Musk som den store forhekser

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 2. december 2023 - 13:14 [0]

I går stødte jeg på denne

Det eneste der rigtig interesserer Elon-drengen er first-principle ground truths, dvs alt handler om hvad folk GØR og ikke hvad de SIGER.

Det overraskede mig noget. Musk er om nogen en der siger meget mere end han gør.

"Vi leverer selvkørende biler/neuralink/hyperloop/... i morgen". År efter år. Overpromise and underdeliver. En stor del handler om hvad han SIGER, ikke hvad han GØR.

Senere i mikrosamtalen fandt jeg ud af, at en del tillægger ideen "kolonisering af verdensrummet i overmorgen" stor værdi og undskylder/forklarer Musks mange tomme/brudte løfter med at han jo har en større vision.

Snedigt. Hvis man løbende lancerer større og større - øredøvende - visioner, glemmer mange folk de gamle visioner, der aldrig blev til noget.

Til den ende kan vi genbesøge en af de mere åndssvage visioner: meget sigen og (heldigvis) ingen gøren med fx. Hyperloop. Ideen/ideerne er så dårlige, at enhver kan se det. Alligevel skriver der ukritiske spaltekilometre om vrøvlet.

Politisk er det også sjovt at se Elon Musks modstand mod den stat/de stater, hans firmaer igen og igen får millioner og milliarder af. Han siger et og gør noget andet. Det er endda vildt tydeligt.

Samtalen endte vist med noget i retning af "klart en pointe at Elon er hype/bulshitter nr 1. Min post gik mest på hans relation til andre". Og det er selvfølgelig rigtigt nok. Musk kan formentlig sniffe en bullshitter på 100 meters afstand og undlade at ansætte dem. Han ved at de er spild af penge og nattesøvn.

Svagt relateret kan det russiske propagandaapparat også forhekse nogle knapt så kritisk tænkende versterlændinge til at tro, at Rusland er kristent, moralsk land, en bastion. Mens det de faktisk gør i Rusland, er at overgå ethvert "faldent" europæisk land i korruption, antal provokerede aborter, skilsmisser. De taler om gamle dyder og fred. Men gør sig i praksis ikke så meget i det.

Disclaimer: Musk har helt klart leveret nogle procentdele af det han har lovet. Noget af det har været rigtig godt og til tiden. Dette er ikke et angreb på hans person, produkter eller firmaer. Bare en nysgerrig undersøgelse af hans evner som 4D-skak heksemester.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.