Midjourney og de levende mestre
Yoji Shinkawa ⟲ er en nulevende, kendt og elsket japansk tegneserietegner. Han har ikke tegnet det nydelige billede af Johnny Depp nedenfor,
Brian Bolland ⟲ er en nulevende, kendt og elsket engelsk tegneserietegner. Han har ikke tegnet de nydelige portrætter af Willem Dafoe nedenfor,
Simon Stålenhag ⟲ er en nulevende, kendt og elsket svensk tegner. Han har ikke tegnet det nydelige billede af den lille robot, der glad trasker gennem sneen.
De er tegnet af Midjourney. Det fænomenale AI, der har stået i lære hos verdenshistoriens bedste kunstnere og mestrer mestrenes kunst ganske overbevisende.
De døde kunstnere ⟲ kan være ligeglade med ikke at få nye jobs. Men de levende kunstnere...
De ægte, levende kunstnere kan ikke med nogen rimelighed forlange fogedforbud mod den nedenstående kunst. Hvis de ikke har kreeret den (det har de ikke) og kunsten ikke på nogen måde bærer deres navn eller referer til deres navn (det ville den ikke gøre i en typisk situation) er det bare kunst i en særlig stilart ingen kan eje.
"Men så vil ægte kunst bare blive meget mere værd!" er der en del, der postulerer i disse diskussioner.
Jeg kan godt se at "ægte kunst" (se bare et farvelagt public domain foto til 1,37 mia. kroner ⟲) i meget, meget få tilfælde kan blive rigtig mange penge værd. Jeg kan godt se at B&O kan producere tv ⟲ med underskud ⟲. Jeg kan også drømme om at få kunstnere kan bæres frem på en bølge af billige (men ofte fortrinlige) efterligninger.
Men jeg har nu alligevel på fornemmelsen, at der bliver færre illustratorer, der kan leve af deres arbejde med en så venlig, hurtig og billig konkurrent.
Opdatering 21.07.2022: Fotograferne, levende som døde, skal heller ikke vide sig for sikre på indtægten ⟲. Det samme gælder de industrielle designere ⟲. Og kameradesignerne? ⟲
Opdatering 11.08.2022: "[...] style and a “look and feel” are not copyrightable [...] Copyright protects the expression of an idea, not the idea itself (the famous idea/expression dichotomy). It will be difficult in my opinion for an artist to successfully sue for copyright infringement as their style is not protected, and as mentioned above, it is unlikely that an AI tool will reproduce a work verbatim." hedder det i Copyright infringement in artificial intelligence art ⟲.
Det er hjernelammende så dygtig Midjourney er. Du kan læse om det på Midjourney AI er vores gratis illustrator ⟲, se på billeder her og følge den lille serie ⟲.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Det ligner hverken Brian
Det ligner hverken Brian Bollands stil eller Willem Dafoe. Det kunne Bolland gøre meget bedre. Depp er til gengæld en fin kunstnerisk gengivelse.
Disse billeder er over 8
Disse billeder er over 8 måneder gamle og er første forsøg med en simpel prompt - Willem Dafoe by Brian Bolland.
Forsøger man sig nu (eller om 8 måneder) vil det være meget mere præcist.
Teknikkens hastige forbedringer får mig til at smile øre til øre.
Tilføj kommentar