200 millioner kroner for originalen. Hvor meget ville en perfekt kopi koste?

En straf for hærværk :-)

Jeg kan ikke helt huske lov om ophavsret på dette område. Men hvis jeg nu kun har den hængende i mit private hjem og aldrig sælger den, er det vel offerløs kriminalitet - hvis overhovedet kriminalitet. Jeg kan som sagt ikke huske det.

Og hvad vil originalen kunne, som kopien ikke kan?

Det særlige ved originalen er dens historie. Den har en kopi ikke, med mindre den anses for at være originalen, men så nærmer det sig meget hastigt grænsen for det ulovlige.

Du må frit fremstille enkelte analoge kopier af fotografiske og billedkunstneriske værker til privat brug. ”Privat brug” omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie, venner og bekendte (privatsfæren). Om en kopiering falder ind under bestemmelsen afhænger dog af en konkret vurdering.

kum.dk - Billedkunst og fotografier: Kulturministeriet

Du må ikke bare lige lave en kopi.

Du skal være opmærksom på, at der altid gælder et krav om såkaldt lovligt forlæg, når du kopierer billedkunstneriske værker – uanset om kopieringen er analog eller digital. Det betyder, at du skal have lovlig adgang til det billedkunstneriske værk, du kopierer fra. Den må altså ikke være en ulovlig kopi i sig selv.

"det særlige ved originalen er dens historie". det sjove er, at det faktisk også gælder, når der er flere originaler (for så vidt den slags er muligt). det er et meget mærkeligt område. mange mennesker må snyde hinanden og evt. sig selv for at priserne kan fortsætte sådan.

internetforbrugeren.dk - flere eksempler på gode uvirkelige ting | Internetforbrugeren

Den operationelle definition på "et kunstværk" er at det er noget som en kunstner har erklæret som sit værk. Den opfattede værdi har det dog med at falde hvis et værk har mange parallelle originaler, men slet ikke som hvis kunstneren ikke har "besjælet" hver kopi. Definitionen stiller ekstra krav til en ny kunstner for at blive "anerkendt", og derefter kan selv ligegyldigt smøreri (som det aktuelle værk her) få status af udsøgt kunst.

Derfor min indledede betragtning om at en kopi kunne være at udøve hærværk. Jeg tror at de fleste ville være ret utilfredse hvis jeg kopierede værket på en eller anden væg. Nogle ville kunne formildes ved info om at det her altså var en kopi af et kostbart kunstværk.

Hvis vi skulle nå til at kunne lave en sci-fi replikator, ville spørgsmålet om "den ægte vare" få særlig prægnans når et menneske kopieres. Kan sjælen kopieres? Hvem er den fortsættende juridiske person?

Det kunne jo være at replikatoren virkede ved at opløse sit input, og derefter lave det ønskede antal absolut identiske kopier. Ville det være selvmord at gå ind i sådan en tingelst?

Playing to the gallery (opdelt i 4 podcasts) synes jeg forklarer kunstverdenen og værdiansættelsen ret godt. Især når afsenderen faktisk er en hovedrig kunstner, Grayson Perry

bbc.co.uk - The Reith Lectures - Downloads - BBC Radio 4

Adam ruins everything har også nogle meget fine 5 minutters forklaringer

Internetforbrugeren.dk - Adam Ruins Everything: Art

Hvad angår det der med at kopiere sig selv. Jeg tror ikke, at nogen, efter at have set en perfekt kopi dukke op i den anden boks, har lyst til at trykke på "Bare gas mig"-knappen og så lade kopien fortsætte i verden.

Det andet scenarie - hjernen uploades løbende - tror jeg heller ikke på. Det er heller ikke overbevisende nok til at få fysiske mig til at gasse mig ihjel.

Det tredje scenarie - hjernen og kroppen udskiftes stykvis med uforgængeligt/fornybart materiale - tror jeg mest på af de tre. Hjulpet af eksperten på området, Paul Verhoeven

youtube.com - 'RoboCop' Q&A | Paul Verhoeven

En mere korrekt kilde til organudskiftning er dog nok Aubrey de Grey og hans posse

twitter.com - Aubrey de Grey on Twitter

Steven Snedker - Når begge kopier ville have samme overbevisning om at være original, ville ingen af dem ganske rigtigt have lyst til at dø ved synet af den anden original. Der ville heller ikke være rationelt grundlag for at hævde at den ene har større, mindre, eller andre, rettigheder end den anden. Men det kunne jo være at folk (såsom familie eller økonomiske kontakter) ville være ret betænkelige ved en forventning om at udstrække rettigheder og følelser til begge 100% identiske eksemplarer.

Hvis replikatoren udstyredes med et stort KOPI-stempel, kunne det fastlægge proveniens, men det ville efterlade den brændemærkede original (ellers 100% identisk) i en lortesituation.

Det er ikke for intet at den "ægte original" har særlig status, i systemer som ville bryde sammen uden eksemplar-sporbarhed. Selv om en legemlig replikator er ret hypotetisk (formentlig umulig) egner den sig til gennemlysning af ægtheds-dilemmaer.