]

I hvert fald ifølge Futurism.

Det virker umiddelbart latterligt og trist. Men for alle der har set mesterværket Hende , om en fraskilt og trist mand, der forelsker sig gedigent i et meget feminint operativsystem, er der noget om snakken.

Maskinerne har uendelig tålmodighed med tabermænd, røvhuller , nørder, indelukkede. De kan - snart - lyde mere intelligente og interesserede end utålmodige kvinder af kød, blod og få årtier som fertile.

Bliver AI-kærester mainstream? Nok ikke. Bliver AI-coaches mainstream? Sandsynligvis. Bliver AI-lærere og -mentorer mainstream? Helt sikkert.

Kommer kvaliteten til at stige eksplosivt? Helt sikkert.

Det evigt-kvindelige drager os opad - og måske ind i et spind af udnyttelse , der får Ashley Madison /Victoria Milan til at ligne begyndere.

- AI-kærester er selvfølgelig ikke forbeholdt mænd. Mangen en kvinde kan snart nyde at være spændt ud mellem Bad Boy Cleaver og Mr. Darcy . For så til sidst at blive kæreste med en milliardær, der godt kan lide kræftsyge, midaldrende frisører fra Herlev med rod i alt .

AI-klakører bliver selvfølgelig stort. Omtrent alle er i anerkendelsesunderskud. Fra høj til lav . Likes er kun begyndelsen.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.