Nyeste kommentarer
Stevens notitser
Seneste Illustration
Seneste Gear
Populæreste kommentarer
Nyeste anmeldelser
Forslag?
De unge vil have billige boliger, regeringen tilbyder mere, dyr gæld
Problemet med (førstegangskøberne og) de dyre boliger (mestendels i Fyrstestaden) afføder nu ifgl. TV2 fire nye forslag, som det er værd at kommentere på.
Regeringen siger:
Forbedrede muligheder for realkreditlån med 40-årig afdragsperiode op til en belåningsgrad på 80 procent., hvilket vil kunne sænke ydelsen med ca. 6700 kr. per lånte million (cirka 560 kroner om måneden før skat).
Regeringen tolker:
Det giver en besparelse på mere end 6500 kroner per lånt million om året, siger Jakob Engel-Schmidt
Matematikkyndige Steven Snedker tolker:
Førstegangskøberne er lige omkring de 30 år. De får nu en gylden mulig for at være trælbundne af gæld hele deres arbejdsliv. Gældstyngede og endnu mere rentebetalende hver dag til pensionsdagen.
Og, det ved enhver idiot og boligøkonom, jo mere man kan låne til en bolig, jo mere stiger priserne. Folk ser på den månedlige byrde. Sådan har det været i hele vores levetid.
Regeringen siger:
Længere tilbagebetalingsperiode på SU-lånegæld. Der gives mulighed for at forlænge tilbagebetalingsperioden, der i dag er op til 15 år, med op til yderligere 10 år.
Matematikkyndige Steven Snedker tolker:
25 års studiegæld! Afdragene på gælden vil i sidste ende være de samme, men renteudgifterne kan vel næsten fordobles. Så er staklerne i 50'erne, før det åg forsvinder fra deres skuldre.
Regeringen siger:
Mere fleksibilitet i vurderingen af borgernes økonomi (større adgang til at bruge skøn og estimater i forbindelse med kreditvurdering), samt at det tydeliggøres, at fremtidig indtjening kan medtages.
Ligebehandlingsentusiast Steven Snedker tolker:
Ok, nogle få personer, med det banksælgeren mener er den rette, sikre uddannelse og med en bolig, banksælgeren mener er en sikker investering, vil kunne låne ekstra. Så en lille af klasse af boligkøbere kan låne mere, og en lille klasse af boliger kan blive ekstra dyre.
Tiltaget kommer næppe til at betyde noget uden for storbyen.
Regeringen siger:
En arbejdsgruppe skal undersøge hensigtsmæssigheden af de eksisterende danske regler for boliglån, herunder om de danske regler er implementeret på en god og overskuelig måde i forhold til sammenlignelige EU-lande samt praksis i nordiske lande.
Frække Steven Snedker svarer:
"Om jeg vil købe Hus forbi? En arbejdsgruppe skal undersøge hensigtsmæssigheden af de eksisterende danske regler, herunder om de danske regler er implementeret på en god og overskuelig måde i forhold til sammenlignelige EU-lande samt praksis i nordiske lande. Kan det gøre det?"
Men fire tiltag er mærkbart flere tiltag end tre tiltag.
Generelt siger regeringen: dyre boliger? Intet problem. Her er mere endnu dyr gæld til endnu højere boligpriser. Det vil holde hånden under de ældres boligmillioner på nysseligste vis. Besidderne skal have flere penge fra ikke-besidderne.
Har du så en bedre løsning, matematikkyndig Steven Snedker?
Jeg har flere.
Beliggenhed
Beliggenhed er noget af det dyreste. Her er en interessant sammenligning af priser på store boliger 0-100 km fra Fyrstestaden København. 30 millioner for at bo nær magtens centrum. 3 millioner for at bo en time fra magtens centrum.
Her kunne samfundet gøre en masse for at dele lidt ud af magten og pengene. Gøre det muligt at fjernarbejde (nydansk: remote i stedet for onsite). Hvis det offentlig går forrest og giver x antal hjemmearbejdsdage falder købetrykket på lakajbyerne. Flyt evt. også tastaturjobs ud i provinsen. Det vil være billigere for tastaturfolket, og det vil også være meget billigere for det offentlige. Hvorfor bruge over ½ mia. kroner på en en lille, uskøn kontor-kaba i Fyrstestaden? Der endog kun er bemandet 1/3 af døgnet. Man kunne købe en meget mindre og billigere bygning midt på Sjælland og lade folk hjemmearbejde noget mere.
Det private ville så nok ogå lade sig inspirere af det offentlige. Selvom kontordriften for mange er stærkere end seksual- og togdriften tilsammne.
Mere fleksible afsoningsmuligheder for kontorfolket - en meget stor del af arbejdsstyrken - ville ikke ændre på at danskerne stadig vandrer fra land mod by. Men det kunne sænke presset på lakajbyerne en del.
Ejerskab
Privat ejerskab er en dyr fornøjelse. Ejere vil have mange penge for at sælge, og mange penge for at leje ud. Omvendt kunne det offentlige, som i Wien, bygge og overtage. Hvem skal så have de gode lejligheder, hvis ikke de rigeste? Måske de nyttigste. Politibetjentene og pædagogerne kunne få forlomme. Det er ikke voldsomt mere urimeligt, end at det er de rigeste, der står først. De står først så mange andre steder.
Man kunne også sende lidt færre af skatteydernes penge i spekulantlommerne ved at droppe boligsikringen. Og ved, måske, at bede bankerne give de nuværende boligsikringsmodtagere lempeligere lånevilkår ("større adgang til at bruge skøn og estimater i forbindelse med kreditvurdering" som regeringen siger det i forslag 3).
Kortere (!) realkreditlån
Hvad hvis vi indskrænkede fra max. 30 år til max. 20 år? Boligpriserne ville falde. Nogle højtbelånte boligejere ville blive teknisk insolvente en tid. Ligesom under kartoffelkuren og i kølvandet på finanskrisen/spekulationskrisen.
Men disse forslag skal man nok længere ud en SF for at få vedtaget, og, som det hedder i Design dit spekulantliv, "man skal vel nærmest ud til SF med folketingsflertal i ryggen før boligejernes og spekulanternes gevinster er det mindste truet. Der har ikke været Kartoffelkure i 40 år."
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kolofon
Alt indhold er © de respektive skribenter, illustratorer og fotografer. Kontakt dem ved at klikke på deres navn. Navnet står i toppen af artiklerne. Billeder kommer fra skribenterne, producenter, AI-illustratorer ⟲, emoji- og ikon-pakker og krediteres på artiklerne.
Internetforbrugeren.dk er bygget til videbegærlige dig og for sjov ⟲ af Drupal-folkene fra Vertikal.dk ⟲. Abonnér med RSS (flere muligheder ⟲).
Privatlivspolitikken siger meget tydeligt, at du til en afveksling ikke udsættes for annoncer og tredjepartsovervågning her. Nyd det.
Ingen sponsorerede artikler / no sponsored posts fortæller folk, at Internetforbrugeren ikke gør sig i sponsorerede artikler. Annoncer (ingen), sponsorater (ingen), samarbejder på Internetforbrugeren (ingen) fortæller om mediets økonomi.
Vi forsøger at vinde på integritet ⟲.
Tilføj kommentar