Citathistorier uden links er en ussel standard

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 25. maj 2023 - 9:17 [1]

Sjællandske har skrevet en fortrinlig historie Sag om ulovlige gaver opdaget nærmest ved et tilfælde.

Den ender som en citathistorie på Berlingske uden link til kilden.

Det er noget skidt for Sjællandske. Berlingske suger læsere og giver nærmest intet igen.

Som link-aktivist gennem årtier er det forstemmende at se. Det er mikroskopisk opgave og en minimal positiv  gestus at linke til sine kilder. Men så utrolig få gør det.

Dårlig citatskik efter aftale!
Men det sker faktisk efter aftale.

Sjællandskes nyhed ryger til Ritzau, der kopierer opsummeringen videre til andre medier. Ingen linker og alle synes tilsyneladende, at det er ok.

Måske man skulle gå linen ud?

Start AI-maskinerne!
GPT har kunnet opsummere tekst for os i 2-3 år. ChatGPT har kunne opsummere tekst i 6 måneder.

Google, Microsoft, Berlingske, du kunne på meget kort tid lave en snyltetjeneste (nyhedsoverblikket.dk er et godt navn, men pt. taget) der slubrede alle mediers nyheder op, opsummerede dem (som en komiker, børnehavepædagog eller 10 andre smagsvarianter) og på intet tidspunkt linkede til kilden/kilderne.

Overblikket kunne plastres til med bannerannoncer.

Maskinerne arbejder 24 timer i døgnet. Google, Microsoft, Berlingske, du tjener penge 24 timer i døgnet uden at løfte en finger eller føje meget af værdi til verden.

Men sætter Google, Microsoft, Berlingske, du i gang håber jeg altså at I i det mindste vil linke til kilden. Ligesom de eksisterende nyhedsoverblik Herald og Wallnot.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.