Tilføj kommentar

Jeg var fint underholdt i begyndelsen af Babylon Berlin og tiden, stedet, figurerne er interessante.

Men efterhånden som serien blev mere mekanisk og dummere, faldt jeg fra. Til trods for de positive træk osv. osv.

Efter at have brokket mig over Plot armor ⟲ himlede jeg (pas på SPOILERS):

Er der efterhånden andre synspunkter end manussynspunkter?

Svaret på hvorfor armeneren ikke slår Gereon ihjel er selvfølgelig "Fordi armeneren har en endnu mere udspekuleret plan og godt kan lide at blive truet på livet og skudt i hånden og tabe ansigt i egen butik."

Den mere udspekulerede plan er så formentlig ret tynd, når den åbenbares. Men da har alle tv-serie-kiggere enten glemt det optrin, vi nu taler om. Eller også er de stort set ligeglade med hvor godt tingene hænger sammen set med de realistiske briller. Så længe der er bryster og tortur, smukke mennesker og fed musik (og et eminent flow) gør tv-serien. hvad den skal gøre.

Gereon skånes fordi Armeneren vil forære ham en radio. Så kan Gereon nemlig sidde og høre 4 minutters foredrag med sin læge. Dette skal naturligvis ske på et særligt tidspunkt. Der er kun manussynspunkt: Eller: masser af dramatiske optrin i Babylon Berlin skyldes såmænd bare behovet for hyppige dramatiske optrin.

Et andet godt eksempel på manussynspunkt: fotografér luftbaser. Kun Rath kan (af hensyn til manus) fotografere luftbaser fra oven og derfor har vi en sekvens (22:22 til 42:42 ⟲) med ALLE de opildnende ting, der ifølge klichelisten kan ske med et fly:

• Kan næsten ikke lette, snitter grenene på træerne i afslutningen af startbanen.
• Det er farligt at flyve, magter piloterne det?
• Stormen
• Tågen
• Rath skal hænge halvt ude af flyet, skal smutte, skal gribes, fingrene skal til at give slip
• Skal beskydes.
• Banter ⟲ skal bruges

Nok et overfladisk optrin. Der er en grænse for hvor mange overfladiske optrin en forvænt mand kan tåle.