Er TV4ever lovligt?
Ja, selvfølgelig må du optage tv. Her er den lange forklaring på et hyppigt spørgsmål.
Ja, selvfølgelig må du optage tv. Her er den lange forklaring på et hyppigt spørgsmål.
Selvfølgelig må du optage det, der bliver sendt i tv.
Det har du måtte i cirka 40 år.
Først på VHS (og Betamax og Video 2000, nu vi er i gang).
Så på dvd og harddisk.
Dit tv eller din tv-boks kan sikkert optage på en USB-dims her i 2018.
TV4ever optager på harddisk, usb, cloud (langsomt), Raspberry Pi.
Du bestemmer.
Og det er ligegyldigt om du optager Matador, TV-avisen eller tju-bang-film.
Må jeg se DR i udlandet med TV4ever?«
Jep. Og det er helt og aldeles lovligt.
Udstationerede i Kina, England, Afghanistan osv. gør det. Charterturister skal hverken mangle Gurli Gris, Broen, Liberty eller Homeland.
Du har måtte omgå regionsspærringer siden de spæde dvd-dage:
"Tværtimod præciseres det i lovforslaget, at regionskoderne ikke nyder juridisk beskyttelse i Danmark, og at de frit kan brydes." som kulturministeren udtrykte det så tydeligt.
Regionsspærringer nyder absolut ingen juridisk beskyttelse og EU ligefrem lovgiver MOD dem. EU er allerede halvvejs mod et digitalt indre marked og får nok held med sit forehavende omkring 2020.
Men rettigheder?«
Rettigheder er et kompliceret område.
DR, SVT og NRK (licensbetalerne) og de nordiske landes filminsttutter (skatteyderne) støtter et filmmesterværk som Force Majeure med nogle millioner kroner.
Et privat filmselskab ejer dog herefter rettighederne til filmen.
Dem sælger de så i små portioner:
"DR må sende Force Majeure 1-3 gange inden for en periode på 6 måneder og have filmen liggende til streaming på dr.dk i en uge omkring hver udsendelse for x tusinde kroner" kan en aftale fx. lyde. Længere nede kan der stå: "DR skal geoblokere, så folk udenfor Danmark ikke kan se filmen."
DR indvilliger og har nu retten til at sende filmen på de ovenstående vilkår.
Du kan være solidarisk med DR og lade være med at se DR i udlandet.
Men du kan også hævde din fulde ret til at omgå geo-blokeringer. Du skal bare følge...
Lov om ophavsret«
Lov om ophavsret siger, meget kort fortalt, at du kan optage løs fra tv og radio.
Så længe "forelægget er lovligt" (og det er det 99% af tiden på DR, SVT, NRK, ITV) er der ingen ko på isen. Det er lovlige kilder med licenserne i orden.
I må dog kun nyde optagelserne indenfor husstanden.
Altså: ikke noget med at kopiere optagelser til venner eller uploade dem til Facebook, Youtube eller lignende.
Vennerne må foretage deres egne optagelser.
Helt som dengang med kassette- og vhs-bånd.
Led fx. efter "privatkopieringsreglen" i Kulturministeriets skriv om Ophavsret og radio- og tv-programmer.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar