Notitser

Velmenende mand, velskrevet opråb. Heldigvis ingen billeder.

"Nogle gange bliver jeg spurgt, hvordan jeg finder energi til denne årelange kamp mod rituel kønskirurgi på raske børn. Den primære motivation for mig er indignationen over krænkelsen af små, hjælpeløse menneskers ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Helt uanset om overgrebene begrundes med religiøse eller andre irrationelle historier.

I de fleste tilfælde går operationen 'godt' i den forstand, at den går, sådan som forældrene har ønsket det. Men krænkelsen af drengens kropslige integritet er indtruffet, uanset om han siden hen bliver tilfreds med sin omskårne penis eller ej. Der er valg, forældre simpelthen slet ikke skal træffe for deres børn. Omskæring er et af disse valg. Der er ingen legitim grund til at træffe dette valg på umyndige personers vegne, med mindre der foreligger en uopsættelig medicinsk indikation.

Desværre går omskæring gruelig galt ind i mellem. Det sker sjældent, men det sker. Og det er langt fra altid, at offentligheden får nys om disse tragedier. Hver gang jeg læser om en af disse ulykker, bliver der rusket op i mig, og min indignation får mig til at glemme alle de personlige overfusninger og angreb på min faglighed, som er blevet en del af min hverdag. Omskæring af raske børn - hvad enten det drejer sig om piger eller drenge - er en ufattelig humanitær tragedie. Og den politiske berøringsangst over for overgrebene krænker retsfølelsen hos det store befolkningsflertal, der ganske enkelt ikke vil have disse overgreb i vores land.

I går læste jeg om en 7 dage gammel dreng, der (formentlig i 2013) ved en såkaldt Mogen Clamp omskæring, som især anvendes ved jødiske omskæringer, fik amputeret sin penis helt nede ved roden under en rituel omskæring. På lægelatin kaldes denne form for amputation for 'total penektomi'. En katastrofe, slet og ret.

De dygtige børneurinvejs- og plastikkirurger på Children's Hospital of Pittsburgh fik med fænomenal fingerfærdighed syet drengens tissemand på plads og rimpet blodforsyningen sammen. Og med efterfølgende igle-terapi (!) lykkedes det dem at redde drengens penis, således at den ifølge kirurgernes vurdering så 'nearly normal' ud fire måneder senere. Dette er efter mine anatomibegreber noget af en tilsnigelse, men døm selv på billederne i artiklen, hvis du altså har mod på at se dette groteske, men håndværksmæssigt imponerende stykke penissnedkeri i miniatureudgave (kræver dog betalingsadgang til Urology og kan desværre ikke lægges på FB uden risiko for eksklusion). Kirurgerne reddede denne drengs penis, så han i hvert fald kan tisse med den, men hvordan den kommer til at se ud, fungere og opleves af ejermanden, når han bliver stor, kan man naturligvis på nuværende tidspunkt intet ane om.

Hvor mange flere af denne slags ulykker skal vi høre om, før forældre over hele kloden indser, at omskæring - som al anden kirurgi - er en risikabel og potentielt livstruende operation? Vi kender ikke omfanget af alvorlige komplikationer, men vi ved uden nogen som helst tvivl, at alle drenge, der bliver omskåret, mister forhudens 10.000-vis af erotisk følsomme nerveender og følelegemer, og at der dannes hård hud på det blotlagte penishoved efterfølgende. Et livslangt, seksuelt føletab er derfor en medfølgende 'gave', som de færreste omskærende forældre aner, at de forærer deres drenge som indgangsbillet til det kulturelle fællesskab. Det må kunne gøres bedre. Til en start må vore hjemlige politikere i hvert fald sikre lovgivning, der beskytter danske drenge mod disse bizarre krænkelser. Så skal resten af Vesten nok følge trop.

Reference: 

Banihani,O.I. et al. Complete penile amputation during ritual neonatal circumcision and successful replantation using postoperative leech therapy. Urology 2014;84(2):472–4.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24928459?dopt=Citation"

https://www.facebook.com/morten.frisch/posts/10205081082724081:0