Sådan ser du udenlandsk Netflix i Danmark

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 26. december 2018 - 11:11 [7]

Det er let. Men det koster penge. Småpenge.

[Opdatering 26.09.2024] Denne artikel er gammel og fortæller om verden af i går, hvor man kunne se Netflix via VPN. Den mulighed er siden indskrænket hos både Netflix og alle deres kolleger. Selv ærværdige institutioner som DR, NRK og SVT geoblokerer somgale.

Tre muligheder:

  1. Læs om hvordan du får mest ud af dine eksisterende streaming-tjenester.
  2. Læs om hvordan det helt rigtige VPN på gode dage og i medvind måske virker med en streaming-udbyder.
  3. Læs den gamle artikel for hyggen og forståelsens skyld.

En god dokumentar på Netflix«

Her i juledagene ville jeg lige friskes op med Jihad: A story of the Others af den fantastiske Deeyah Khan.

Den var på Netflix.

Jeg har et abonnement.

Intet problem.

Bortset fra at den kun eksisterede på de engelsktalende versioner af Netflix.

VPN løser problemet«

Man kan rejse til Canada på 2 sekunder med et VPN.

I forbindelse med mit arbejde har jeg en VPN-service, der sætter mig i stand til at tilgå nettet via maskiner i andre lande.

Jeg valgte Canada og tændte for VPN.

Vupti! Netflix troede nu, at jeg var i Canada og gav mig hele det Canadiske menukort.

Jeg kunne nu se Jihadi: A Story of the Others.

Problem løst på 2 minutter.

Hola!? Tor?«

Hårde sager

Men er der ikke noget med at man med den gratis browser-udvidelse Hola! eller netværket Tor kan se udenlandske sites, som var man der selv?

Jo. Sådan var det engang.

Men Hola! tjente penge på at leje ens Internet-forbindelse ud til snuskede formål og Tor er for langsom.

Hvis man gerne vil have 1080p problemfrit streamende uden at gøre verden til et værre sted, skal man betale for det.

Gratis VPN/Unblocker-tjenster er enten for langsomme eller giftige til at de er besværet værd.

Opera?«

[Opdateret 26.09.2024] I 2023 fik Opera-browseren til Windows og Android (og kun til Windows og Android) en gratis VPN-udvidelse . Den er langsom. Men sikker nok og gratis. Du tænder for VPN henne under Settings - Full browser settings - Features - VPN.

Hvor finder man det bedste VPN?«

Tusinder af mere eller mindre troværdig sider lover en, at man hos dem kan finde den hurtigste, billigste og mest troværdige VPN-udbyder.

Jeg trawlede igennem nogle stykker og valgte forholdsvis hurtigt Surfeasy . 25 kroner om måneden er ikke alverden og hastigheden er fortrinlig.

Der er sikkert mange andre fine udbydere. Jeg slog mig bare til ro med Surfeasy, der fungerer fint på Windows, Mac og Chrome.

Siden skiftede jeg til NordVPN.

Man finder altid de bedste tilbud på VPN hos TechRadar .

Hvad er det bedste?«

Netflix skal få dig til at se så mange af deres serier som muligt. Så du aldrig nogen sinde bryder fri.

Du har måske mere lyst til at se noget godt, der ikke tager 40 timer.

Det er der chancer for, hvis man ser hele Netflix' katalog sorteret efter IMDB-rating . Man kan prøve cirka det samme med Amazon Prime.

Med det sagt, er det nu også rart at få lidt uvildig og forholdsvis intelligent vejledning hos steder som Collider og Radio Times og Mental Floss .

[Opdateret 26.09.2024] Her på Internetforbrugeren har vi også lavet en tjeneste, der for hver streamingudbyder viser de bedste film, vi har set.

Youtube har gratis film til amerikanerne«

Jiro er en fin film. Som dog vist stadig kan nås på Filmstriben.dk

Når man så surfer lidt rundt på det amerikanske tv-marked opdager man sørme at Youtube har gratis (annoncefyldte, andenrangs) film og serier til det lokale publikum .

Også de lader sig afspille i fin kvalitet og hastighed via VPN.

Og har man ondt i annoncerne, kan man altid sortere dem fra med ordentlig software. Har man brug for undertekster er der formentlig også en løsning.

Det fik jeg dog ikke testet.

Lovlighed af VPN?«

[Opdateret 26.09.2024] Rettighedsalliancen, arvtageren til den kriminelle advokat Johan Schlüters Antipiratgruppen, hævder i 2021 at "Lad os her slå fast, at danskeres brug af VPN-forbindelser til at få adgang til indhold på tjenester, der alene er licenseret til fx det amerikanske marked, er ulovligt."

Men det er kun en strategisk vurdering. IT-advokat Peter Lind Nielsen mener, modsat de gamle sømænd fra Schlüters kaperskude, at VPN-brug IKKE bryder lov om ophavsret (som er en rigtig lov), men højst nogle servicevilkår hos en streaming-udbyder (som er noget kontraktligt). Læser man videre her, er det ganske sikkert rigtig, at Netflix har taget forbehold for at smide VPN-brugere ud. Men i virkeligheden er det vist sket prævis 0 gange i løbet af årtier. Netflix detekterer bare (de fleste) VPN'er ganske dygtigt, og serverer småting for de stakkels VPN-kunder.

Status pr. 26.09.2024 er at

Rettighedsalliancen tror så lidt på egen svagt underbyggede vurdering, at de ikke har prøvet den ved retten i over 10 år.

Netflix smider ikke folk ud for at bruge VPN . Men Netflix og deres kollleger (inkl. DR, SVT, ARD, NRK) har siden ca. 2022 gjort det sværere at bruge VPN'er (de kender) sammen med deres tjenester.
Netflix siger fx., at de kun serverer film og tv-serier med globale distributionsrettigheder , hvis de mener at ens IP-adresse kommer fra en VPN-udbyder.

Til modvægt er der så masser af artikler skrevet af folk, fæ, fupmagere og AI, der fortæller at man sagtens kan se udenlandsk Netflix med lige netop det ene eller andet VPN . Tag de historier med et gran salt.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

pederms billede

Kan anbefale NordVPN.com

Vaganzas billede

Tror ni att Ni någonsin kommer göra det möjligt att spara cookies i ”TV4ever” ?

Eftersom det är ni som gjort programmet har jag svårt att se att det är någon annan än ni som måste göra det möjligt. Min önskan är att smidigt kunna använda Chromes olika VPN för att enklare kunna ladda ned utomlands ifrån. Inga av de olika VPN upphovsgivarna vill ju känna av att de skulle kunna påverka möjligheten till det i ”TV4ever”.
”Gratis VPN/Unblocker-tjenster er enten for langsomme eller giftige til at de er besværet værd.” [https://Internetforbrugeren.dk/sadan-ser-du-udenlandsk-netflix-i-danmark]
Jag tycker dock att vissa av dem fungerar bra och är tillräckligt snabba för att ladda ned med.

Vaganzas billede

Sändningar från France.tv som inte är Geo-blockerade går att ladda ned med ”TV4ever”.

Martin Ls billede

TV4ever gemmer allerede cookies. Hvis du fx logger ind på et site, kan TV4ever huske loginet til næste gang.

Hvis jeg misforstår dig, må du lige prøve at forklare det igen.

Visse VPN chrome-extensions virker med TV4ever. Fx har jeg lige testet FoxyProxy via en SSH tunnel til en tysk server, og så skiftes der også IP inde i TV4ever.

Hvilken Chrome VPN har du prøvet med?

Vaganzas billede

För att förtydliga mig:
”...möjligheten till det...”
syftar på att för upphovsgivarna (ej) kunna påverka
sparandet av cookies i ”TV4ever”.

Vaganzas billede

Eftersom ni var negativa mot dem har jag inte nämnt Hoxx, SetupVPN (samma bolag?)
och ”Hide My IP” som jag tycker fungerar smidigast.
FoxyProxy behöver jag tydliga instruktioner för att klara av att använda.

Ställ in Frankrike i någon av de VPN:er jag angav, öppna upp
[https://www.france.tv/france-3/dimanche-en-france/914435-a-bordeaux.html]
(Tilgængelig indtil 19/03/2019) i ”TV4ever”.

Det kommer då upp en (Authentication required-) skylt/ruta/plakett (skilt/kasse/plade?).

Det här är som du förstår en diskussion vi har haft tidigare över e-mail,
då under mitt andra namn, bl.a. om "Authentication required"-skyltar,
och du skrev: ”...hvis der er kryds i "Husk mig" behøver jeg ikke logge ind hver gang...”
men som du kommer att se finns ingen liten ruta (eng.: box, 'check the box') som man kan bocka i
(kryds) eftersom det enda man kan göra är att fylla i sina uppgifter (credentials)
och sedan trycka ”Retur” (eng.: Enter?) vilket gör att man bara studsar tillbaka
(rullar runt): inget av uppgifterna sparas.

Niels Søndergaards billede

Softether er et japansk universitetsprojekt og koster ikke en øre. Jeg har brugt den i årevis uden nogen som helst problemer. Kan klart anbefales.

https://www.softether.org/

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.