Få styr på bogmærkerne i Chrome og vind mindst én præmie
Ved at proppe bogmærker i grupper, kan du blive mere effektiv i hverdagen. Her er et eksempel med julekalendere, du ikke skal være bange for at give 3 minutter af din tid.
Ved at proppe bogmærker i grupper, kan du blive mere effektiv i hverdagen. Her er et eksempel med julekalendere, du ikke skal være bange for at give 3 minutter af din tid.
Ok, lad os sige, at du i øjeblikket sidder med Chrome-browseren tændt på en bærbar.
- Hold tastaturets CTRL-tast nede og klik på disse fem links: Proshop ⟲, Hifiklubben ⟲, Seas ⟲, Meny ⟲, DTF Travel ⟲, Telmore ⟲. De burde alle åbne i nye faneblade.
- Tryk CTRL+SHIFT+D
- Vælg, at alle fanerne skal ligge i mappen Julekalendere (slet Ny mappe og skriv Julekalendere i stedet, tryk Gem).
Nu har du gemt nogle steder, du dagligt vil søge tilbage til hele december måned.
Test at det virker«
Find din nye, gule mappe med Julekalendere på Chromes bogmærkelinje, højreklik på den og vælg Åbn alle bogmærker. Kan du ikke se de bogmærkelinje? Tryk CTRL+SHIFT+B nogle gange.
Du kan også trykke CTRL+SHIFT+O (O som i Olga) og igen højreklikke på Julekalendere.
Åh Gud, hvad har jeg gjort?«
Du har nu lært at lave en bogmærkesamling. Er du utilfreds med den, kan du altid slette den - eller dele af den.
Med bogmærkesamlinger sparer du tid i det daglige.
Eksempler på brug ud over Julekalender-drift:
- Da jeg eftersatte et godt, brugt anlæg til køkken+spisestue oprettede jeg nogle avancerede søgninger på Den Blå Avis, som jeg så kunne tjekke hver anden dag eller så.
- Hvordan står det til med hytten i Norge? Det kan jeg se på fire links. Med ét klik efter at de er blevet samlet i en bogmærkemappe.
- Hvor meget bliver der spillet i huset? Et klik og jeg har et nogenlunde overblik.
Men tilbage til julekalenderne.
Er det ikke plat at deltage i julekalendere?«
At sidde og klikke rundt på Elgigantens julekalender løser ikke problemer med sult, nød og korruption.
Hvis du er i gang med at bekæmpe sult, nød og korruption, skal du endelig ikke gå på web-julekalenderne.
Men er alternativet at spille Candy Crush Saga ⟲ eller se tv-avisen ⟲, er der vist ikke noget forgjort i at bruge sin tid på julekalenderne.
Du lærer mere med julekalenderne, end du gør af 3-på-stribe og nyhederne - og vinder måske en ferie eller en vaskemaskine.
Hvorfor lige Chrome?«
Internet Explorer, Safari og Firefox er også udmærkede browsere. De kan samme trick med at samle bogmærker i mapper og åbne dem i ét hug.
Men logger man ind på Chrome (gør det via Indstillingsknappen i øverste højre hjørne), synkroniseres bogmærkerne mellem din bærbares browser og din smarte mobil.
Du har altså julekalender-bogmærkerne til rådighed i toget/bussen på vej hjem fra arbejde og kan klikke dig til præmier i stedet for at spille 3 på stribe (potentiel indtægt: 0 kroner) eller se nyheder (potentiel indtægt: 0 kroner).
Chrome har også på det sidste fået en højere stjerne fordi den kan optage fra DR og mange andre kanaler ⟲.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.