Se det på nettet

The Look of Love

The Look of Love (stream/optag) (6,0 IMDB). Letbenet komedie-drama om Englands første og største stripperkonge. Bare bryster og umådelig rigdom i første del af filmen. The Look of Love er dog, som de fleste hel-livs-biografier,  lidt i den bovlamme afdeling.

Coogan og Winterbottom når ikke højderne fra 24 Hour Party People eller The Trip-serierne.

Pistol nr. 6

Pistol nr. 6 (stream/optag DK) (stream/optag NO) (7,3 IMDB). De vifter med dem, slås om dem, roder rundt efter dem i alle de pistolbårne film og tv-serier, du ser i ugens løb. Men hvordan er pistolerne så i virkeligheden? Det forsøger denne fine BBC-dokumentar at svare på ved at se på brugen af én specifik pistol. Pistol nummer 6.

Man skal ikke se denne udsendelse, hvis man ikke kan lide at se rigtige mennesker blive rigtig dræbt af en rigtig pistol. Den er aldelses uegnet for børn.

Men går man med en lille varm fornemmelse i maven af at flere pistoler i samfundet ville gavne noget, bør man klart se den.

Den kan også læses.

The Square

The Square (stream/optag) (7,3 IMDB). "[Manuskriptforfatter og instruktør Ruben Östlund] har en løgne- og pladderdetektor som ingen anden." siger hovedrolleindehaver Claes Bang. Og det er formentlig rigtigt.

I The Square klinger det så realistisk hult, når direktøren holder pressemøde og taler efter manuskript.

  • Når de ansatte og cheferne danser til firmafesten.
  • Når moderne par diskuterer deres relation.
  • Når velsitueret publikum møder op til finkultur.
  • Når folk uden den store personlige integritet opdrager.

The Square er 2½ time af de mest socialt pinlige situationer ubønhørligt sat på rad og række til inspektion - og ikke så lidt morskab.

Spørgsmålet er så om hovedperson Christian ville have klaret sig bedre med en større dosis integritet og sandhed (som fx. Dr. Harris og Dr. Peterson foreslår).

En højere grad af ærlighed og redelighed fra Christians side, ville formentlig give økonomisk bagslag og stille ham dårligere.

Men menneskeligt ville det måske hjælpe.

Det er ikke til at sige.

Men du kan jo se filmen og gætte med.

OJ Simpson: Made in America

OJ Simpson: Made in America (stream/optag) (9,0 IMDB). En af verdens bedste dokumentarfilm. Om en talentfuld mands langsomme succes og pludselige styrt fra tinderne.

Vandt en Oscar for bedste dokumentar og 50 andre priser.

Søstre

Søstre  DK (stream/optag) Søstre  NO (stream/optag) Søstre  SE (stream/optag)  (6,8 IMDB). Yngre kvinder, 1968, studenteroprør, Vietnamkrig, frigørelse osv. osv.

Seder-Masochism

Seder-Masochism (stream/optag) (7,5 IMDB). Voksenfilm fra bibelske tider, der ligner en børnefilm og bruger hits fra 60'erne og 70'erne som underlægning. Af Nina Paley som også lavede Sita sings the Blues (stream/optag) (7,6 IMDB).

Du kan måske huske de mest kendte klip This land is Mine, Woman og interviewet.

Ekstra Bladet

Offentlig topleder på charmetur med bestikkelsesmistænkt it-gigant (stream/optag). Med lidt fingerfærdighed og tålmodighed kan man også optage videoer fra Ekstra Bladet og en del andre danske aviser.
Nu er denne valgt i anledning af at Danmark igen af befolkningen (med rette) regnes for et af verdens mindst korrupte lande (på trods af Løkkefonden, partistøtte, svingdørspolitkere, Bendt Bendtsen og hvad der ellers er at tage fat på for retskafne danskere).

VM i alpint skiløb

World Cup i det alpine - Norge (stream/optag) og Sverige (stream/optag). Populært i broderlandene.

Under sandet, Sauls søn, Kongens nej, Das Boot

Under sandet (stream/optag) (7,8 IMDB). Forhadte tyskere skal efter 2. verdenskrig rydde en dansk strand for miner. Det er et umenneskeligt arbejde efter en umenneskelig krig.

Var lige ved at vinde en Oscar.

Sauls søn (stream/optag) (SE) (7,5 IMDB). Om koncentrationslejrlivets rædsler.

"...er en af de mest ubærlige fiktionsfilm, jeg nogensinde har set. Aldrig har en film så hurtigt og effektivt og så lammende ført os direkte ind i Helvedes rådne hjerte og tvunget os til at blive der." iflg. Politikens anmelder.

Filmen vandt en Oscar, en Golden Globe og et hav af andre priser. Både de udenlandske og de indenlandske anmeldere vred sig af fryd og smerte.

Kongens nej (stream/optag) (7,2 IMDB). Den norske konge kunne heller ikke lide de morderiske nazister. Vandt 15 filmpriser. Man forstår godt hvorfor folk laver film om optrin i 2. verdenskrig.

Das Boot (stream/optag) (7,1 IMDB). 8-timers genindspilning af Wolfgang Petersens hyperspændende og hyperklustrofobiske klassikker fra 1981 (som du kan se på Netflix). Nu bare med meget mindre spænding, smukke (historisk ukorrekte) kvinder og fortærskede klicheer. Undgå.

 

 

Fortiden og Sælgeren

Fortiden (stream/optag) (7,8 IMDB) . Trekantsdrama. Smukke aktører. Anmelderrost. Men to mand og en kvinde.

Sælgeren (stream/optag) (7,8 IMDB) . Nok en prægtig film fra Hr. Farhadi.

Da Sharon mødte Rob sæson 3

Da Sharon mødte Rob sæson 3 (stream/optag) (8,2 IMDB).Tredje sæson af en af de sidste 10 års bedste komedieserier.

Superheltefilm

Måske du gider se mesterværker hvis bare de markedsføres som superheltefilm?

Lad os prøve.

The Square (stream/optag). Ape-man blev bidt af en radioaktiv abe og lider nu af voldsomt raseri. Det udløses mest ved store middage hvor han - ligesom dig - bliver meget udadreagerende i spisesituationen. Heldigvis har vi Vindbøjtel-man til at tæmme ham. Han kan med sine røde kulturbriller se lige gennem enhver situation og finde en farbar vej for sig selv. Der er også Tourette-man, Tigger-girl og Peggy fra Mad Men/June fra The handmaid's Tale uden tøj på. Fed film!!! En slags Guardians of the Hierarchy.

Leviatan (stream/optag). Du tror at Thanos, Red Skull eller The Collector er slemme? Hårh! The Mayor vil få blodet til at isne i dine årer som det lille fede dyr, blind af vodka og had, står og fyrer sine trusler af. Fader Vadim får også Heiliger Josef fra Babylon Berlin til at ligne en (tyk) spejderdreng. Og ta-ta-ta-ta-ta brøler det, når de rigtig lader AK-47'erne sprøjte forstillelsen ud! En slags Black Whale.

Force Majeure (stream/optag). Kontor-man og Kontor-woman er blevet kaldt til et skisportssted i Alperne. Ingen er hvad de giver sig ud og og mindst af alle de elektrotandbørstesvingende kontorfolk. Kylo Rens lyssværd er intet mod de tandbørster. Og ja, det er i denne film at man ser Kontor-mans frygtelige metamorfose-scene i sneen! En slags Dead Cool.

Conquering Hate (stream/optag). Kaptajn Oslo tager til USA for at udrydde nazister og skinheads med sin utrolige udstråling. En slags Captain America: Mind War.

Der er så meget skønhed og styrke i disse film. Alle film har mindst én super-babe og én he-man. Dertil er der panik før lukketid: en del af filmene forsvinder indenfor 24 timer.

Skøn, skæv og 98

Skøn, skæv og 98 (stream/optag) . Det nyeste og fineste program i serien Bedstemor med slaw i.

Per Wennicks først forsøg i genren Grevinden på tredje kan stadig fås på Bonanza .

The Square

The Square (NO) (SE) (7,3 IMDB). En aldeles vidunderlig 2½-times tur ind i en højtfungerende vindbøjtels liv.

Christian (smukke og danske Claes Bang) er nyudnævnt kurator for Sveriges og Stockholms fineste museum for samtidskunst.

Han er nydelig i tøjet, oser af maskulin charme og har de smarteste kulturbriller (en afart af mediebriller).

Christian formår at holde mange og lange møder hvori han betoner det vigtige og giver udseende af at træffe beslutninger. Hvis man ikke ser nærmere efter, kunne man faktisk tro, at han havde retning og tog ansvar.

Men ansvar eller drift er ikke det helt store for denne eminent socialt intelligente mand. Den højtfungerende vindbøjtel.

Som altid med Ruben Östlund (skandinaviens absolut bedste instruktør for tiden) er der masser af halve dramaer og folk der ikke forklares - endsige er helt inde i billedet, når de er der.

Det er ikke en særlig sammenhængende eller hæsblæsende film.

Men det gør ikke noget, når den er proppet til randen med svært tolkelige scener.

Se den! Optag den!

Og snup så ved samme lejlighed Östlunds mesterlige Force Majeure.

Artes Opera-sæson 2018/2019

Artes Opera-sæson 2018/2019 (stream/optag). Hvis der er noget de kan nede i Europa er det operaer. Cosi Fan Tutte, Tryllefløjten, Tosca og alle de andre publikumsfavoritter sprøjtes ud af Arte tv i 720p og sprød 32bit/48 KHz AAC.

Fint nok til en lille skærm og nogle store højttalere.

Man kan selvfølgelig også snuppe nogle af operaernes lavkulturelle arvtagere.

Walesa

Walesa - håbets mand (stream/optag) (6,6 IMDB). For ikke så mange årtier siden var Danmarks og Sveriges naboland Polen besat af en led, fremmed magt. Befolkningen var undertrykt og levede i grundløs fattigdom og angst.

En fagforeningsmand på en skibsværft var en af de første til at sige fra (og overleve). Han blev senere landets præsident.

En sympatisk, men selvfølgelig også kedelig film.

Det onde styre er i øvrigt stadig ondt.

Howards End

Howards End (stream/optag) (7,3 IMDB) . Sådan en uendelig langsom tv-serie der foregår i Kong Edwards England. Kvinderne har lange kjoler og længselsfulde blikke på og der skrives breve i et væk.

Nok for kedelig for andre end fans af genren. Dog er der, som så ofte med BBC , lagt lidt underholdende/intelligensfornærmende arbejde i at gøre serien historisk ukorrekt .

Stå af hamsterhjulet - med penge nok til resten af livet

Stå af hamsterhjulet - med penge nok til resten af livet (stream/optag).

Samfundets naturlige ordning: millionær-arvingen investerer sin arv lidt á la den norske oliefond. Han/hun lever fortrinligt og arbejdsfrit af kuponklipperi. Arvingen skal bruge meget lidt tid eller kreativitet til at bidrage til samfundet.

Men med høje lønninger og billig mad er vi kommet ind i en periode med nye - og dermed unaturlige - muligheder:

Et par unge mennesker af lavkaste får sig en fin uddannelse, arbejder almindeligt i 10 år mens de lever af grød under trange kår.

Efter 10 år har de skrabet 4-8 millioner sammen ved almindeligt lønarbejde og investeringer (kuponklipperi). De stadigt unge mennesker kan nu fortsætte et rigt liv på smalhans helt uden at arbejde. I 50 år.

De har bragt sig selv op i kuponklipperkasten uden at være født til det eller have gjort noget supernyttigt for det.

Nørd-typer har typisk kendt til denne mulighed siden de begyndte at læse Early Retiremnt Extreme (af Jacob Fisker som vi også ser i dette program) eller Mr. Money Moustache for en 5-10 år siden. Men nu er det altså også blevet til et nogenlunde let-tilgængeligt, dansk-sproget tv-program.

Supersmalhans er nogenlunde sundt for planeten og individet - men måske ikke så sundt for samfundet, kastesystemet og verdensordenen. Men det virker helt klart.

Det er blandt andet (super)smalhans, der giver dig gratis tv-optager og kulturskriveri hver dag.

Sider

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.