Peter Kemp forsvarer retten til fritid med stor dygtighed.

Steven 🌞 Snedkers billede
Af Steven 🌞 Snedker den 23. januar 2013 - 7:59 [3]

Peter Kemp forsvarer retten til fritid med stor dygtighed. Den statslige enhedsskole ligner mere og mere et beskæftigelsesprojekt for

lærere og børn. Personligt synes jeg ikke at mine børn (med tiden) får noget godt ud af at sidde i skole 37 timer om ugen. Som ansvarlig, samfundsstøttende og lidt rebelsk voksen vil jeg opfordre til pjæk.

http://www.information.dk/448650

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Vi starter med pjæk. Vildmark og hjemmeskole virker så radikalt.... spændende på os og Informations læsere/kommentarskrivere: http://www.information.dk/448550

Steven Snedkers billede

Beskæftigelsesprojektet er i øvrigt baseret på bavl: http://folkeskolen.dk/522384/forskere-traekker-taeppet-vaek-under-antorini

Steven Snedkers billede

Det er timer, dage, uger, år af børns frie liv, der med et pennestrøg skal inddrages og bringes under statslig styring. Det er en katastrofe, værre end den hårdeste marginalskat, der antagelig i en eller anden brøkdel trods alt vender tilbage til borgerne i form af offentlig service.

Her vender intet som helst tilbage. Det er en ren nationalisering af tid, inddragelse af liv, suspension af frihed. Én enorm, statsstyret eftersidning. Effekten kan kun være at omskabe børnene til lydige apparatjikker, statsdikterede og lydige små robotter, der aldrig nogen sinde lærer det frie liv at kende og afleveres direkte fra pædagog til forælder og tilbage igen, helt til niende klasse, hvor de er fucking 16 år! De skal aldrig mærke smagen af frihed, af at de kan udrette noget på egen hånd, og at verden ligger åben. De skal aldrig få tid til at spekulere over, hvad de egentlig vil i øjeblikket, i dag, i dette forår, i livet. Børn skal simpelt hen vænnes til, at samfund og stat holder nøje øje med dem i hvert eneste vågne øjeblik og styrer enhver aktivitet. Der vil ikke være et sekund til driveri, fantasteri, kedsomhed, omstrejfen, indhentning af viden uden for pensum, egne erfaringer, skepsis, eksperimenter, til fejring af dette vort ene og uigenkaldelige ophold på kloden. De arme skolelærere skal så omskoles til statens fængselsbetjente i en uhørt overvågning af indespærrede børn.

Er der ingen, der kan se, det er helt ekstraordinært forfærdeligt? Stop det dog." - Frederik Stjernfelt i Weekendavisen i dag.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.