Ultrapersonligt it- og kulturstof for noble fritænkere
ÅOP gør prissammenligning lettere. Det passer ikke De Konservatives sponsorer
ÅOP gør prissammenligning lettere. Det passer ikke De Konservatives sponsorer
Originally shared by Morten Juhl-Johansen Zőlde-Fejér
https://twitter.com/R4nd4hl/status/826085298664775680
“Så er @BrianMikkelsenC ’s nye valgplakat gået i trykken.
Kilde:
https://t.co/Y1meQw9zGx
#dkpol”
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Næste skridt må være at afskaffe varedeklarationer, krav om nettovægt, og andre besværligheder.
Det var forresten underholdende at se en af de "stakkels bilforhandlere" protestere mod lovændringen, og pointere at det ikke var nogen ulejlighed at skilte med ÅOP. Jeg tolkede det som han mente at det endda gjorde det nemmere for ham at få kunder i nettet, når de med det samme kunne se hvad de kunne få et lån til. Mindre risiko for at de skulle hjem og "tænke over sagen".
dr.dk - Bilforhandler: Skilte med lånepriser skaber tillid ⟲
Smiley-ordningen kunne være den næste der var "for utidssvarende og svær for forbrugerne". Hvis den rigtige sponsor kontaktede Brian Arthur Mikkelsen eller en anden af de "lydhøre" politikere.
Det overrasker mig, at visse politikere på højrefløjen anser sig selv for mere voksne, rationelle og samfundsstøttestøttende end kollegerne på venstrefløjen, når en højrefløjspolitikers forslag ofte går ud på at sænke standarder og bortgive skatteyderpenge til sponsorer.
findsmiley.dk - - Forside ⟲
Og her er mange kloge mennesker i diskussion om ÅOP. Lånefirmaet Vivus havde ÅOP på 231,2 - indtil "vækstministeren" kom dem til udnsætning
plus.google.com - #dkpol Venstre ved du hvor du har: "Forslaget går ud på at ophæve den såkaldt... ⟲
Og så er vi tilbage ved det sædvanlige: Tror man at den gennemsnitlige forbruger er dum eller klog?
Tror man at forbrugeren er klog, så vælger man naturligvis en linje hvor man forudsætter at forbrugeren har så meget omløb i hovedet at vedkommende tjekker hvad det her kviklån koster inden der skrives under.
Tror man at forbrugeren er dum, så vælger man en linje hvor alting skal skæres ud i store, lyserøde bokstaver.
Men selv den dumme forbruger må kunne opdrages til at undgå produkter uden indeholdsdeklaration, herunder ÅOP, ud fra devisen, at den der har noget at skjule næppe har det bedste produkt. Dermed vinner den leverandør som frivilligt skilter med indeholdet, og et påbud er ikke nødvendigt.
Jan Bruun Andersen - Falsk modsætning. Det handler mere om hvad mange forbrugere (ikke den gennemsnitlige) sætter sig ind i.
Johnnie Hougaard Nielsen - hov! Sagde du lige at de fleste mennesker er dovne og tager sine beslutninger på et tyndt grundlag?
Jan Bruun Andersen - Dovenskab er en moralsk dom, som det ikke handler om. Mennesker vælger meget forskellige temaer at bruge deres tid og energi på.
Fx er der jo masser af mennesker hvis viden om virkemåden af bilmotorer er ret begrænset, men det er ikke noget at skælde dem ud over. Det er dog vigtigt også her at give grundlag for grundlæggende sammenligninger, der giver muligheder for at forholde sig til produktet uden at skulle sætte sig ind i detaljer omkring hvordan det fungerer.
Kan vi ikke bare stoppe øvelsen her? Steven og Johnnie kan godt lide civilisation, Jan mener at den er forkert, for dyr. Hvis postvæsenet fungerer, sender Jan et brev fra Liberland og fortæller hvor meget bedre det er end den konventionelt civiliserede verden.
Steven Snedker - vi kunne godt stoppe her, men jeg forstår ikke hvor min logik halter.
Stillet overfor to nogenlunde ens produkter (kviklån/forbrugslån i bank, Eldorado-kiks/Mariekiks) vil det intelligente valg så ikke være at styre udenom det produkt som har den mest uigennemskuelige varedeklaration? Eller helt savner varedeklaration?
Hvis vi antager at flertallet af forbrugerne er intelligente og styrer udenom produkter med en undermålig varedeklaration, vil en gennemskuelig og tydelig ditto så ikke være en konkurrencefordel som kloge producenter vil smække på sine varer? Og dermed udkonkurrere varer uden den ønskede information?
Og hvorfor så anvende tvangsmidler, love, regler og bøder, hvis intelligente forbrugere i frit marked giver samme resultat?
Fordi rigtige mænd ikke gider høre mere bræk....Forårsaget af beskidte køkkener og dårlige fødevarehygiejne. De vil have sikker mad - og så kan markedet altid finde ud af hvad der smager bedst og hvilke firmaer, der skal overleve.
Folk over 18 år burde kunne regne kilopriser og ÅOP ud (og Toblerone-priser). Men hvorfor spilde 5.000.000 forbrugeres mandtimer, når vi kan spilde 5.000 personers mandtimer?
Og jo, vi har brug for Smiley'er, kilopriser og ÅOP til at lave hurtige sammenligninger. Hurtige sammenligninger sparer tid. "Tid er penge", som millionærer ynder at sige det.
Hvis det tager 5 sælgere 5 minutter at udregne ÅOP, er der ingen grund til at 20.000 sammenligenende shoppere skal kaste et mandår (!) i kloakken for at få samme viden.
Her i de civiliserede egne er vi fælles om at forbedre tingene. Vi forstår 25 minutter vs. et mandår.
plus.google.com - Notat: hamstring af Toblerone i disse kaotiske tider. Undgå 150g og 360g. De ... ⟲
De 20.000 behøver ikke at kaste et mandeår i kloakken for at få at regne hvilken budget-pc der er den bedste i år. De tager bare et tit på en af hr. Steven Snedker's udmærkede artikler om emnet og får serveret et svar.
På samme måde vil der opstå sider med sammenligning af finansieringsformer, næringsindhold, og E-numre som den travle forbruger kan drage nytte af.
Alt sammen uden statens voldsmonopol til at tvinge det frem.
Det er meget smigrende at blive sat en central rolle i udsigt under den ny orden. Men sådan virker verden ikke. På 3F: 60.000 ville læse om fladskærme og om at optage fra DR. 5.000 ville læse om amortisationsberegnere. Voldstvungen ÅOP bedre end
fagbladet3f.dk - Tak for denne gang ⟲
Reducer kompleksitet - få bedre ydelse
youtube.com - Delorean complexity reducer ⟲
Johnnie Hougaard Nielsen - apropos varedeklarationer og krav om vægt.
https://plus.google.com/+StevenSnedker/posts/VBharvAemd2 ⟲
Tænk om den forbrugerejede indkøbsforening besluttede at kun sælge varer med en tydelig varedeklaration og nettovægt. Helt uden at voldsmonopolet skulle inddrages.
Jan Bruun Andersen - Du glemte at komme med en pointe.
En simpel ting som nettovægt var en usædvanlig ting før det blev et krav. Det er en enorm fordel for samfundet med krav som der skal leves op til.
Johnnie Hougaard Nielsen - hvad mener du med at nettovægt var usædvanligt før i tiden? At der blev angivet bruttovægt, eller slet ingen vægt?
Jan Bruun Andersen - Som jeg har forstået det, var vejningen op til sælgerens måde at pakke produktet på, så det var en fordel at kunne medregne emballage og biting som væske. Nogle gange som snyd, men ellers bare som uklarhed i sælgerens favør. Altså mest bruttovægt, men også tilfælde med medregning af mere end det egentlige netto-indhold plus tara.
Med regulering her er det fx. klart at der ved vejning af frosne fiskeprodukter ikke må medregnes den isglasering der startes med for at holde på smagen. "Unøjagtigheder" sker, men der er entydigt grundlag for at kunne påpege forkert mærkning, hvorefter producent har at rette ind, også uden at det behøvede være bevidst snyd.
Tilføj kommentar