Tilføj kommentar

Her i forgårs, da jeg var færdig med at kramme Peter Mygind, skåle indforstået med Zenia Stampe og modtage ros for min lokalt producerede økologiske mad (indkøbt med de penge landets lavestlønnede har tjent i deres ansigts sved) tænkte jeg så dobbelthagerne bævede synligt. "Højst halvdelen af mit forbrug er politisk korrekt. Og den halvdel er kun mulig fordi jeg er så urimeligt priviligeret. Det er kun væmmelige hyklere som jeg, der taler om bæredygtgt, humanistisk forbrug og tror på gunstig effekt af http://en.wikipedia.org/wiki/Factory_Acts ⟲ . Vi er i et globalt ræs mod bunden og jo hurtigere vi opgiver al modstand, jo hurtigere vil alle få de bedre." Men så kom Ib Michael og et par teatedirektører og takkede for maden, og så glemte jeg de sorte tanker igen. Jeg er i en mærkelig overgangsperiode.