The Art of the Steal (2013)

Niels Søndergaards billede
©/Af Niels Søndergaard den 9. august 2024 - 9:02 [0]
3½ ud af 5 apokryfe førsteudgaver
Hvem streamer den: 

LEJ LEJ LEJ LEJ

Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
8. aug 2024
Udgivet: 
18. jun 2014
Serie: 
Genre: 
Forfattere: 
Instruktør: 
Varighed: 
90 min
Ikon: 
År: 
2013

'Ocean's 11' møder 'Snatch' i denne undervurderede perle fra 2013, hvor en flok stort set sympatiske kunsttyve slår sig sammen om at skyde papegøjen i form af en Gutenberg-førsteudgave.

I en hæsblæsende prolog med dobbeltspil og motorcykeljagt fortæller Crunch Calhoun (Kurt Russell), hvordan han endte i et polsk fængsel, efter at hans halvbror Nicky (Matt Dillon) forrådte ham, da det ikke lykkedes dem at få fat i et Paul Gauguin-maleri i Warszawa. 

5½ år senere år senere er Crunch ude af fængslet, færdig med kriminalitet og fremmedgjort fra sin bror. Han arbejder nu som lavpraktisk motorcykelvovehals sammen med mekanikeren Francie (Jay Baruchel). 

Så dukker Nicky op med en ny plan om at stjæle Gutenberg-bogen fra et canadisk toldsted. Han har brug for at samle den gamle bande igen og beder Crunch om hjælp. Crunch, der er flad som en fregne, går med på ideen, men tilliden til halvbroderen forbliver under frysepunktet.

Myndighederne repræsenteres af Interpol-agenten Bick (Jason Jones), som jagter Nicky for at have stjålet en original Seurat. Han ledsages af den tidligere kunsttyv Samuel (Terrence Stamp), som er gået over til fjenden mod at slippe for diverse tiltaler.

Manuskriptforfatteren og instruktøren Jonathan Sobol, der bruger hurtig klipning og skarp humor til at puste liv i planlægningen af denne udgave af "århundredets forbrydelse" og dens endelige udførelse, stjæler med arme og ben fra Quentin Tarantino, Guy Richie og Steven Soderbergh, men gør det med stil. Man kommer undervejs adskillige gange i tvivl om, hvem der prøver at snøre hvem, og slutningen er naturligvis twistet over alle twists.

Vejen derhen er det dog det vigtigste. 'The Art of the Steal' er en sjov og underholdende film, der også lægger mere vægt på skønheden ved uvurderlig kunst end på dens monetære værdi.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Enemy Cilles far har flere ord

...

1 dag 6 timer siden
Løs på tråden Løs på tråden set med vidende, kunstige øjne

Du er en meget vidende filmanmelder. Anmeld filmen Pillow Talk (1959) meget detaljeret....

2 dage 22 timer siden
Løs på tråden Løs på tråden med unge, kunstige øjne

Løs på tråden har ry for at fremvise kønsroller fra USA anno 1959. Hvordan ser en...

2 dage 22 timer siden
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

2 uger 4 dage siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

3 uger 1 dag siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

4 uger 1 dag siden