Far til fire i byen (stream/optag) (6,3 IMDB). Jeg så den første gang som 8-9 årig og min første tanke som altædende og alttilgivende barn var: var det det? Sikke en tynd omgang.
"Men hvorfor ikke give den de tre ting, der må gøre enhver film bedre?" tænkte de i Norge. Så de lavede en version med mørkere hud, homoseksualitet og CGI. De glemte kun lige charmen.
Kort sagt: filmen har været i woke-blenderen og halter skadet ud. Synd, for woke behøver ikke være synonym for uspændende og kluntet.
Alt gik godt (stream/optag) (7,1 IMDB). 85 år. Hjerneblødning. Skal man forlænge døden ved livets afslutning, eller forkorte livet ved livets afslutning? Der gives ingen lette svar i dette udramatiske drama med blændende skuespillere på alle poster.
Belle (stream/optag) (7,1 IMDB). Japansk animation. Suzu er 17-årig gymnasieelev i en lille landsby og regnes for nul og niks. Men på nettet er hun en feteret sangerinde elekset af utallige.
Wag the Dog - når halen logrer med hunden (stream/optag) (7,1 IMDB). En frisk og morsom satire over amerikansk politik med Dustin Hoffmand, Robert De Niro, Anne Heche. Skrevet af (bla.) David Mamet og instrueret af Barry Levison, der holder morskaben gående i de friske 1 time og 37 minutter filmen varer.
On the Basis of Sex (stream/optag) (7,1 IMDB). Biografisk film om Ruth Bader Ginsburg, der i USA kæmpede for kvinde- og borgerrettigheder i en menneskealder og endte med at blive hæjesteretsdommer.