The Penguin (miniserie) (2024)

Så er der arbejdspladsdrama igen. Hvem er inde? Hvem er ude? Eftersom dramaet foregår blandt meget kriminelle familier i Gotham City, er fyring her det samme som henrettelse og chefernes tale er lidt mere interessant, fordi de er herrrer over liv og død. Ikke bare ansættelse/ikke-ansættelse eller forfremmelse/degradering.

I første afsnit får den ambitiøse mellemlederskurk Oswald Cobb en assistent, og vi  lærer sammen med ham hvordan dygtige skurke navigerer effektivt i hierarkier, lægger fælder for andre og taler sig ud af svære situationer.

Det hele er kulørt, velspillet og ganske velfotograferet.

Colin Farrell er komplet uigenkendelig som Oswald "Oz" Cobb, Pingvinen. En korpulent, dårligt gående skurk med ar, kopar og noget af en tud. Usympatisk, men menneskeligt genkendelig og sært medlidenhedsvækkende. Det er en fornøjelse at følge hans ræsonnementer og bonmots om hvad der skal til for at klare sig på arbejdsmarkedet.

De andre skurke er knapt så spændende. Christin Millioti har meget øjenskygge på og Clancy Brown er vanligt skadefro. Alle formår i løbet af de mange afsnit at myrde hinanden i fornøden hastighed, og på nogenlunde forventelig spektakulær vis.

Alligevel er et lidt rørende at følge Pingvinens tilblivelse. Fra mellemlagsskurk til topskurk... Og ned igen og op igen. Livet i Gothams underverden er bestemt ikke let, og der skal ikke meget til for at forvandle succes til fiasko.

Der er lidt halvhjertede opgør med patriarkatet og et usammenhængende løfte om overskudsdeling. Skurkene er også utroligt psykologiinteresserede.

Fans af genren arbejdspladsdrama vil nok glæde sig mere over serien end fans af superheltehistorier.