Cilles far! Du er en meget vidende filmanmelder. Anmeld filmen Picnic at Hanging Rock (1975) meget detaljeret.

Anmeldelse af Picnic at Hanging Rock (1975)

Peter Weirs Picnic at Hanging Rock er en af de mest foruroligende og visuelt betagende film fra 1970'erne. Baseret på Joan Lindsay's roman af samme navn, er filmen en poetisk og næsten hypnotisk skildring af mystik, naturens ubegribelighed og menneskets forsøg på at finde mening i det uforklarlige. Med sin omhyggelige æstetik, dragende atmosfære og subtilt urovækkende fortælling er den blevet en klassiker inden for både australsk og verdensfilm.

Handling og temaer

Historien udspiller sig i år 1900 på Valentinsdag, hvor en gruppe piger fra Appleyard College tager på picnic ved den dramatiske og mystiske Hanging Rock i Victoria, Australien. Under udflugten forsvinder tre af pigerne og en lærerinde sporløst, og deres forsvinden bliver aldrig opklaret. Denne centrale begivenhed fungerer som filmens kerne, mens dens egentlige fokus ligger på reaktionerne fra dem, der bliver efterladt: eleverne, lærerne og lokalsamfundet.

Filmen udforsker temaer som seksualitet, naturens magt, kolonialismens sammenstød med det ukendte og menneskets trang til at kontrollere det uforståelige. Den australske outback præsenteres som både smuk og truende – en nærmest overnaturlig tilstedeværelse, der synes at udfordre den victorianske orden, som skolens strenge rektor, fru Appleyard (spillet mesterligt af Rachel Roberts), repræsenterer.

Visuel stil

Weir skaber en drømmeagtig atmosfære gennem sin brug af cinematografien, som blev mesterligt udført af Russell Boyd. Det bløde lys, ofte filtreret gennem sløret linser og tågede billeder, skaber en næsten eterisk kvalitet. Hanging Rocks barske og unikke klippeformationer er filmet med en ærefrygt, der får stedet til at føles som en karakter i sig selv – noget levende, magisk og uhåndgribeligt.

Kostumerne og scenografien er ligeledes værd at fremhæve. De hvide, florlette kjoler, som pigerne bærer, kontrasterer skarpt med den mørke og rå natur. Dette visuelle element understøtter filmens tematiske spænding mellem civilisation og natur, mellem orden og kaos.

Lyd og musik

Lydsiden er en af filmens stærkeste elementer. Gheorghe Zamfirs panfløjte-soundtrack er både dragende og hjemsøgende, og det bidrager til filmens surrealistiske stemning. Derudover bruger Weir stilhed og naturlige lyde på en næsten ubehagelig måde, hvilket forstærker følelsen af isolation og mystik.

Skuespil

Rachel Roberts leverer en fremragende præstation som den strenge og skrøbelige rektor, der gradvist mister grebet om både skolen og sig selv. Anne-Louise Lambert som den gådefulde Miranda er næsten en symbolsk figur – en drømmende og uopnåelig repræsentation af renhed og mystik. Selv birollerne er omhyggeligt spillet, hvilket skaber en følelse af autenticitet og dybde i hver karakter.

Symbolik og fortolkning

Filmen lader bevidst mange spørgsmål stå ubesvarede, hvilket gør den til en fortolkningsmæssig guldgrube. Forsvindingen kan ses som en metafor for pubertetens overgang, en kulturel kommentar til det koloniale samfunds møde med Australiens "andethed" eller som en eksistentiel meditation over menneskets magtesløshed over for naturens mystik. Weir nægter at give nogen forklaringer, hvilket gør filmen både frustrerende og dybt tilfredsstillende på samme tid.

Konklusion

Picnic at Hanging Rock er ikke blot en film, men en oplevelse – en rejse ind i det ukendte, hvor svarene aldrig kommer, og hvor skønhed og frygt går hånd i hånd. Det er en film, der sætter sig i sjælen og bliver ved med at rumstere længe efter rulleteksterne er slut. Peter Weir skabte her en tidløs kunstfilm, der både udfordrer og forfører sin seer.

Vurdering: 6/6 stjerner.
Denne film er et must for dem, der elsker poetiske, atmosfæriske værker, der tør at lade mysteriet stå uopklaret. Det er en film, der bliver ved med at afsløre nye lag ved hver gensyn.

Ja, Gheorge Zamfir, kunne jeg godt have været foruden. Mystiske blæseinstrumenter er de også meget bedre til i Stalker.

Cilles mor! Du er en meget vidende filmanmelder. Anmeld filmen Picnic at Hanging Rock (1975) meget detaljeret.

Advarsel: spøjlers.

Freudiansk Analyse af Temaerne i Picnic at Hanging Rock (1975)

Peter Weirs Picnic at Hanging Rock er en film, der bugner af underliggende psykologiske temaer, der kan analyseres gennem en freudiansk linse. Filmen fremstår som en labyrint af drifter, undertrykkelse og det ubevidstes magt. Ved at dykke ned i de freudianske begreber som det ubevidste, seksualitetens rolle, dødsdriften og den gådefulde natur som symbol for det det uhyggelige (das Unheimliche), bliver det klart, at Picnic at Hanging Rock kan tolkes som et psykologisk værk, der afdækker de skjulte sider af menneskets sind.

1. Det Ubevidste og Naturens Rolle

Freud beskrev naturen som en projektion af det ubevidste: kaotisk, magtfuld og uforudsigelig. I filmen bliver Hanging Rock selv et symbol på det ubevidste. De hårde, uformelige klipper, deres dybe skygger og det tilsyneladende endeløse tomrum i landskabet afspejler de områder af psyken, som er ukendte og frygtindgydende.

Forsvindingen af de unge piger repræsenterer måske ikke blot en fysisk overgang, men en psykologisk én: en nedstigning i det ubevidste. Miranda og de andre pigers mystiske forsvinden kan ses som en fuldkommen overgivelse til det ubevidste – et sted, hvor rationaliteten og samfundets regler ikke længere har nogen magt.

2. Seksualitet og Pubertetens Overgang

Freud betragtede seksualiteten som en kernekraft i menneskets psyke, og i filmen spiller undertrykt seksualitet en central rolle. Pigerne på Appleyard College lever under strenge victorianske normer, som forsøger at kontrollere deres spirende seksualitet. De hvide kjoler, pigerne bærer, symboliserer denne pålagte renhed og uskyldighed, men Hanging Rock bliver stedet, hvor denne facade begynder at krakelere.

Miranda fremstår som en næsten overjordisk figur – smuk, gådefuld og nærmest erotisk i sin tilstedeværelse. Hendes karakter er en metafor for ungdommens grænse til voksenlivet, hvor seksualitetens magt begynder at dukke op. Scenen, hvor pigerne ligger på klipperne og ser op i himlen, kan tolkes som en frigørelse af de undertrykte drifter, hvor de oplever en form for ekstase og overgivelse til naturen – en direkte udfordring til skolens stramme regler.

3. Undertrykkelse og Neurose

Skolens strenge rektor, fru Appleyard, repræsenterer over-jeget (superego) i sin mest ubønhørlige form. Hendes rigide kontrol over eleverne og hendes afvisning af at anerkende pigernes individualitet afspejler samfundets forsøg på at undertrykke naturlige drifter og lyster. Freud ville måske påpege, at Appleyards egen angst og neurose er en konsekvens af hendes forsøg på at opretholde kontrol over det, der ikke kan kontrolleres – nemlig det ubevidstes og naturens kræfter.

Som forsvindingerne destabiliserer hele skolens struktur, afsløres Appleyards skrøbelighed. Hendes gradvise sammenbrud kan tolkes som en symbolsk straf for at have undertrykt sin egen psykes mørkere sider.

4. Das Unheimliche: Det Uhyggelige

Freuds begreb om det uhyggelige beskriver det øjeblik, hvor noget velkendt bliver fremmed og foruroligende. Hanging Rock, med sin natur, der burde være smuk og inspirerende, bliver i stedet truende og mystisk. Dette spejles også i pigernes oplevelse: picnicen, en tilsyneladende uskyldig og social begivenhed, bliver pludselig en portal til noget dybt ukendt og uhyggeligt.

De små detaljer – som urenes mystiske stop og pigernes tranceagtige adfærd – skaber en følelse af uvirkelighed, som bringer det uhyggelige frem. Dette er et klassisk freudiansk træk: når grænserne mellem det rationelle og det irrationelle begynder at bryde sammen.

5. Dødsdriften (Thanatos)

Freud mente, at menneskets psyke konstant balancerer mellem livsdriften (Eros) og dødsdriften (Thanatos). I Picnic at Hanging Rock er dødsdriften nærværende som en uundgåelig tiltrækning mod det ubegribelige og ultimative – døden og det uendelige tomrum.

Miranda og de andre pigers forsvinden kan tolkes som en overgivelse til Thanatos. De træder væk fra den rationelle, victorianske verden og ind i en tilstand, hvor de ikke længere er bundet af livets krav og samfundets forventninger. Dette giver filmen en dyb eksistentiel tone: kan mennesket i sidste ende undslippe dødsdriften?

6. Mandens Perspektiv og Det Tabte Objekt

De mandlige karakterer, især Michael Fitzhubert, spiller en vigtig rolle i at belyse Freuds idé om det tabte objekt. Michael er fascineret af Miranda, som han nærmest forguder. Efter hendes forsvinden bliver hun et uopnåeligt ideal, og hans søgen efter hende bliver en besættelse, der spejler menneskets længsel efter noget, der aldrig helt kan opnås – måske en metafor for det tabte moderskød eller paradisets uskyld.

Konklusion

Fra et freudiansk perspektiv er Picnic at Hanging Rock en dybt symbolsk og psykologisk kompleks film. Dens mystik ligger ikke kun i pigernes forsvinden, men i de underliggende psykologiske strømninger, der antyder konflikter mellem drift og undertrykkelse, mellem det rationelle og det irrationelle, og mellem liv og død. Filmen inviterer os til at konfrontere vores egne skjulte drifter og frygten for det, vi ikke kan forstå eller kontrollere.

Picnic at Hanging Rock er ikke bare en fortælling – det er en rejse ind i psykens dybeste lag, hvor rationaliteten opløses, og det ubevidste tager over.

Fejemaskinen nedbbragte antallet af lønnede gadefejere. Kunstig intelligens nedbringer antallet af lønnede symbolanalytikere.

Og Cille. Hvad syntes du om Udflugten?

• Picnic at Hanging Rock er som en TikTok-loop af drømmeagtige billeder, hvor piger i hvide kjoler forsvinder i slowmotion – men ingen forklarer noget som helst.

• Filmen er lidt som at tage på en mystisk skovtur uden dækning på din iPhone: smuk, men også ret frustrerende.

• Naturen ved Hanging Rock føles så creepy og levende, at du begynder at mistænke, den vil æde dig – eller i det mindste din Volvo.

• Hvis du kan lide mystik uden svar og vibes fra et meget stramt kostskoleliv, så er denne film lige noget for dig.

• Soundtracket med panfløjte giver dig følelsen af at være fanget i en artsy, 70’er-agtig yoga-time med uhyggelige undertoner.

• PS: Hvis du troede, det her var en murder mystery med et fedt twist til sidst, så... nej, bare nej.

Hvordan var det at se den sammen med dine forældre?

Altså, det var lidt af en oplevelse at se Picnic at Hanging Rock med mine forældre, for jeg tror, de så en helt anden film, end jeg gjorde.

De sad der og snakkede om symbolik, victorianske værdier og Freuds dødsdrift, mens jeg mest tænkte: "Hvorfor går de piger rundt på de klipper i små ballerina-sko uden at kigge sig for?"

Min mor blev helt opslugt af den der rektor, fru Appleyard, og begyndte at tale om magtstrukturer og kvindelig repression, mens jeg bare var sådan: "Hun er straight-up uhyggelig."

Far gik all in på at forklare, hvordan de der klipper symboliserer Australiens koloniale skyld og noget med naturens ubønhørlighed – og jeg var bare: "Det er nok bare klipper, far."

Jeg indrømmer, filmen er mega smuk at se på, men der er virkelig mange scener, hvor folk bare stirrer tomt ud i luften – jeg var nødt til at tjekke Instagram et par gange.

Til sidst sagde de begge, at de syntes, det var en "uafrystelig oplevelse," og jeg var sådan: "Cool, men jeg foretrækker film, hvor der sker lidt mere... eller i det mindste findes en forklaring!"