Sådan undgår du at få franarret kortnummer og adgangskoder
Slå koldt vand i blodet. Det haster sjældent mere end det jager.
Slå koldt vand i blodet. Det haster sjældent mere end det jager.
"Apple ID DEAKTIVERET af sikkerhedsmæssige årsager. Klik her for at bevare adgangen."
"Tak for dit køb af DYRT PRODUKT. Klik her, hvis det var en fejl"
"Du skal have MANGE PENGE tilbage i Skat. Klik her for at få dem."
Når snydepelse vil lokke betalingskortoplysninger og adgangskoder ud af dig, er der egentlig ikke så mange tricks i posen.
De kan true dig med, at du
- mister adgang til noget værdifuldt og skal "bekræfte identitet".
- mister en masse penge, hvis du ikke hoster op med alle mulige oplysninger
- går glip af en masse penge, hvis du ikke hoster op med alle mulige oplysninger
Det simple råd er: lad være.
Hvis du føler dig presset eller lokket, så vis mailen til den nærmeste person og bliv sammen med ham/hende enig om, at det nok er fup.
Lad være med at klikke på links i mailen. Gå hellere den slagne vej til apple.dk eller skat.dk. Så slipper du for at blive fuppet.
Det ser så officielt ud«
Klikker man på linket i ovenstående mail fra "Apple" kommer man rigtig nok til en meget officielt udseende side.
Den ligner på en prik Apples side.
Men der er forskelle fra Apples ægte side.
- I adressefeltet står der id.apple.netofix.com. Det betyder netofix.com. Det er IKKE Apple.
- Klikker man på sprogvælgeren i bunden eller glemt adgangskode, går siden i udu.
Men de smarte klikker som bekendt aldrig på et link i sådan en mail. Så de ser aldrig sider som denne.
Sider som denne kan i ny og næ også indeholde virus-programmer, der forsøger at overtage kontrollen med gamle udgaver af Internet Explorer eller Safari.
Så vinder skurkene ikke på den ene måde, forsøger de på den anden.
Hvem er netofix.com, hvis de ikke er Apple?«
Slår man netofix op med whois (en tjenste der fortæller om ejere af domæner) kan man se at den ligger hos Hostgator, et billigt amerikansk webhotel og at den ejes af Nazma Begum, der bor et sted i England.
Hostgator-delen er ret troværdig, men navnet er formentlig falsk.
Det er selvfølgelig irriterende at den slags kan ske i vores nogenlunde velordnede verdenssamfund. Men tag dig ikke yderligere af det.
Behjertede mennesker får for det meste lukket skurkenes sider i løbet af nogle dage.
Den sikreste browser«
Bare kør Chrome ligesom alle de andre. Den er forholdsvis god til at opdatere og dermed ret sikker.
Regner du med at skulle kigge på inficerede sider, kan du skifte til en "sikker" browser.
Spar kræfterne, gør intet«
Dit eneste job i forbindelse med mails, der truer dig med UDELUKKELSE og ØKONOMISK TAB er afslappet at gnægge "Nå nå, så er det vel heller ikke værre" og lade være med at klikke på linket i mailen.
Der findes ikke noget software, der kan beskytte dig ordentligt. Du skal bare ændre på dig selv. Du skal være mindre autoritetstro og stresset.
Hvis du bliver meget nysgerrig, kan du, som sagt, gå den slagne vej til Apple, Netflix, Skat, Steam og se om der virkelig er noget nyt.
Det er der som regel ikke.
Ro og eftertanke belønnes.
Blind underkastelse for uniformer«
I det autoritetstro Preussen tog en mand kaptajnsuniform på og styrede pludselig et kompagni soldater og byens rådhus.
"Farcen blev set som en levende illustration af den blinde, preussiske respekt for uniformer" skriver Wikipedia om Kaptajnen fra Köpenick.
Hav ikke blind respekt for officielle logoer.
Lad dig ikke skræmme af tomt mundsvejr fra tilfældige fupmagere i fint tøj.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar