Stats-streaming: hvilket land har højest kvalitet?

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 15. januar 2018 - 11:02 [2]

DR, SVT og NRK sender tit de samme programmer og film. Men hvor får man den bedste kvalitet?

Vi kan bruge Harvey Weinsteins yndlingsfilm Venus - nøgne bekendelser som målestok og blikfang.

Jo højere tal, jo bedre

  • DR  720p - 1,0 GB
  • SVT  720 - 1,3 GB
  • NRK  720p - 1,0 GB
  • Filmcentralen  1080p - 2,4 GB (extended version)
  • Arte  720p - 1,1 GB
  • TV2, 720p -  1,6 GB (har den ikke, men udsender generelt i denne kvalitet)

Danske Filmcentralen er altså en klar vinder efterfulgt af dansk TV2 og svenske SVT.

SVT begår dog stadig ofte den uskik, at de brænder undertekster fast på film. Men så slipper man da for VLCs ts+srt-problemer .

Så skal du optage en given film eller dokumentarudsendelse , er der kvalitetsmæssigt ikke den store forskel på verden uden for Filmcentralen.

Note: lav social udstødelsesfare«

Filmen er lavet af kvinder fra den kreative klasse med offentlig støtte og er dermed hverken porno eller udnyttelse. Det er certificeret lødigt og Ida kunne lide den ligeså godt som Dennis (omend drengerøvsfaktoren blev sat til 6% ).

Venus - nøgne bekendelser bruges som eksempel her fordi den er en af de få film, der har været på så mange kanaler. Og fordi den er godt blikfang.

Lejetjenester«

Ifølge øjemål og recorder-visdom  er Amazon Prime  klart i top på billede og lyd efterfulgt af Netflix, Viaplay, Filmstriben, Blockbuster og HBO.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Tommy Eggerss billede

Hej
Jeg har nogenlunde samme opfattelse af billedkvalitet (opløsning) som du skriver i artiklen, MEN: Jeg har i årevis optaget TV via antennesignalet (Coax DVB-C) og i reglen 1080p fra DR og 720p fra TV2 og en del andre. Jeg går med planer om at "droppe" mit antennesignal (Stofa), og så blot optage fra nettet. Det er hovedsageligt fra DR. TV-pakken indeholder færre og færre kanaler, men koster mere og mere :-(
Jeg har dog set, at f eks gamle perioder af Rejseholdet kommer ned i 480p (ringe) mens de udsendelser jeg allerede har, alle er i 1080p. Det samme gælder for Cirkusrevyen 2010-2018, som pt liger på DR-TV i 720p, men som sendes i TV i 1080p.
Jeg gemmer mine optagelser i mange år på en rimelig stor NAS, så pladsen er ikke det store problem, men hvis jeg om 5-8 år på et 4k TV vil se en udsendelse i 720p, vil jeg nok være ked af, at jeg ikke fik den i højere opløsning.
Spørgsmål: Eksisterer der overhovedet muligheder for at optage i højere opløsning, eller er det DR (og andre) der suverænt bestemmer?

pft
Tommy

Steven Snedkers billede

Det hedder sig at Stofa efterhånden godt kan bringe 4K til de betalende kunder
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1572860150

Men der er meget, meget få ordentlige 4K kanaler i denne verden. Tommelfingerreglen er

  • Netflix
  • Amazon Prime
  • Sport (Viaplay, Viasat o.l.)

Resten er 1080p eller værre.

Jeg trøster mig med at det meste optages i 4-8K for tiden og at det så med tiden må dukke op i bedre og bedre kvalitet. Og ja, det er helt op til udbyderen at bestemme (skod)kvaliteten. Fleabag på BBC iPlayer er 720p. Fleabag på Amazon Prime er 2160p.
Sådan er verden.

Med det sagt, så ejer/ejede jeg Den gode, den onde og den grusomme på

  • vhs, 360p?
  • dvd, 576p?
  • blu-ray, 1080p

Jeg har elsket filmen i alle kvaliteter.

720p og 1080p ser ok ud på min 117"

Lige nu er jeg tålmodig og lever med en 1080p projektor og optager stads i 720p og 1080p. Det går nok. 4K kommer vel også til de andre kanaler om nogle år.

 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.