The Pale Blue Eye (2022)

1830. Politimanden Landor (Christian Bale) bliver tilkaldt til West Point-akademiet, hvor en kadet tilsyneladende har hængt sig, hvorefter hans lig er blevet skændet af en eller flere ukendte personer. Landon løber ind i en mur af tavshed på akademiet, men bliver gode venner med en ung kadet ved navn Edgar Allan Poe. Sammen begynder de at udforske mysteriet, som kort efter kompliceres af endnu et drab.

Selv om filmen er en slowburner på over to timer, emmer hver eneste scene af så meget stemning og suspense, at den kunne være skrevet af Poe selv, men forlægget er Louis Bayards roman fra 2006, der er ren fiktion, selv om den bygger på, at Poe faktisk var kadet på West Point i 1830.

Bale er overbevisende som den introverte detektiv, der inden for kort tid har mistet både sin kone og sin datter. Harry Melling er også overraskende god som den unge Poe, og man behøver ikke kende noget til kriminalgenrens fader for at sætte pris på historien, men det giver naturligvis det hele en ekstra dimension, hvis man gør. Bale og Melling suppleres af Timothy Spall som lejrkommandanten, Toby Jones som lejrlægen, Robert Duvall som excentrisk ekspert i sortekunst, Lucy Boynton som Poes store kærlighed og en lettere overspillende Gillian Anderson som dennes mor.

Filmen er skrevet og iscenesat af Scott Cooper, der brød igennem med Crazy Heart i 2009 og tidligere har lavet “Out of the Furnace” og “Hostiles” med Bale.