Batman: The Doom That Came to Gotham

Tegneserieforlaget DC udgav for år tilbage en del "Elseworlds"-tegneserier, som forestillede sig de kendte superhelte i andre tider eller situationer. Blandt de mest poplære var Gotham by Gaslight, hvor Batman i 1800-tallet er oppe mod Jack the Ripper, og Red Son, hvor raketten med den unge Kal-El lander i Sovjetunionen i stedet for Kansas og bliver opdraget som kommunist. Tegnefilmen Batman: The Doom That Came to Gotham er et eksempel på denne type historie, hvor den kendte Batman-mythos bliver blandet med Lovecrafts Cthulhu-mythos. Den er baseret på tegneserien af samme navn, skabt af blandt andre Mike "Hellboy" Mignola.

Vi befinder os i 1920'erne, hvor Wayne-ekspeditionen er på Antarktis for at finde ud af hvad der er sket med en tidligere ekspedition ledet af Professor Cobblepot. De finder professoren muteret i selskab med monsterpingviner, og i en isgrotte finder de den kadaverlignende Grendon, som er ved at banke hul i en ismur ind til et dybfrossent tentakelmonster. Mens Bruce Wayne slås med pingvinmonstre, får Grendon hul igennem, og et lille stykke tentakel ryger uset ud og ind i munden på ham. Wayne forsegler grotten med dynamit og tager Grendon hjem til Gotham City. Det skulle han imidlertid aldrig have gjort...

Jeg vil ikke fortælle mere om plottet, som langt hen af vejen er ret forudsigeligt, bortset fra at der trækkes tråde til fortiden, hvor Bruces far Thomas og andre prominente skikkelser fra Gotham er indblandet. Filmen er ganske pænt og stemningsfuldt animeret, men bliver aldrig rigtig uhyggelig. Den er nok mest interessant for Batman-kendere, som vil genkende figurer som Harvey Dent, Oliver Queen, Kirk Langstrom, Jason Blood, Barbara Gordon med flere i lidt anderledes udgaver end normalt - ofte med kendte stemmeskuespillere såsom John DiMaggio, Jeffrey Combs og Jason Marsden. Lovecraft-elementerne er udvandede og transformeret for bedre at passe i universet. Cthulhu er nævnt et et par gange, men ikke set, og vi får en lille cameo af Herbert West - ellers er det mere temaer end direkte elementer fra Lovecraft. Filmen er okay til en aften, hvor man har lyst til at se noget afslappende, men den holder næppe til et gensyn.