Batman: The Doom That Came to Gotham (2023)

Klaus Æ Mogensens billede
Af Klaus Æ Mogensen den 28. juni 2024 - 11:59 [0]
3 ud af 5 tentakelmonstre
Hvem streamer den: 
Spørg Streamingmuligheder leveret af JustWatch og PlayPilot


Set den: 
26. jun 2024
Udgivet: 
28. mar 2023
Ikon: 
År: 
2023

Tegneserieforlaget DC udgav for år tilbage en del "Elseworlds"-tegneserier, som forestillede sig de kendte superhelte i andre tider eller situationer. Blandt de mest poplære var Gotham by Gaslight, hvor Batman i 1800-tallet er oppe mod Jack the Ripper, og Red Son, hvor raketten med den unge Kal-El lander i Sovjetunionen i stedet for Kansas og bliver opdraget som kommunist. Tegnefilmen Batman: The Doom That Came to Gotham er et eksempel på denne type historie, hvor den kendte Batman-mythos bliver blandet med Lovecrafts Cthulhu-mythos. Den er baseret på tegneserien af samme navn, skabt af blandt andre Mike "Hellboy" Mignola.

Vi befinder os i 1920'erne, hvor Wayne-ekspeditionen er på Antarktis for at finde ud af hvad der er sket med en tidligere ekspedition ledet af Professor Cobblepot. De finder professoren muteret i selskab med monsterpingviner, og i en isgrotte finder de den kadaverlignende Grendon, som er ved at banke hul i en ismur ind til et dybfrossent tentakelmonster. Mens Bruce Wayne slås med pingvinmonstre, får Grendon hul igennem, og et lille stykke tentakel ryger uset ud og ind i munden på ham. Wayne forsegler grotten med dynamit og tager Grendon hjem til Gotham City. Det skulle han imidlertid aldrig have gjort...

Jeg vil ikke fortælle mere om plottet, som langt hen af vejen er ret forudsigeligt, bortset fra at der trækkes tråde til fortiden, hvor Bruces far Thomas og andre prominente skikkelser fra Gotham er indblandet. Filmen er ganske pænt og stemningsfuldt animeret, men bliver aldrig rigtig uhyggelig. Den er nok mest interessant for Batman-kendere, som vil genkende figurer som Harvey Dent, Oliver Queen, Kirk Langstrom, Jason Blood, Barbara Gordon med flere i lidt anderledes udgaver end normalt - ofte med kendte stemmeskuespillere såsom John DiMaggio, Jeffrey Combs og Jason Marsden. Lovecraft-elementerne er udvandede og transformeret for bedre at passe i universet. Cthulhu er nævnt et et par gange, men ikke set, og vi får en lille cameo af Herbert West - ellers er det mere temaer end direkte elementer fra Lovecraft. Filmen er okay til en aften, hvor man har lyst til at se noget afslappende, men den holder næppe til et gensyn.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Bedste streaming-kanaler lige nu

Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.

Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.

Kommentarer til anmeldelserne

Anm. Link Kommentar Tidsorter stigende
Krigerne Forsøgte at se den for nogle måneder siden

Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok...

6 dage 14 timer siden
Den vilde robot Skrammel film

Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega...

1 uge 3 dage siden
The Zone of Interest Mere villa og familie til de historieinteresserede

I 2012 besøgte et af børnebørnene...

2 uger 3 dage siden
Sidste vidne Dejlig 70'er paranoia

Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og...

3 uger 6 dage siden
Crash Jeg har set alt af Cronenberg

Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også...

1 måned 2 dage siden
Crash Det er dødsfetichisme

Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom.

Det ramte...

1 måned 3 dage siden