Er det atomvåbenteater eller atomvåbentorden?

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. maj 2022 - 9:55 [0]

Jeg er meget nysgerrig og elsker at researche

Jeg vil helst researche livets goder (familie, venner, soul-musik) dybt.

Men når der er ballade i farvandet, har jeg det også med at researche trusler ret grundigt.

Måske kan min research udi Putin, atomvåbenteater og atomvåbentorden være dig lidt til nytte.

Starten
Da russerne begyndte at samle tropper ved Ukraines grænser i december 2021, blev jeg ret nervøs. Nu ville de bide. Kreml afviste naturligvis. Men man kan som regel stole meget godt på tommelfingerreglen "Tro ikke på noget før Kreml benægter det."

Da Putin så i løbet af februar i en vævende tale papir-annekterede dele af Ukraine i en timelang tv-optræden og lovede at evt. militær hjælp til Ukraine ville blive mødt med hidtil uset våbenbrug "I vil ikke nå at blinke" var jeg ret sikker på at der ville komme krig og bekymrede mig grumme.

Hvor hurtigt kunne det køre af sporet?

Ville hele verden blive ødelagt?

Hvem ville blive ramt først?

Twitter
Jeg søgte til Twitter hvor jeg, som altid, konsulterede gode Putin-kendere som Anne Applebaum og Bellingcat. Via dem kom jeg længere ind i en verden af troværdige eksperter, hobby-folk og lænestolsgeneraler.

Jeg bemærkede hvordan russiske kilder dansede rundt med masser af skræmmehistorier, der også trak overskrifter i vestlige medier

  • Besættelsen af Chernobyl ("ÅH NEJ. DET HUSKER JEG. HVAD ER VINDRETNINGEN NU??")
  • Putin har sat atomvåben i højt beredskab ("NYHEDSTJENESTEN FORTÆLLER AT PUTINS DØTRE ER FLØJET TIL SIKKER ATOMBUNKER I URAL-BJERGENE!")
  • Oligarkerne er fløjet til Ural-bjergene ("ARGH, HVOR ER MIT BESKYTTELSESRUM!!!???")
  • Han vil overleve i Yamantau ("DE VIL SE OS DØ FRA DERES PLADS I DET ONDE BJERG!")

Og sådan gik februar, marts og april sin gang.

Teater eller torden?
Der er ubetvivleligt mange atomvåben i denne verden og modbydelige gangstere/diktatorer, der gerne vil bruge dem.

På den anden side er gangstere og diktatorer også magelige.

Hellere bruge pistolen til at true en slave til underkastelse og tvangsarbejde end til at skyde slaven. Hellere true sig langsomt og sikkert gennem en række modstandere end pløkke blindt ind i mængden, rædselsslagen for selv at blive ramt.

Så der er klart en præference for effektivt teater. Selv for tossede Hitler-typer.

Putin
Jeg tror, at jeg har rimelig godt fat i Putins tænkning. En narcissistisk, psykopatisk, enevældig diktator med solide (og velbegrundede) mindreværdskomplekser, en følelse af ydmygelse og krænkethed.

En snart 70-årig syg mand, der gerne vil gøre noget stort inden sejrdagen (9. maj), sin egen 70-års fødselsdag (7. oktober) og USSRs 100-årsdag (30. december).

Han startede sin karriere med at bombe sine landsmænd ihjel (for at få magt) og, som Hitler i bunkeren, bekymrer han sig ikke meget om andre end sig selv og kunne fint slutte sin regeringsperiode med at udslette millioner eller milliarder.

Han står i spidsen for et land, der på mange måder minder om Tyskland inden 2. verdenskrig. Fattigt, vredt, gennemsovset af propaganda. På jagt efter lebensraum og med lyst til folkemord. Man kan se, at de havde forventet hurtig sejr og ellers er gearet op til (dybsort, fascistisk) folkemord i Ukraine. Ukrainerne vidste det.

Ideologien er også på plads i form af Aleksandr Durgin, Lev Gumilev og en hoben andre - set med moderne , vestlige øjne - pottedrankere.

TV-værter har i årevis muntret sig med at vise hvordan Rusland vil invadere vesten/norden. Se fx. her hvordan de klukker over hvordan de skal hapse Gotland. I samtaler med manden på gaden, får man også altid at vide, at Ukrainerne bare kan dø og at alle førhen besatte områder da skal besættes igen. Og hvad kan vesten gøre? Vi har atomvåben. Bare sæt i værk, Hr. Putin, vi står bag.

Propagandisterne truer løs ("Hvis vi taber dør alle, derfor skal vi vinde", "Vi har de farligste våben og er mest sindssyge, derfor skal vi vinde") og især vestens formiddagsaviser bringer tilbuddet videre til os. Putin-styret ville elske, hvis vi gik på gaden og forlangte at regeringen gik af eller i hvert fald holdt op med at sende våben til den selvstændige og fredelige nation Ukraine.

Men vi må tage den med ro.

  • Er atomvåbene særligt store? Ja.
  • Særligt farlige? Ja
  • Særligt nye? Ja (nye nok til stor tragedie i hvert fald).
  • Særligt hurtige? Ja.
  • Særligt velplacerede? Ja ja ja.

Men det er ikke nyt. I år 2022 er der kommer 50-100 officielle og uofficielle trusler om brug af atomvåben fra gangsterne. Men gangstertrusler er ikke værd at lægge sit liv efter.

Vi er alle ophængt over en gigantisk benzinsø og Putin og hans kumpaner har de største, nyeste og fineste lightere og viser dem gerne frem. Men de har benzin på tøjet.

Yndlingspris: gratis
I en lille by kunne  Putin og kumpaner  rulle ind og sige  "Giv mig dit firma, din datter, børnenes hundehvalp - Jeg har en pistol."

Men i større skala, er det sværere.

Folk, der har prøvet af være besat af Rusland/USSR vil faktisk hellere dø end at skulle tilbage til

  • Død
  • Voldtægt
  • Bortførelse
  • Fangelejre
  • Ekstrem fattigdom
  • Tvungen deltagelse i krige

De kan ikke forhandle med terrorister, psykopater og gangstere.

De tror ikke på seriemordere med pistoler, der siger "Sæt dig ind i bilen, så sker der ikke noget."

Som den ukrainske politiker Lesia Vasylenko siger det

"Findes der et retssystem i verden, hvor retten spørger ofret, hvad hun er parat til at afgive til sin voldtægtsmand, så han holder op med at voldtage hende? Jeg spekulerer på, hvorfor medierne og det internationale samfund så stadig finder det passende at spørge, hvad #Ukraine kunne afgive i forhandlinger med #Rusland"

Ukrainerne, Finnerne, Polakkerne. Ingen har lyst til at overgive sig gratis.

Internt i Rusland (ok, I eksil i Berlin som nybagt far) siger oppositionspolitikeren Leonid Volkov (maskinoversat):

"Putin trykker måske på atomknappen, måske gør han ikke. Det afhænger af, hvad der sker i hans syge, kriminelle hoved - ikke af, hvilke indrømmelser Vesten vil eller ikke vil.
Hovedsagen er, at de gik igennem bogstaveligt talt lige nu. I tre måneder, fra november til februar, afpressede Putin hele verden med krig - og verden engageret i forførelse og fred. Vestlige ledere kom til at sidde ved den ydmygende kæmpe Putins bord - og hvad, forhindrede krigen? Spildte lige dyrebar tid: Den tid der skulle bruges til at levere våben til Ukraine, til at indføre alvorlige forebyggende sanktioner mod Putins omgivelser.
Vi sagde dengang mange gange: "Afpresning er også en forbrydelse. Hvis Putin truer med krig, må vi handle imod ham, som om han allerede havde startet denne krig. Kun dette kan stoppe ham. "Åh, vi blev ikke hørt."

Hvad kan man gøre?
Fysisk: ikke så meget. Beskyttelsesrum er lidt fjantet. Hvis der lander missiler/bomber, der blæser huse omkuld, er der så meget elendighed i dem, at det formentlig er ligegyldigt at gå op igen efter 72 timer. Man kan flygte til en On the Beach-fremtid på den sydlige halvkugle. Dernede kan man så håbe på at ingen dør, kun indbyggerne i storby X, kun indbyggerne et par lande, kun ...

Politisk: Nu har du næppe stemmeret i Rusland og, som du ved, bliver stemmerne alligevel ikke optalt korrekt. Der er heller ikke valg og et vredt læserbrev er den lige vej til fangelejren. Folk der demonstrerer, kommer i spjældet i årevis. Du kan dog donere penge til den udmærkede politiske opposition (også den Ukrainske) og møde op til demonstrationer i Danmark. Demonstrationsstørrelser på Østerbro i Danmark betyder ikke meget i Kreml (der er man mere interesseret i at se om man via pressen kan skabe panik og angst i vesten). Men demonstrationer betyder noget for alle gode kræfter. Der er faktisk sammenhold foran ambassaden.

Informere: mind dig selv og andre om at det ikke hjælper at gå med den pistolbevæbnede seriemorder ind i bilen. Mind dine russiske venner, hvis du har nogen, om at få deres tvivlere til at lytte til Arnold, måske jernbanesabotere lidt. I hvert fald indtage andet end propaganda og se om de ikke kan gøre noget for at undgå at Rusland bliver værre. Lære folk at moralsk relativisme ikke fungerer og vi har så meget farlig teknik, at vi skal opføre os voksent og kræve det af andre.

Ønsketænke: Alle drømmer om at Putin dør og krigen slutter. Men det ser desværre ikke så sandsynligt ud. Han er superparanoid, han har ingen arvefølge gjort klar og lagene under ham udgøres af andre morderiske og løgnagtige oppoturnister. De tyske generaler forsøgte at slå Hitler ihjel i det sidste år uden held. Gadaffi og andre paranoide diktatorer, kan undgå retfærdighed og hævn utrolig længe. Tiden løser ikke nødvenddigvis problemer som Putin og hans millioner af hirdmænd.

Heltedyrke: Zelensky og Klitschko kunne have reddet deres skind og fortsat langt med med deres smukke familier i luksus. Men de valgte at blive og forsvare det fælles hjem. Arestovych bliver også og kæmper. De udviser en fantastisk styrke og integritet.

Latterliggøre: "Jeg gider simpelthen ikke være bange for det russiske diktatur mere" sagde en af min venner. "Nu vil jeg bare latterliggøre dem". Og det er også let. Ser og spreder man fx. videoen om Putins palads, kan man ramme både æstetisk væmmelse (nøj, hvor har gangsterbossen dårlig smag) og etisk væmmelse (nå, så det er det, alle de retskafne mennesker er blevet ryddet af vejen for). Der er også rigtig mange fine satiretegninger, man kan sprede på facebook og Twitter. Kreml er formentlig ligeglad. Eller? De folk, der har til opgave at lodde stemningen i vesten, må næsten begynde at forstå et eller andet og føle sig på vildspor.

Trøste: Jacob Nyrup trøster lidt i sine Twitter-tråde. Kalim Galeev gør faktisk en ret meget klogere på det russiske samfund. Han taler fx. om TikTok Troops. Jens Alstrup holder modet oppe på Facebook, de fleste dage.

Tænke rationelt: "Uanset hvor mange ludere og læger Putin-dyret tager med sig ind i Det Onde Bjerg vil der opstå noget af en mistemning i løbet efter den første uge efter verdensafbrændingen (hvorfor er alle mine venner og familie og civlisation brændt af?). Tudsen vil dø for deres hænder og det ved han." Han ved så også at han sandsynligvis alligevel aldrig får et otium i paladset ved Sortehavet. Der er ikke mange positive scenarier for den gamle, onde, syge despot.

Åndeligt: forsøge at tage den med ro, lære at se forskel på atomvåbenteater og atomvåbentoden, berede sig på sin skæbne, keep calm and carry on og People get ready.
Jeg er ikke længere i en alder hvor jeg kan deklamere "Lev stærkt, dø ung, efterlad et smukt lig." Så det bliver nok nærmere "Lev forventeligt, dø midaldrende, efterlad et smukt hus."
Så jeg har bestilt håndværkere til at friske det hele op i maj.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.