Tilføj kommentar

Jeg kunne også forestille mig at det mest rimelige argument fra bageren, om at parret efterfølgende fik en kage fra en anden bager i byen, har medvirket til at højesteret afgjorde den specifikke sag til hans fordel, altså at det var for hårdhændede sanktioner han i første omgang blev pålagt. Men det principielle spørgsmål blev så ikke sat til doms; hvor grænsen er for hvornår det er ok at tilsidesætte loven.

Når han ikke engang ville lave en neutral bryllupskage til et bøsse-par, ser jeg ikke hans ytringsfrihed (incl. undladelse af ytringer) som involveret, så jeg ser ham ikke som indenfor lovens bogstav. Selve det at vide "bøsse-bryllup" var grundlag for at sige nej, ikke karakteren af det arbejde som det ville være. Det bliver dog svært at påstå at afvisningen var til skade af betydning, men det var næppe det juridiske spørgsmål.

Hvis jeg havde været "offer" for tilsvarende diskrimination (altså med rimelig nem adgang til en bedre konkurrent) havde jeg næppe set det som en chance for at køre retssag, men snarere flittigt bagtalt den homofobiske bager, så længe det kunne gøres uden løgne eller injurier. Altså udbredt min egen ulyst til at være kunde.

Hvis det havde været en lille by, med kun én bager, og mange timers kørsel til en anden leverandør, havde sagen været stærkere, men det ville nok have øget risikoen for at parret alligevel var så lokalt upopulære at bagerens "nej" ikke stak ud, og at de kunne få det bedre ved at forlade flækken.

Men USA er jo gået amok med retssager som hobby, når de ikke skyder hinanden.