Hans/hendes/sin/deres.

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 1. september 2016 - 8:19 [5]

Hans/hendes/sin/deres. Der er en lang forklaring med efterfølgende øvelser på http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/hans-hendes-eller-sin/hans-hendes-sin-uddybning

Billedet herunder taler om halvdelen og halvdelen er jo klart (bestemt) ental. Hvem ved, måske er det Halvdelen/halvdelen der er afbilledet.

Kommentarer


          Martin Gregersen
        s billede

Hmm jeg synes ikke det er så slemt, mine er nummer 1, nummer 2 og nummer 3. Så jeg kan sagtens huske numrerne, hvis jeg tænker mig om kan jeg endda sige at William er nummer 1 og Xenius nummer 2 og Ludvig er så (kom jeg frem til ved udelukkelsesmetoden) nummer 3

Hvor svært kan det være?

Johnnie Hougaard Nielsens billede

"Halvdelen" er nu brugt korrekt her, som kort for halvdelen af de undersøgte - altså en deling i to lige store grupper, som begge helt korrekt kan omtales i bestemt ental. Billedet kan muligvis ses som et eksempel, og altså ikke "afsløret" :-)

Så ville der være mere ræson i at klage over "under søgelse" i to ord.

Besværet med hans/hendes/sine/deres er nok udtryk for en sandsynlighed for at den "gammeldags" skelnen er på vej ud af sproget som overflødig og for det meste uden reel værdi. At det bliver mindre forståeligt sprog med de sætningskonstruktioner hvis betydning afhænger af "finurligheden" omkring valg mellem "sine" og "deres".

Steven Snedkers billede

"Halvdelen kan ikke huske nummeret på sine børn" er klar korrekt, selvom det skurrer i mine øren (og jeg opdagede ikke engang "under søgelse"). "50%" eller "2/4" "kan ikke huske nummeret på deres børn" ville også være korrekt. "Halvdelen af os kan ikke huske børnenes numre" er nok min favorit. Så slipper han helt for sin/deres-sumpen.


          Thomas Emil Hansen
        s billede

"Halvdelen af os kan ikke huske børnenes numre" flyder pænt, men børnene er lidt upræcist, for det kunne jo være andres børn. "Halvdelen af os kan ikke huske vores børns numre" er muligvis bedre, selv om det flyder lidt mindre pænt. Jeg har selv lagt mærke til, at danskerne elsker deres genitiv, så man kan også argumentere for, at sidstnævnte er en mere almindelig formulering.

Johnnie Hougaard Nielsens billede

Jeg ville nok have skrevet "Kun halvdelen kan huske børnenes numre", og bevidst ignoreret den teoretiske mulighed for at læse det som andre forældres børn.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.