Hver fabrik og hver opgang havde en eller flere hemmelige stikkere.
Det er intet mod nutidens Kina, hvor millioner og atter millioner af apparater overvåger befolkningen og hvor fængselsceller, koncentrationslejre og mord venter de ulydige.
Blood Father (stream/optag) (6,4 IMDB). Mel Gibson er hypermaskulin og sej. Det er en fornøjelse at se ham angrende, vild, oprigtig, vred, sadistisk og hvad han ellers altid har været god til.
Den første halvdel er værd at se for Mel Gibson. Og , til nød, den kvabsede blondine der lægger an på ham. Men hele filmen er dog en lidt stor mundfuld fordi den basalt set er forholdsvis tom og triviel.
You Were Never Really Here (stream/optag)(6,8 IMDB). Hvis filmen havde heddet HAMMERHÆVNEREN, og hovedpersonen havde moret sig med at slå folk (der mestendels fortjente det) ihjel med en hammer, ville det være en væmmelig film, ingen ville se.
Men nu har hovedpersonen (Hammerhævneren) det ikke så godt med sig selv og stirrer en del tomt ud i luften.
Det gør automatisk spektaklet dybere.
Lynne Ramsay vandt "Bedste manuskript" i Cannes og Joaquin Phoenix vandt "Bedste mandlige hovedrolle" i Cannes. Dertil indkasserede filmen 23 andre (noget mindre prestigefyldte) priser.
Kun for voksne, der er nogenlunde vant til sadisme-niveauet i den gennemsnitlige gangsterfilm.
Shattered Glass (stream/optag) (7,1 IMDB). Den dygtige og flinke journalist skriver fantastiske historier. De er så bare mestendels digt. Ganske udmærket drama.
Tre døgn for Condor (stream/optag) (7,4 IMDB). Ganske udmærket thriller af Sydney Pollack med Robert Redford i hovedrollen som en CIA-agent, der - uden den store ramasjang, men en god del spænding - kæmper for sit liv. Max von Sydow gør også god figur.
The Burnt Orange Heresy (stream/optag) (6,1 IMDB). Nydelige og tilsammen 3,84 meter høje hovedrolle-indehavere tager til det vidunderlige Norditalien. De skal stjæle noget kunst i drømmeopvækkende, luksuøse omgivelser. Så der er skønhed, sex, naturskønhed, rigdom, spænding. Bare ikke helt nok.
Once Upon a Time in America (stream/optag)(2) (8,3 IMDB). Fire timer (!) i selskab med væmmelige, jødiske gangstere fra New York for omkring 100 år siden. Meget kiggeri og melankolsk musik. Vold og voldtægt til højre og venstre.