På tide at hægte Facebook af
Hvad Facebook skriver: "Vores teknologi har registreret, at dette opslag ligner andre, der overtræder vores fællesskabsregler for Vold og udpenslet indhold. Vi tillader ikke, at folk på Facebook deler ting, der viser udpenslet vold."
Hvad Facebook i virkeligheden mener: lad være med at linke til steder uden for Facebook. Vi taber penge på det. Flere personminutter på alle andre sites i hele verden er færre personminutter på Facebook. Så vi skjuler i praksis dine links. Ha ha. Taber.
Derimod promoverer Facebook de fleste billeder. Især billeder af en selv. Derfor skal de stakkels politikere i alle opslag stå og opføre skuespil på selfies for at blive spredt videnom uden at betale for det.
Nuvel.
Jeg tror at 2024 bliver året hvor vi endelig lukker Facebook-siderne for Internetforbrugeren, TV4ever etc.
Det er besvær og spildt møje, at fylde noget brugbart på Facebook og Facebook bidrager netto let negativt til samfundssamtalen.
"[...]deler ting, der viser udpenslet vold". En filmplakat til en børnefilm, Facebook?
Man kan forsvare Facebook ved at sige "Arhmen deres (bevidst tåbelige) filter kender ikke det danske udtryk "blod på tanden".
Men det er ikke her den klemmer.
Jeg kan skrive "blod på tanden" 100 gange på Facebook uden at der sker noget. Jeg kan uplodade filmplakaten uden problemer.
Men det sekund jeg linker til den ildesete verden udenfor, falderen hammeren. Hårdt og uredeligt.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar