Anna arbejder som vulkanolog I Reykjavik i Island. En række mindre jordskælv og vulkanudbrud på halvøen Reykjanes får hende til at tro at de blot er et forspil til en større katastrofe. Den teori kommer hun til at stå alene med, da hendes ældre kolleger mener at hun overdriver faren, for hverken aktuelle eller tidligere data peger i den retning Turismeministeren synes vulkanudbrud er super til at tiltrække turister, mens politichefen ikke synes der er grund til at evakuere halvøen før man ved mere. Der er altså lagt op til en klassisk katastrofefilm, hvor ingen lytter til den eneste, som forudser katastrofen, men Flammende begær vil gerne være mere end det. Selvom Anna er lykkelig gift med en kærlig og opmærksom (om end småkedelig) mand og en sød og kvik datter, drages hun mod den charmerende danske fotograf Thomas, som er dragende og impulsiv ligesom en vulkan. De indleder en hed affære mens katastrofen lurer; noget der kan true både hendes familieforhold og hendes arbejde. Den oprindelige islandske titel, Eldarnir, "ildene", referer til begge temaer; det brændende begær og vulkanundbruddene, efter som ordet i sin flertalsform især bruges om historiske serier af vulkanudbrud og jordskælv. Her er den danske titel en mere entydig reference til romancen, selvom den faktisk fylder mindre i filmen end optakten til den (måske) forestående katastrofe.

Vigdís Hrefna Pálsdóttir er rigtig god som den smukke, ikke længere helt unge Anna, og Pilou Asbæk er, på godt og ondt, Pilou Asbæk i rollen som Thomas. Billederne fra vulkanøen og de dramatiske (delvist computerskabte) vulkanudbrud er flotte, og filmens pacing er fin. Desværre sætter filmen sig mellem to stole, for den savner (undtagen til allersidst) det intense drama, som normalt skal bære en katastrofefilm, og den forbudte romance mellem Anna og Thomas får ikke rigtig tid til at udfolde sig hverken troværdigt eller følelsesmæssigt dramatisk.. Filmen slutter også lidt brat, uden tid til katastrofens og romancens efterspil og videre konsekvenser.

Filmen er baseret på Sigríður Hagalín Björnsdóttirs roman  Eldarnir - Ástin og aðrar hamfarir  (Ildene - kærlighed og andre katastrofer) fra 2020. Romanen blev kaldt profetisk, eftersom Reykjanes-halvøen blev ramt af en række vulkanudbrud som begyndte blot otte måneder efter at bogen udkom, efter en pause på 800 år. Filmen er af den grund dedikeret til de beboere på halvøen, som måtte evakueres i forbindelse med denne katastrofe. Bogen er blevet kaldt "en gribende, holistisk kærlighedsthriller", så jeg må antage at romancen får mere tid til at udspille sig i romanen end i filmen. Måske ville filmen have vundet netop ved at give mere plads til romancen og dens parallelle forløb med naturkatastrofen, men det sker desværre ikke. Resultatet er pænt, nydeligt og velspillet, men desværre, efter min mening, ikke synderligt gribende. Det er instruktøren Ugla Hauksdóttirs debutfilm, og før det har hun kun instrueret i alt 7 afsnit af forskellige tv-serier, heriblandt de populære serier Hanna og Alien: Earth. Hendes indsats her er blevet ganske godt modtaget, og måske skal hun blot vænne sig til det længere filmformat.