Tilføj kommentar

Problemet i det ovenstående eksempel er imo, at det er abstrakt vs. konkret. Hvis man skal rejse og har et meget lille budget, kan jeg enten tage med Ryanair eller undvære udlandsrejse. Derfor stemmer rigtig mange med fødderne/tegnebogen, uanset hvor meget man så ellers bevidstgør dem om de mulige nationaløkonomiske konsekvenser. Jeg tror også, at rigtig mange, som køber Samsung godt ved at B&O sandsynligvis nationaløkonomisk ville være at foretrække, men vælger et eller andet samlet af lavtlønnede folk på Foxconn, som I vist også har været inde på tidligere i tråden. Køerne til bæredygtige t-shirts synes også som regel at være lidt kortere end hos H&M, trods nok så mange kritiske dokumenterer om arbejdsforholdende i Bangladesh.

At flyvelskaber som Ryanair har gjort utrolig meget for at gøre flyrejser tilgængelige for folk, som ikke kunne komme på dem tidligere, synes jeg ikke man skal underkende. Sker det så gennem en kombineret proletarisering og globalisering af luftfartens arbejdere ift. tidligere? Utvivlsomt. Men jeg synes måske også man skal huske, at luftfarten

Ganske som det overgik f.eks. tekstilindustrien tidligere, så bliver den slags opgaver spist af arbejdere, som kan udføre samme job lige så godt, men er villige til at gøre det billigere - og luftfarten er indlysende et sted, hvor det foregår meget let, da ansatte her af indlysende grunde har mulighed for at være mobile, og det for de færreste egentlig ikke er særlig vigtigt om deres pilot/steward(esse) taler dansk eller engelsk, hvis de betyder, de kan komme afsted for 1/3 af prisen (personligt er deres sprog slet ikke en parameter, og jeg tror mange andre har det på samme måde).

Jeg respekterer fuldt ud folks ret til at organisere sig frivilligt, den danske model og dens parlamentariske opbakning. Det jeg selv finder lidt ironisk er, at fagbevægelsen ikke kommer til at redde de gamle selskaber ved at tvinge Ryanair ud, men derimod blot fjerne Københavns Lufthavns mulighed for en virkelig stor investering, en masse nye jobs her og i sidste ende fjerne muligheden for at nogle, primært lavlønnede mennesker,  komme på flyrejser. 

Altså, det er da fair nok at opfatte som en succes, og jeg tror meget vel fagforeningen vil kunne presse Ryanair ud, men reelt er det for mig at se nok en meningsløs pyrrhussejr, som man dermed vil vinde. For uanset hvad synes det rimelig indlysende, at fremtiden indenfor luftfart tilhører Ryanair, Norweigian (som også får massiv kritik trods norske overenskomster) og andre discount-carriers. Så i bedste fald kan CPHs utvivlsomt stærke fagforeninger så opretholde København som en base for hensygnende flagcarriers, som de billige selskaber (og den vækst og det rutenet de bringer med sig) går udenom, eller udskyder en udvikling, om har været ret entydig de sidste mange år.