Se det på nettet

Himlen over Berlin

Himlen over Berlin (stream/optag) (8,1 IMDB) . Langsom, poetisk og sort/hvid. Med Bruno Ganz som engel i stedet for rasende diktator og altid-hyggelige kriminalkommissær Columbo som alfaderlig fornuft. Der er også en smuk kvinde med, så alle får motivation.

Man on Wire

Man on Wire (stream/optag) (7,8 IMDB). "Det blev kaldt det 20. århundredes største kunstneriske forbrydelse, da den unge franskmand Philippe Petit den 7. august 1974 trådte ud på en wire, der var spændt ud i 412 meters højde mellem tvillingetårnene i World Trade Center i New York, der dengang var verdens højeste bygninger. Efter næsten en times dansen på linen blev Petit arresteret.

[Petit] havde sammen med gode venner brugt otte måneder på en intens og minutiøs planlægning, som var et bankkup værdigt. Instruktøren James Marshs svimlende smukke dokumentarfilm fortæller historien om den unge vovehals gennem interview med Philippe Petit selv, ungdomskæresten Annie Allix, barndomsvennen Jean-Louis Blondeau og de mange andre, der var med til at gøre den vilde franskmands drøm til virkelighed."

Elsket af Oscar-uddelerne og alle anmelderne.

Da Sharon mødte Rob sæson 4

Da Sharon mødte Rob sæson 4 (stream/optag) (8,2 IMDB).Fjerde sæson af en af de sidste 10 års bedste komedieserier. Som en Valentinsdagsmorgengave har DR lagt alle 6 afsnit ud på én gang. De skal ses/optages inden den 14. maj 2019.

Da Sharon mødte Rob sæson 3 (stream/optag) skal så ses/optages inden den 31. marts 2019.

Man finder de to første sæsoner på Viaplay og de er fuldt ud hele abonnnementsprisen værd. Er man mere romantisk, kan man endda se kvalitetskærlighedsfilm som Call Me By Your Name, His Girl Friday, Meet John Doe og mange flere i Viaplays Romantik-sektion. En anden mulighed er Amazon Prime Video (som også byder på The Grand Tour)

Evigt ejes kun det optagne.

Vi behøver hinanden/Meet John Doe

Vi behøver hinanden/Meet John Doe (stream/optag) (7,7 IMDB). Fake news. Spirende fascisme. Udbredt korruption. Verden var heller ikke helt let at omgås i 1941. Og de bedste redningsmænd var som altid i Frank Capras film og virkeligheden kristne socialdemokrater.

Meet John Doe er på højde med Capras andre film fra perioden - Arsenik og gamle kniplinger, Det hændte en nat, Det er herligt at leve  - folkekomedier med et ætsende blik på korruption og løgn og en stor hyldest til den lille, ærlige mand.

Der er ingen grund til at gå nærmere ind på handlingen.

Talerne i filmen giver en fin idé om ideen med filmen.

"They've started a lot of talk about free people goin' soft, that we can't take it. That's a lot of hooey! A free people can beat the world at anything, from war to tiddlywinks, if we all pull in the same direction. [Applause] I know a lot of you are saying, 'What can I do? I'm just a little punk. I don't count.' Well, you're dead wrong. The little punks have always counted because in the long run, the character of a country is the sum total of the character of its little punks." (og her er matematikken bag)

Filmhistorikeren Richard Griffith kalder Capras film fantasies of goodwill: "In Capra’s stories a messianic innocent, not unlike the classic simpletons of literature, pits himself against the forces of entrenched greed. His experience defeats him strategically, but his gallant integrity in the face of temptation calls forth the good-will of the ‘little people,’ and through their combined protest, he triumphs.”

Når du har set filmen, kan du glæde dig over fine artikler som Cinaste: Meet John Doe, Meet John Does tilblivelse, Meet John Doe forudså Trump og Capras katolske vision.

Sophie Scholl - De sidste dage

Sophie Scholl - De sidste dage (stream/optag) (7,6 IMDB). Den 22. februar for 76 år siden blev tre mennesker fra den nazi-kritiske og sandhedssøgende, kristne bevægelse Den Hvide Rose halshugget i Stadelheim-fængslet i Múnchen. Nazisterne, der var mindst lige så slemme som ISIS, havde genindført halshugning for ulovligheder såsom krigsulyst og sand tale.Nazisterne vidste, som alle andre totalitære uhyrer, at sandhed og ytringsfrihed er de største trusler mod deres korrupte og modbydelige systemer. Og de gjorde altså kort og krysterskræmmende proces.

I alt blev omkring 5.000 mennesker halshugget af nazisterne for at rette de skræmte ind.

14 mennesker fra Den Hvide Rose, næsten halvdelen af bevægelsen, blev fanget og halshugget.

Det kan aldrig siges for mange gange at ytringsfriheden og sandheden er noget man skal understøtte af al kraft, hvis man er interesseret i en bedre verden.

Redelighed og integritet opbygger og understøtter civilisation som intet andet.

The Look of Love

The Look of Love (stream/optag) (6,0 IMDB) . Letbenet komedie-drama om Englands første og største stripperkonge. Bare bryster og umådelig rigdom i første del af filmen. The Look of Love er dog, som de fleste hel-livs-biografier,  lidt i den bovlamme afdeling.

Coogan og Winterbottom når ikke højderne fra 24 Hour Party People eller The Trip-serierne.

Pistol nr. 6

Pistol nr. 6 (stream/optag DK) (stream/optag NO) (7,3 IMDB). De vifter med dem, slås om dem, roder rundt efter dem i alle de pistolbårne film og tv-serier, du ser i ugens løb. Men hvordan er pistolerne så i virkeligheden? Det forsøger denne fine BBC-dokumentar at svare på ved at se på brugen af én specifik pistol. Pistol nummer 6.

Man skal ikke se denne udsendelse, hvis man ikke kan lide at se rigtige mennesker blive rigtig dræbt af en rigtig pistol. Den er aldelses uegnet for børn.

Men går man med en lille varm fornemmelse i maven af at flere pistoler i samfundet ville gavne noget, bør man klart se den.

Den kan også læses.

The Square

The Square (stream/optag) (7,3 IMDB). "[Manuskriptforfatter og instruktør Ruben Östlund] har en løgne- og pladderdetektor som ingen anden." siger hovedrolleindehaver Claes Bang. Og det er formentlig rigtigt.

I The Square klinger det så realistisk hult, når direktøren holder pressemøde og taler efter manuskript.

  • Når de ansatte og cheferne danser til firmafesten.
  • Når moderne par diskuterer deres relation.
  • Når velsitueret publikum møder op til finkultur.
  • Når folk uden den store personlige integritet opdrager.

The Square er 2½ time af de mest socialt pinlige situationer ubønhørligt sat på rad og række til inspektion - og ikke så lidt morskab.

Spørgsmålet er så om hovedperson Christian ville have klaret sig bedre med en større dosis integritet og sandhed (som fx. Dr. Harris og Dr. Peterson foreslår).

En højere grad af ærlighed og redelighed fra Christians side, ville formentlig give økonomisk bagslag og stille ham dårligere.

Men menneskeligt ville det måske hjælpe.

Det er ikke til at sige.

Men du kan jo se filmen og gætte med.

OJ Simpson: Made in America

OJ Simpson: Made in America (stream/optag) (9,0 IMDB). En af verdens bedste dokumentarfilm. Om en talentfuld mands langsomme succes og pludselige styrt fra tinderne.

Vandt en Oscar for bedste dokumentar og 50 andre priser.

Søstre

Søstre  DK (stream/optag) Søstre  NO (stream/optag)  Søstre  SE (stream/optag)   (6,8 IMDB) . Yngre kvinder, 1968, studenteroprør, Vietnamkrig, frigørelse osv. osv.

Seder-Masochism

Seder-Masochism (stream/optag) (7,5 IMDB). Voksenfilm fra bibelske tider, der ligner en børnefilm og bruger hits fra 60'erne og 70'erne som underlægning. Af Nina Paley som også lavede Sita sings the Blues (stream/optag) (7,6 IMDB).

Du kan måske huske de mest kendte klip This land is Mine, Woman og interviewet.

Ekstra Bladet

Offentlig topleder på charmetur med bestikkelsesmistænkt it-gigant (stream/optag). Med lidt fingerfærdighed og tålmodighed kan man også optage videoer fra Ekstra Bladet og en del andre danske aviser.
Nu er denne valgt i anledning af at Danmark igen af befolkningen (med rette) regnes for et af verdens mindst korrupte lande (på trods af Løkkefonden, partistøtte, svingdørspolitkere, Bendt Bendtsen og hvad der ellers er at tage fat på for retskafne danskere).

VM i alpint skiløb

World Cup i det alpine - Norge (stream/optag) og Sverige (stream/optag). Populært i broderlandene.

Under sandet, Sauls søn, Kongens nej, Das Boot

Under sandet (stream/optag) (7,8 IMDB). Forhadte tyskere skal efter 2. verdenskrig rydde en dansk strand for miner. Det er et umenneskeligt arbejde efter en umenneskelig krig.

Var lige ved at vinde en Oscar.

Sauls søn (stream/optag) (SE) (7,5 IMDB). Om koncentrationslejrlivets rædsler.

"...er en af de mest ubærlige fiktionsfilm, jeg nogensinde har set. Aldrig har en film så hurtigt og effektivt og så lammende ført os direkte ind i Helvedes rådne hjerte og tvunget os til at blive der." iflg. Politikens anmelder.

Filmen vandt en Oscar, en Golden Globe og et hav af andre priser. Både de udenlandske og de indenlandske anmeldere vred sig af fryd og smerte.

Kongens nej (stream/optag) (7,2 IMDB). Den norske konge kunne heller ikke lide de morderiske nazister. Vandt 15 filmpriser. Man forstår godt hvorfor folk laver film om optrin i 2. verdenskrig.

Das Boot (stream/optag) (7,1 IMDB). 8-timers genindspilning af Wolfgang Petersens hyperspændende og hyperklustrofobiske klassikker fra 1981 (som du kan se på Netflix). Nu bare med meget mindre spænding, smukke (historisk ukorrekte) kvinder og fortærskede klicheer. Undgå.

 

 

Fortiden og Sælgeren

Fortiden (stream/optag) (7,8 IMDB). Trekantsdrama. Smukke aktører. Anmelderrost. Men to mand og en kvinde.

Sælgeren (stream/optag) (7,8 IMDB). Nok en prægtig film fra Hr. Farhadi.

Da Sharon mødte Rob sæson 3

Da Sharon mødte Rob sæson 3 (stream/optag) (8,2 IMDB).Tredje sæson af en af de sidste 10 års bedste komedieserier.

Superheltefilm

Måske du gider se mesterværker hvis bare de markedsføres som superheltefilm?

Lad os prøve.

The Square (stream/optag). Ape-man blev bidt af en radioaktiv abe og lider nu af voldsomt raseri. Det udløses mest ved store middage hvor han - ligesom dig - bliver meget udadreagerende i spisesituationen. Heldigvis har vi Vindbøjtel-man til at tæmme ham. Han kan med sine røde kulturbriller se lige gennem enhver situation og finde en farbar vej for sig selv. Der er også Tourette-man, Tigger-girl og Peggy fra Mad Men/June fra The handmaid's Tale uden tøj på. Fed film!!! En slags Guardians of the Hierarchy.

Leviatan (stream/optag). Du tror at Thanos, Red Skull eller The Collector er slemme? Hårh! The Mayor vil få blodet til at isne i dine årer som det lille fede dyr, blind af vodka og had, står og fyrer sine trusler af. Fader Vadim får også Heiliger Josef fra Babylon Berlin til at ligne en (tyk) spejderdreng. Og ta-ta-ta-ta-ta brøler det, når de rigtig lader AK-47'erne sprøjte forstillelsen ud! En slags Black Whale.

Force Majeure (stream/optag). Kontor-man og Kontor-woman er blevet kaldt til et skisportssted i Alperne. Ingen er hvad de giver sig ud og og mindst af alle de elektrotandbørstesvingende kontorfolk. Kylo Rens lyssværd er intet mod de tandbørster. Og ja, det er i denne film at man ser Kontor-mans frygtelige metamorfose-scene i sneen! En slags Dead Cool.

Conquering Hate (stream/optag). Kaptajn Oslo tager til USA for at udrydde nazister og skinheads med sin utrolige udstråling. En slags Captain America: Mind War.

Der er så meget skønhed og styrke i disse film. Alle film har mindst én super-babe og én he-man. Dertil er der panik før lukketid: en del af filmene forsvinder indenfor 24 timer.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.