Klicheerne står i kø i denne plotdrevne dusinvare, og det er, som det skal være, for uden dem var der ingen historie. En flok arbejdere er spærret inde i en diamantmine i det nordlige Canada, og den eneste, der kan redde dem, er lastbilchaufføren Liam Neeson, der sammen med to andre hold påtager sig den umulige opgave at fragte det nødvendige redningsgrej op til minen over isdækkede søer i april måned, hvor tøvejret er sat ind. Det skal naturligvis gå galt, når tre tonstunge biler kører ud på tynd is, og for at peppe lidt op på løjerne har man medbragt en ond sabotør, der skal sikre, at konvojen aldrig når frem. Uret tikker, for de indespærrede arbejdere er ved at løbe tør for ilt, og der er lagt op til små to timers uafbrudt forhindringsløb, hvilket man stort set får lige indtil den kejtede epilog, som godt kunne have været droppet i denne frosne udgave af “Le salaire de la peur” (1953), som den ikke når til sokkeholderne, mest fordi skuespillerne aldrig får lov til at springe ud som ret meget andet end statister til skæbnens og naturens luner. Men hvis man er til billige gys, er filmen skam spændende og seværdig nok.

Anmeldelse: Frygtens pris

5 ud af 5 sprængstof-transporter. I dag er det nok kun filmnørder, der nogensinde har hørt om den franske instruktør Henri-Georges Clouzot, men han lavede i 50'erne ikke bare én, men to af de bedste thrillere nogensinde, "Les Diaboliques" og "La salaire de la...