Ultrapersonligt it- og kulturstof for noble fritænkere
WinAmp tilbage på alle platforme
Hvis du går til WinAmp2 og trækker nogle musikfiler (helst mp3, helst 96 eller 128 kbps CBR) ind over den, begynder mp3-afspilleren at spille som var det 1998.
Jeg er glad for web-versionen af WinAmp2 af flere grunde:
- Nu kan mp3-generationen nyde dårlig betjening og dårlig lyd på lige fod med vinyl-entusiasterne. Og jeg har endnu en lejlighed til at fortælle at vinyl-lyd i de fleste tilfælde er dårligere end digital lyd. At lavkvalitets-mp3 er skidt, at højkvalitets-mp3 er guld og at cd-kvalitet er fantastisk.
- Døde ting genopstår som emulerede ting. Til glæde for nostalgikere, der kan suse tilbage i tiden. Og til glæde for modernister, der kan suse tilbage i tiden og derefter kro sig over hvor meget bedre tingene er blevet. Som det skete i Der er ikke noget som den uvirkelige ting og Flere eksempler på gode uvirkelige ting.
- Jeg får endnu en lejlighed til at fortælle, at Musicbee er meget, meget bedre end WinAmp.
Alt i alt kan vi alle blive klogere af, at nogle voodoo-præster har genoplivet en (elsket) zombie og sendt den til torvs.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar