Ultrapersonligt it- og kulturstof for noble fritænkere
151 Artikler1322 TV-tips1610 Anmeldelser3924 Notitser5724 Billeder8594 Kommentarer12731 Links
En mand der hedder Ove
En mand ved navn Ove (stream/optag) ⟲ (7,7 IMDB) ⟲. Den sure, forbitrede, livsuinteresserede nabo (spillet af kommissær Wallander) bliver rar, da en levende familie flytter ind ved siden af. Baseret på Fredrik Backmans bestseller ⟲ og nomineret til to Oscar-statuetter. Information elskede den ⟲.
Jeg fandt det lige en kende for glat, kalkuleret og didaktisk.
- Hvis den ensomme forbitrede mand, skal begå selvmord, skal det gøre mere ondt at se på.
- Nabokonen kan ikke være så dum+glad+smuk i virkeligheden med en dum mand og tre børn. Det slider på kvinder.
- Hvidskjorterne (DJØF'ere, der har upassende meget magt) har ingen forsonende eller forvirrende træk.
- Der svenskerprædikes hårdt om at iranere og bøsser så bestemt er ligeværdige og velkomne (i en film hvor ingen, nogensinde siger eller udstråler andet).
Det nærmeste vi kommer bare en halv, skarp tand er, at skurkenes firma hedder "Konsensus AB".
Så: sympatisk, halvdum folkekomedie, der næppe klarer tidens tand.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar