"Furious" er en mørk, intelligent og fremragende spillet krimiserie, der bruger sin seriemorderhistorie til mere end blot jagten på en gerningsmand. Den handler mindst lige så meget om vold, traumer, skyld og den beskyttelse, som penge og magt kan købe.

Emmy Rossum, som jeg ikke har set siden 'Phantom of the Opera' (2004), spiller FBI-agenten Alice Black, tidligere drabsefterforsker i New York og mærket af et voldeligt forhold til en kollega. Rossum er fremragende. Hun overspiller aldrig Alices traumer, men lader dem ligge i blikket, kroppen og de små reaktioner. Det er en præstation med stor præcision og sandsynligvis noget af det bedste, hun har lavet.

Lola Petticrew er lige så stærk som Catherine, en seriemorder med en fortid som offer for sexhandel. Hendes mål er de velhavende mænd, der har betalt for at misbruge børn. Figuren kunne let være endt som enten monster eller hævnende engel, men Petticrew gør hende langt mere interessant: intelligent, farlig, skrøbelig og vanskelig at blive klog på.

Og så er der Quincy Tyler Bernstine, som er intet mindre end suveræn. Som lederen af FBI's afdeling for seksualforbrydelser spiller hun med en autoritet og tyngde, der gør næsten hver eneste scene bedre. Hun behøver knap nok hæve stemmen. Et blik eller en pause er nok. 

De tre kvinder er seriens centrum, og det er i høj grad deres præstationer, der løfter materialet. Rossum, Petticrew og Bernstine spiller meget forskellige figurer, men tilsammen giver de "Furious" en usædvanlig menneskelig og dramatisk tyngde. Også Scoot McNairy og Jake Lacy gør det glimrende i de vigtigste mandlige roller.

Seriens showrunner Elizabeth Meriwether har skabt en totalt medrivende historie, der er løst inspireret af Bob Rafelsons 'Black Widow' fra 1987, men denne gang ligger interessen ikke i erotisk spænding mellem jæger og bytte. I stedet lader "Furious" Alice og Catherine spejle hinanden som to kvinder, der på vidt forskellige måder er blevet formet af mænds vold.

Samtidig rettes blikket mod de rige og magtfulde uhyrer, som skaber markedet for seksuel udnyttelse, og mod de systemer, der beskytter dem. Parallellerne til Jeffrey Epstein er åbenlyse uden at blive bøjet i neon, og serien undgår stort set den sensationslyst, emnet ellers let kunne invitere til.

Tempoet falder lidt enkelte steder, især når handlingen bevæger sig væk fra selve jagten og længere ind i figurernes fortid. Men pyt. Det ændrer ikke ved, at 'Furious' er en fantastisk serie: spændende, intelligent, mørk og usædvanlig velspillet.

Og Quincy Tyler Bernstine er helt forrygende.