Tilføj kommentar

Når jeg sidder til mine blaserte og kaglende #centrumvenstre  - middagselskaber sidder vi alle i blodige t-shirts, Mikkel Andersson  . Ikke så meget fordi vi er modbydelge, skinhellige hyklere (det er vi også). Men fordi det er omtrent umuligt at købe en ikke-blodig tshirt (her er en 7.akters jagt på en: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/bangladesh/d01b3eff37e94d2ebaf4ef42bebc4287-20140807-kan-jeg-kbe-en-etisk-t-shirt ⟲ ). Tiden nu svarer til tiden før http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ . Spørgsmålet er så om lovgivning igen skal hjælpe de allersvageste. Eller vi skal se http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ som en historisk pudseløjerlighed, der i hvert fald ikke skal gentages fordi folk lidt over den absolutte bund mister noget komfort hvis t-shirts, burgere og flybilletter bliver/vedbliver med at være dyrere end absolut muligt. I nederste højre hjørne af Fagblads-artiklen kan man i øvrigt se at danske butikker tjener 59% af t-shirtens pris mens syerskerne tjener 0,6%. En H&M t-shirt behøvede ikke at blive dyrere for slutkøberen, selvom H&M(s underleverandører) tredoblede syerskernes løn. Bare H&M kunne leve med en lidt mindre profitmargen/køre lidt færre millioner i skattely pr. år.