Alle Stevens hovedtelefoner
Hvis man lever længe nok i middelklassen får man samlet sig en del hovedtelefoner. Steven har næsten en af hver type.
Hvis man lever længe nok i middelklassen får man samlet sig en del hovedtelefoner. Steven har næsten en af hver type.
S530, hurtig og let mono, 15 kr.«
En lille-bitte Bluetooth-hovedtelefon, der intet fylder og kan køre et par timer på en opladning. Til 15 kroner.
Det er svært at sige nej til.
Selvfølgelig ikke god til musik, men ganske fin til en podcast eller to.
Passer kun i højre øre.
Lære: det er virkelig rart at slippe for lange ledninger og en lille robust høretelefon er en ven i nøden.. Men kun ét øre er irriterende.
i7s, ægte trådløs stereo, 50 kroner«
Apples Airpods. Bare til 50 kroner for et sæt.
I modsætning til S530 er der en Bluetooth-hovedtelefon til hvert øre og dermed stereo.
Man får også en lille opladnings- og transportkasse med i købet.
Pasformen og batterilevetiden er dog ussel og jeg betragter det som et fejlkøb.
ser dem - med rette - også som en tragedie.
Højst nyttige, hvis jeg skal LARPe ⟲ underdanig middelklasse eller se fortabt ud på en moderne måde.
I mine ører er de kun 70% så gode som de rigtige Airpods.
Nu: 50 kroner ⟲ og sort samvittighed (det gælder for de fleste hovedtelefoner i mit eje)
Lære: hård plastic i øregangene er dårligt. Man skal have en blød dut der udfylder og forsegler.
XT6, næsten trådløs stereo, 30 kroner«
Ikke 100% trådløs som de to foregående, men med bedre pasform end i7s'erne og bedre lydkvalitet.
Man er ikke overvældet. Men til podcasts og tæppebankermusik er de udmærkede.
At slippe for ledningen mellem lommen og hovedtelefonerne er klart det vigtigste.
Irritationen ved at ledningsforbindelsen til mobiltelefonen ryger, er en saga blot. Nu kan man - meget sjældnere- brokke sig over at batteriet løber tør.
Nu: 20-70 kroner ⟲. God lyd (aptx) koster 70-300 kroner ⟲.
Lære: det er rart at slippe for den lange ledning. At have en lokal ledning mellem lyttebøfferne gør ikke så meget. Det er måske endda bedre end at have tunge batterier i hvert øre.
Decoka DK100, støjreducerende, 250 kroner«
Støjreducerende hovedtelefoner i fin transportstørrelse. Nu med en lang, knudefri ledning og 20 timers støjreduktion pr. opladning.
Et par helt og aldels udmærkede hovedtelefoner med fin pasform (flere øredutter at vælge imelem) og fin lyd.
Jeg har dem som regel altid i lommen og bruger dem som headset, hovedtelefon og på steder hvor støjreduceret lydbillede trods alt er at foretrække (fly og tog er gode eksempler).
Lære: støjreduktion er fint. Men ordentlig forsegling i ørerne er vigtigere.
Jabra 550, headset til computeren, 300 kr.«
Til Skype, videoforedrag, speak. Fin lyd både ind og ud. Bedst i test mange steder - i hert fald på købstidpunktet. Til at have på i 3 timer uden at få flip.
Selvfølgelig ville en større mikrofon (og større lyttebøffer) give bedre lyd. Men letvægterne er fortrinlige til arbejde.
Mine mest brugte hovedtelefoner i praksis.
Lære: lette hovedtelefoner er mere behagelige end tunge hovedtelefoner. De er dog mest værd at bruge stille steder som fx. private kontorer.
Superlux HD681, store og vellydende, 200 kroner«
Til lydproduktion indendørs. Man kan også høre musik på dem med fornøjelse. De sidder ret godt selv på store hoveder og er til at holde ud i nogle timer ad gangen.
Alle elsker dem. Jeg elsker dem især fordi jeg fik dem til 0 kroner.
Det er superkvalitet til småpenge ⟲.
Man skal typisk op på ca. 800 kroner før man finder en hovedtelefon, der lyder lige så godt (men formentlig sidder bedre).
Lære: man kan få hifi-lyd og solid konstrukton til småpenge. Ledningen er lang, knudefri og udskiftelig. Sådan som de skal være.
AKG K701, lydproduktion, 1.200 kroner«
Også til lydproduktion.
Behagelige at have på og lyder rigtig godt.
Jeg fik dem til 0 kroner, en fortrinlig pris.
Elsket af hele verden i årtier ⟲.
Lære: når hovedtelefoner bevæger sig over 200 kroner betaler man en lille smule for den bedre lydkvalitet og en stor del for den bedre pasform og de mange reklamer ⟲.
De perfekte hovedtelefoner?«
Jeg tror ikke at jeg kan få noget bedre end Jabra'erne til det daglige, indendørs Skype-brug.
Større gamer-hovedtelefoner ville bare være mere trættende at have på. Jabraernes USB-tilslutning og letbetjenelige mute- og volumenknapper - det kan ikke gøres lettere.
Til indendørs lydproduktion er jeg også fuldt ud tilfreds med HD681'erne og K701'erne.
Udendørs er det lidt sværere.
S530 er fantastiske pga. letheden og hastigheden hvormed de kan bruges. En etisk, økologisk og langtidsholdbar version ville være rar. Jabra 65t, måske? ⟲
Men når det kommer til at lukke støj ordentligt ude og få ordentlig bas uden at slæbe sig selv en pukkel til, kommer man nok ikke uden om Custom In Ear Monitors ⟲, hovedtelefoner hvor ørepropperne er skræddersyet (keramikerstøbt?) til ens egne unikke og ukurante øregange. Om der så skal være støjreduktion, er ikke engang sikkert. En ordentlig forsegling hjælper virkelig på oplevelsen.
Det ville være rart at slippe for at skulle have ledning mellem mobil og lyttebøffer, så en Bluetooth-mulighed ville jeg også vægte højt.
Men. Jeg er ikke den store hovedtelefonentusiast og regner derfor med at fortsætte med mine syv hovedtelefoner en rum tid endnu.
Læs mere om hovedtelefoner hos....«
Du kan læse mere om hovedtelefoner hos
Bemærk dog at anmelderne ofte får fx. 5% returkommission fra salget af de hovedtelefoner, deres lovprisninger hjælper med at sælge. Det får mange anmeldere til at anbefale en masse dyrt grej.
Men hvad ved jeg? Jeg er blot en let skamfuld sub-chi-fi-nørd ⟲ med certificerede gyldne ører ⟲, der har samlet mig lidt for mange hovedtelefoner.
[Opdatering 29.12.2024]
Nu også et par Jabra Elite 5 til 500 kr. ⟲ på tilbud. God lydkvalitet, støjreduktion, batterilevetid, stænksikkerhed, hastighed. Lars har ret: de er fremragende ⟲.
Alt kineserbraset (undtagen Decoka DK100) er gået i stykker og/eller blevet udkonkurreret.
Kommentarer?«
Hvis du har bedre oplevelser/anbefalinger, så skriv gerne. Kommentarfeltet er frit og nogenlunde velrøgtet (kræver ikke registrering, spam/ikke-konstruktive kommentarer slettes).
Skriver du om en specifik hovedtelefon, så fortæl gerne om dens tilsigtede brug og link til en anmeldelse.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar