Om at sparke op og ned

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 8. februar 2022 - 9:48 [0]

Komikere gør grin med alle. De rige. De fattige.

Moralsk er det lidt finere at sparke op (gøre grin med vinderne) end at sparke ned (gøre grin med taberne).

Men moralsk er det også finere at gøre grin med de opblæste og skabagtige - uanset om de er vindere eller tabere.

Moralsk er det måske endda også fint at gøre grin med idealister. Det kan være, at vi har brug for at vende forbudte tanker.

Den engelske komiker Jimmy Carr er netop kommet i (nok en) shitstorm for en Holocaust-vittighed.

Et hold siger, at han sparker nedad, prædiker racisme og er ond.

Jeg er så på det andet hold, der siger at han ikke prædiker, sparker i alle retninger og ikke er den figur han spiller på scenen.

Carrs bid lyder

"When people talk about the Holocaust, they talk about the tragedy and horror of six million Jewish lives being lost to the Nazi war machine. But they never mention the thousands of gypsies that were killed by the Nazis. No one ever talks about that because no one wants to talk about the positives."

Og publikum sprutter af grin. Fordi de er et menneskehav opgejlet af en troende, etnisk udrensningsentusiast? Måske. Fordi det simpelthen er noget af det mest forbudte, man kan sige og det rene sociale/karriere-selvmord? Måske.

Jeg er af den formening, at Jimmy Carr's "Bad Holocaust, Good Holocaust"-bid ikke er væsensforskellig fra Chris Morris' fortrinlige "Good AIDS, Bad AIDS". En latterlig figur, der rabler kildrende uhyrligheder af sig. For vores fornøjelse og opløftelse. Og jeg vil, ligesom med Halløj på Badehotellet, argumentere for Carrs ret til at gøre det.

"Men når det er Steve Coogan som Alan Partridge eller John Cleese som Basil Fawlty, spiller de jo en figur! Når det er Jimmy Carr på scenen, er det jo privat-personen Jimmy nede fra pubben, lystigfætteren med de stærke, politiske holdninger vi ser" sagde en af mine små netvenner.

Men der er jeg uenig. Jeg er - som Jimmy Carr selv - af den formening, at han spiller en figur på scenen.

Jeg vil endda hævde, at omtrent hele verden godt ved at komikere som Jimmy Carr, Frankie Boyle, Ricky Gervais - selv Bernard Manning -  osv. osv. spiller en (skiftende) figur på scenen (*).

Dertil er verden meget mere nuanceret end at sparke op og ned.

Er du i tvivl, så prøv at fortælle resten af klassen hvor der bliver sparket op og ned i disse 100 forrygende sekunder med Monty Python på vej til udryddelseslejren.

Der bliver sparket. Men op og ned er meget svært at uddrage. - Hele interviewet er herligt veloplagt og sparkende, nu vi er ved det.

En bedre måde at tænke på "sparke op, sparke ned" er Cleeses "Good teasing/Bad teasing".

Der er klart forkerte, umorsomme, dovne og elendige måder at drille på. Men der er også klart virtuose, morsomme og frugtbare måder at drille på.

At sparke op og ned er en alt for primitiv analyse til de kvikke af os.

(*) De færreste har nok tænkt over, at vi især kan lide komikerne fordi de kan skifte persona og være urimelige. Mens vi ikke-trickstere er låst til vores kedelige selv og vores kedelige rimelighed.

Opdatering 10.02.2022: Douglas Murray  er stort set enig og Carr har altid været politik ukorrekt på scenen.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.